
Om aftenen måler jeg havregryn og vand af (1 del gryn til 2 dele vand) og hælder det i en gryde med nødder, rosiner, kanel, kardemomme, vanillepulver og hørfrø. Om morgenen er det så bare at tilsætte æbler skåret i små stykker, evt. en anelse honning og så lade det småkoge i 5 min. Husk at røre i grøden! Jeg serverer den med lidt hakkede mandler og mynte og et skvæt hørfrøolie. Hvis man mere er til en smørklat, jamen så er det bare det man gør :)
Jeg har også lavet den et par gange hvor jeg kogte en ordentlig håndfuld frosne blåbær med. I kan tro grøden får en smuk farve så. Variationsmulighederne er i øvrigt mange, man kan bruge andre gryn, frø, nødder og kerner. Og abrikoser i små stykker i stedet for rosiner. Eller figner.
