magstræde 16

Jagten på byens bedste pizza slutter aldrig og derfor spiste jeg mig, pligtopfyldende som jeg er, igennem endnu 3 pizzaer forrige fredag hos Magstræde 16. Eller, jeg spiste dem ikke alene, havde heldigvis en til at hjælpe mig, så der også var plads til dessert og lidt antipasti til forret.

Hos Magstræde 16 kan man for 225 kr. pr. næse erhverve sig en pizzamenu, der består af antipasti til forret, en pizza efter eget valg og panna cotta med jordbæris og rabarber eller tiramisu til dessert.

Jeg havde hørt meget godt om Magstræde-pizzaerne så mine forventninger var tårnhøje. Og heldigvis blev de ikke gjort til skamme, men derimod fuldt ud indfriet. Vi havde valgt en pizza med pancetta og mascarpone (hvilket er meget bacon og fløde-agtigt, men på den virkelig gode måde) og en med kartoffel, mozzarella, pesto, karl johansvampe og ruccola. Køkkenet havde dog lavet en fejl, så derfor endte vi med en klassisk tomat, mozzarella og basilikum også. Herligt at smage helt tre forskellige. Min favorit var til min egen forundring ‘mandepizzaen’ med pancetta og på 2. pladsen kom mozzarella/tomat/basilikum pizzaen. Pizzaen med svampe og kartofler, der egentlig var mit valg, var en anelse rodet og der skete lidt for meget på den efter min smag, kan godt lide at pizzaer er lidt mere enkle. Men under alle omstændigheder tre meget delikate små pizzaer med en fantastisk tynd og sprød bund. Magstræde deler indtil videre førstepladsen med Mothers lækre surdejspizzaer. Meget forskellige typer, men mægtig gode på hver deres måde.

Begge desserter var i øvrigt også himmelske, jeg er en sucker for tiramisu og denne var så god som nogen jeg har fået i Italien.

Had a delicious dinner at Italian restaurant Magstræde 16 (which is the adress as well) here in Copenhagen last week.

(Visited 398 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

19 Kommentarer

  1. Det er en anmeldelse lige efter min mave det der! Jeg er selv glad for god pizza og så er jeg ligesom dig en sucker for tiramisu, så nu ved jeg hvor manden og jeg skal spise næste gang vi skal date :)

  2. Mmmm, det ser dejligt ud og lyder skønt! Jeg er også altid på udkig efter den ultimative pizza, så jeg må vist et smut forbi det sted. -og tiramisu kan jeg nærmest altid overtales til.

  3. Magstræde 16 er et dejligt sted. Har efterhånden spist der en del gange og jeg anbefaler tit stedet til andre. Super betjening, lækker antipasti, fantastiske pizzaer og den bedste tiramisu! :)

  4. Hvis du engang komme forbi Holte (20 min. væk fra København) Så skal du endelig besøge det hyggeligeste pizzaria
    ”Buonasera”. De laver de lækreste italienske pizzaer, mange folk siger at de er de bedste de har smagt, og jeg er helt enig.

    Holte Stationsvej 14 – 2840 Holte.

  5. Mums hvor ser det bare godt ud, der må jeg helt sikkert forbi på et tidspunkt. Jeg leder også altid efter det bedste pizzaria, og da jeg endelig fandt et der jeg boede skiftede det sgu ejere. Tarveligt.

  6. Det går bare ikke med alle dine lækre “to eat” indlæg :o) Jeg har verdens længste liste, og jeg får jeg aldrig prøvet dem alle :o)