Indlægget er udgivet i samarbejde med Me & The Met
strik Filippa K// nederdel Ganni// taske Céline// støvler Vanessa Bruno// solbriller Karen Walker// negle Essie ‘Dress to Kilt’// læber MAC ‘Russian Red’
Lige nu er jeg ret optaget af tre ting: At indrette færdig i min lejlighed, at huske at tage små pauser i løbet af dagen og at hverdagsforkæle mig selv. De sidste to ting falder ofte sammen og godt for det.
Således har jeg gjort nogle (for mig) anderledes ting på det seneste: Bl.a. har jeg ligget på ryggen på min seng og kigget op i loftet og hørt musik, holdt en halv times eftermiddagspause med bog og kaffe i haven, når jeg kom hjem fra arbejde og så har jeg gået udforsk-nabolaget-ture med hunden. Sidstnævnte inklusiv test af bagerudbuddet (af træstammer i særdeleshed) hos de nærliggende bagere.
Og så har jeg givet mig selv gaver. En efterårsrød læbestift, et tykt, svensk boligmagasin, et hold kaktusser, en lækker håndsæbe og så en hel del nyt til garderoben…
Og apropos forkælelse og garderobe, så kan jeg ret godt lide at modtage sådan en bandit her. Æsker med tykt, fedt silkebånd omkring, hører til blandt ting, jeg bryder mig mægtigt godt om.
Hvis man bestiller tøj hos Me & the Met, så har man det indenfor en time inkl. æske og silkebånd ;) Plus den rare budpige har ekstra størrelser med, man kan prøve mens hun venter. Også i weekenden og helt frem til kl. 22, hvis man pludselig har tøjkrise fredag eller lørdag aften.
Min pakke indeholdt en blød og lun, vinterhvid strik fra Filippa K og en mørkeblå nederdel med masser af små striber fra Ganni. Og pænt silkepapir.
Ja, ja, jeg ved det, jeg er næsten for meget til fals for den slags detaljer, men kan altså så godt lide, når ting er gennemførte og folk har gjort sig umage :)
Nederdel med sus i, chunky strik og strømpebukser. Har frygtet sidstnævnte hele sommeren og proklameret her, der og alle vegne, at jeg hadede dem og ville ønske at jeg boede i L.A. og kunne gå i bare ben hele året. Men når det kom til stykket, var det egentlig rart og lidt trygt at hoppe i dem igen. Der kan man jo bare se.
