Put a ring on it… or two…

Ring a ding ding

Jeg har haft fingrene i en masse fine ringe fra Pandora og stylet 3 looks, der skal bruges i forbindelse med en sej kampagne, der går i luften næste uge. Mere om det til den tid :)

Og apropos ringe, så er det blevet lidt af et samtaleemne blandt mine veninder for tiden. Der var en gang hvor det var lipgloss og Backstreet Boys (ok, det er længe siden), men nu taler vi simpelthen om forlovelsesringe. Og børn og sovevaner. Og boliglån og alt muligt andet voksent. Og selvom jeg gerne taler med om de emner, så lader jeg altså ringe være accessories og noget jeg kan lege med og skifte ud efter humør lidt endnu ;)

ENGLISH RECAP: I’ve styled three different ring looks for Pandora. The more the merrier right?

Et typisk hverdagslook for mig er enkle guldringe på (næsten) alle fingre kombineret med 1-2 mere iøjnefaldende ringe. Sølvringen med hjertestenen er en fin detalje og så ligner den en million. Og en lille smule en forlovelsesring jvf. mine snakkerier ovenfor ;)

Til fest kan det være flot udelukkende at have ringe på og så til gengæld masser af dem for en dramatisk effekt. Også på fingrenes yderste led, således at det kommer til at fremstå som et helt håndsmykke.

Den åbenlyst romantiske hjertering fungerer rigtigt godt i flok. Her har jeg blandet sølvversionen med et par i guld/sølv for et statement-look, der kan peppe en lun sweater lidt op og tilføje lidt glamour til en kølig efterårsdag.

(Visited 1.293 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

11 Kommentarer

  1. Jeg synes det er så pænt med mange ringe på en gang, men jeg tænker altid at det er meget upraktisk, når man skal vaske fingre! Normalt har jeg kun 1-2 ringe på og er altid bange for at glemme dem på kanten af vasken, så jeg holder dem tit mellem læberne, når jeg vasker fingre, haha! Hvad gør man lige, når man har 10 ringe på??

    1. Jeg har ofte 5+ ringe på og plejer at komme dem i lommen, når jeg vasker hænder. Hjemme har jeg en lille smykkeskål stående til formålet ved siden af vasken :)