10 ting jeg vil lave i december

Ny måned er lig med ny månedsønskeliste. I december har jeg ikke proppet alt for mange store projekter på listen. Det skal være overkommelige og hyggelige sager, for denne lidt amputerede måned har det med at fylde sig selv op med masser af arrangementer. Og passer man ikke lidt på, bliver den mere trængsel og alarm end julefred.

Inden decemberlisten kommer, så er det på sin plads med en lille status over hvordan det gik med novemberlisten. Jeg følte at november FLØJ afsted (start som selvstændig og andre store omvæltninger, hjalp nok på det) og troede derfor egentlig ikke, at jeg havde nået noget af listen.

Men da jeg kiggede den efter nu, måtte jeg sande at jeg kunne sætte hak ved alle punkter undtagen nummer 7. Det er selvfølgelig en stor fejl, men det må jeg så råde bod på i denne måned ;)

^^^ Den fine lavesten ovenfor er i øvrigt fra en af mine yndlingsbutikker, Stilleben, der næsten lige har fået ny webshop. Dér skal jeg købe mange af mine julegaver ^^^

Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:

  1. Spise masser af sæsonslik. Juleskum (den ægte fra Cloetta, de andre smager af sæbe) og snebolde især. Tough job…
  2. Bage Lucia-boller. Yndlingsjulebagværk! Og ja, kunne blive en god svensker.
  3. På Condesa eller Gorilla og ud at drikke cocktails (og kigge lidt på mænd) med hende her.
  4. Læse og efterleve kloge Sarahs Guide til stressfri jul. Hvert år er jeg til gløgg (og 117 forskellige hjemmebagte småkager, kager og kringle!) hos samme Sarah og hun er en beundringsværdig (jule)værtinde, så tager hendes ord for meget gode varer.
  5. Læse denne måneds bloglæseklubsbog. Tager et par kaptiler hver aften, det er min julekalender. Og så også gerne Helle Helles Hvis det erDen napper jeg i juleferien.
  6. Genoplive min og min morfars juletur og invitere min mor på La Glace og i Tivoli.
  7. Christianias julemarked med mine yndlingschristianshavnerdamer. Jeg har gået på Christianshavns Gymnasium og selvom det er 10 år siden (gisp, gisp, gisp!), så har jeg stadig et særligt tilhørsforhold til den bydel.
  8. Invitere til filmaften hjemme hos mig. Vi skal se Nightmare before Christmas og Love Actually. Kombineret med punkt 1 og resultatet af punkt 2. Og denne her hvide gløgg.
  9. Finde kjole til jul og nytårskjole. Overvejer denne her til jul eller denne (som jeg havde på her). Og så denne eller denne til nytår.
  10. Huske at slappe af og tage pauser. Man når det, man når. December skal være hyggelig.

Jeg GLÆDER mig til at høre jeres tilføjelser og hvad I går og drømmer om at bruge den kommende måned på?

Læs novemberlisten her, oktoberlisten her, septemberlisten her og augustlisten her.

(Visited 4.771 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

33 Kommentarer

  1. Min december står i eksamensskrivningens tegn. Jeg føler dog, jeg er godt med og håber at være færdig i god tid, så jeg kan nå at julehygge. Jeg har fået købt julegaver, derudover skal jeg til koncert med Tina Dickow, ind at se Hobbitten 3 med min far og søskende, i Tivoli, til julefrokost på arbejdet, til 2x fødselsdage samt ind at se Crazy Christmas Caberet og nå ja, Romeo og Julie i Skuespilhuset. Skal også have rullet en omgang havregrynskugler til min mormor efter min desværre afdøde morfars opskrift <3 Og så skal der jo også skrives julekort! Glædelig jul :-)

  2. Ih, kjolen fra Storm & Marie er så fin! Den kunne jeg godt bruge, hvis jeg lige havde 900 kr, der bare lå og flød…

    Jeg ville ønske, at jeg skulle bage, til julefrokoster og hygge igennem, men i stedet skal jeg skrive min BA færdig og skrive endnu en opgave bagefter… Så jeg drømmer bare om at det bliver d. 17. december, så jeg kan komme på juleshopping, og så jul derefter, så jeg kan hygge med mine forældre og holde jul. Ahhh.

  3. Jeg er allerede i fuld gang med mine decembergøremål: har taget hul på (læs: plyndret) en lakridsjulekalender, drukket hvid glögg på Cafe Retro, set Nightmare Before Christmas og har netop taget vanillekranse ud af ovnen.
    Måske skulle jeg prøve de der Luciaboller. De ser vildt lækre ud

  4. Jeg elsker virkelig at du skider højt og helligt på E-numre og erkender at du elsker Cloettas juleskum. Det er simpelthen så dejligt med ærlighed, hvilket også er det som gør din blog til noget helt særligt.

  5. Vil det så sige, det lykkedes dig at lære Penny at hente dine sutsko i november? :)

    Jeg får ikke et normalt forhold til mænd uden skæg og hestehale efter den liste er hjemsøgt mig den sidste måned – de er jo såååå pæne!!! :)

    1. Ja, det viste sig faktisk at være nemmere end jeg havde troet. Men hun kunne altså også de indledende trin ;)

  6. Min december står bare på hygge. Alle gaver blev købt i november, så jeg skal bare spise småkager, kigge på konfirmationskjoler sammen med min lillesøster(som skal konfirmeres til foråret), og fejre min mors 50 års fødselsdag d. 22. December. Og jeg glæder mig helt vildt :)

  7. Endnu engang en virkelig god liste!
    Jeg har netop forsøgt at få overblik over min december, og udover at jeg gerne vil læse decembers bog (som lige er ankommet med posten i dag!), så vil jeg også rigtig gerne forbi skøjtebanen på Genforeningspladsen (som åbenbart er Nordeuropas største udendørs skøjtebane, det vidste jeg ikke), og så har jeg også planer om at tage min kæreste i hånden og smutte ud til Christianias julemarked. Hvis jeg har tid (en opgave tager desværre det meste af min decembertid), så håber jeg også på at kunne få lavet bolscher og selvfølgelig få set en masse julefilm :-D

  8. Det er så hyggeligt med den slags lister, jeg lavede også min egen for et par dage siden. Ligesom flere andre er jeg også midt i eksamenstiden, og det er sådan en fin måde at minde sig selv, om alle de ting man gerne vil, men som det kan være nemt at glemme.

    Tænker dog lidt, om jeg er den eneste, der ikke synes, at december er særligt stressende? Mad, gaver, lidt pynt, et træ, evt. julekort og konfekt, hvor meget mere er der?

  9. Hej Emily

    Jeg drømmer om at lave krydret varm kakao sødet med ahornsirup eller blomsterhonning, tilsmagt med kardemomme, kanel, allehånde, muskat og/eller kanel. Med masser af flødeskum. Om at bage krydret julekonfektkage a la den her http://klidmoster.dk/2011/11/konfektkage-med-dadler-marcipan-og.html og om at få læst den roman, jeg er i gang med, færdig. Og så håber jeg, der kommer en liste fra dig over årets bedste køb (måske først i januar). Det var virkelig inspirerende for mig sidste år – en god husker om at købe gode kvalitetsting, man bliver rigtig glad for og som ikke bliver grimme af at blive brugt. Frem for en masse billigt halløj. Glædelig december til dig!

  10. Ha sæbe :-) Men Cloetta juleskum er den eneste som smager godt. Jeg har aldrig rigtig kunne sætte ord på hvad der er galt med de andre, men sæbe forklarer det egentlig meget godt :-)
    Tak for inspirationen!

  11. Dejlig liste med alt det, som man skal bruge tid på i julemåneden!
    Jeg skal også bage en masse, så skal der lige være tid til et selvstuderet emne i Hamlet, som skal skrives i løbet af december og januar, og nåårh ja, så skal der også spekuleres over et emne til speciale (læser Litteraturvidenskab) :)
    Jeg glæder mig til at gå hjemme og jule hele december, og så har jeg en plan om, at jeg i år skal forsøge mig med at lave sylte (ikke med et hoved, der er grænser :D), og så skal jeg være med i den danske readalong med Charles Dickens “A Christmas Carol”, som jeg glæder mig til at læse. Og så skal der selvfølgelig skrives masser af julede blogindlæg om bøger!
    Glæder mig til at følge med i dine julerier!

  12. Jeg vil se Alene hjemme filmene med min familie.
    Lave pebernødder og vigtigst af alt spise dem.
    Drikke en masse latte på baresso.
    Tænde en masse levende lys.
    Være en masse sammen med dem jeg elsker!

  13. Dejlig liste Emily. Kan kun stemme i med skum og snebolde og så lige tilføje marcipan for mit vedkommende :) Jeg skal helt sikkert lave konfekt, og i år vil jeg også prøve at få bagt luciaboller (har været målet de sidste 2 år, men måske bliver det i år?) Mit største mål med december er dog at det ikke skal blive et pres at nå det hele, derfor kommer julepynten op i små ryk, og det er ok. Julens bedste projekt i år, er dog den nisse der er flyttet ind hos os, min søn er helt vild med det :) Der er ikke noget bedre end en lille nattøjsprut der står og hopper af glæde over det nissen nu har fundet på ;)
    Og så skal du helt sikkert nå dit punkt nr 7 fra sidst, jeg har allerede været der 2 gange og de smager sååå godt. Og finder jeg en skægget mand, sender jeg ham din vej ;D

    God december <3

  14. Yay – jeg vidste du gemte på en opskrift med hvid gløgg :) Jeg har nemlig inviteret veninderne til en spilleaften med gløgg og æbleskiver i december :) Ellers sidder jeg nemlig bare i kælderen på uni og skriver speciale, så jeg trænger til at julehygge lidt :) Derudover hygger jeg mig hver morgen i december med at åbne en pakke fra mors pakkekalender – hun synes jeg trængte til lidt forkælelse oveni specialet (og jeg ELSKER hende for det!) :)

    Jvf. din novemberliste, så er jeg spændt på at se dit næste rejsemål så ;) Fik du booket billetten til Guadaloupe? :) Jeg var tæt på at tage turen til Thailand henover julen, men mavefornemmelsen var ikke helt rigtig, så jeg planlægger i stedet en udenlandstur så snart specialet er afleveret til marts! Der vil jeg se fjerne himmelstrøg :)

  15. Elsker dine månedlige lister! Det er bare så hyggeligt og giver gode ideer til os andre ;) I december vil jeg:
    1. Sørge for at få købt julegaver i god tid
    2. Se alle Alene Hjemme filmene (så den første d. 1 december)
    3. Bruge massere af tid med min familie når jeg kommer hjem! (Jeg bor i Stockholm)
    4. Bage Lucia-boller i svensk stil – efter din opskrift selvfølgelig ;)
    5. Stå på skøjter, når det bliver koldt nok til det.
    6. Sørge for at tænde lys, hver dag!
    … Der kommer sikkert flere på snart. God 3. december til dig Emily!

    Knus

  16. December er virkelig sådan en hygge-lykke måned, og det skal man afgjort tage sig tid til. Det er det hele værd :)

  17. Det er simpelthen verdens bedste idé med månedslister! For at dagene ikke bare forsvinder og at man ikke kun nøjes med at tale om det, man gerne vil, er det en god idé med en lille ønskeliste – eller drømmeliste, som jeg også kalder mine… Jeg har tidligere fundet god inspiration i dine lister, hvilket blandt andet har resulteret i en dejlig tur på Glyptoteket… I denne måned har jeg blandt andet marcipan- og nougatfremstilling på listen, ligesom en tur i tivoli også er på programmet… :-)

  18. Jeg vil gerne have en tilbagemelding på om du møder nogle af de flotte mænd fra buzzfeed’en og i så fald hvor ;-)
    Håber du får en dejlig december!

  19. Sarah’s liste til stressfri jul er ret sej – men virker lidt stressende i sig selv at læse :P [og hvornår skulle man lave gløgg? Hele tiden, bare?]

    #1 Sende min (opdaterede) ønskeseddel til svigerfamilien og min mor
    #2 Købe gaver (jeg er irriterende clueless, men jeg bruger nok listetricket i aften, tror jeg)
    #3 Se Die Hard (primært 1 og 2) – i virkeligheden er det mandens juletradition, men jeg er okay med lidt Bruce Willis
    #4 Se ‘Alles is Liefde’ – går lige op for mig, at Sinterklaas er nu her, så den skal sættes på, på søndag! :) [den er så’n lidt ala ‘Love Actually’ – bare på hollandsk; levn fra mit udvekslingssemester i 2008]
    #5 Se Disney-film i Cinemateket.. Pt. er Bambi, Lady & Vagabonden og Junglebogen planlagt.. Arbejder stadig på Peter Pan, som jo vises i original-udgaven med Ove Sprogø! Vigtigt!
    #6 Tage i Tivoli – DSB Plus har lige igen-igen-igen smidt 20% rabat efter mig, så jeg overvejer at invitere én uden årskort med ind og kigge på julelys.. Hygge på HØJT plan! :D
    #7 Bage småkager.. Den er lidt en måske’er.. Jeg vil gerne, men tror det er en af dem der bliver cuttet hvis tiden ikke er til det.

    – som du siger, man når det man når.. Glædelig december!

  20. Jeg elsker dine små månedlige lister, det er sådan en fin idé, og jeg er faktisk også begyndt at lave mine egne.
    – Julebagning med min familie
    – Genlæse en Harry Potter bog (mine absolut yndlingsbøger som barn)
    – Lægge (og følge) en plan for eksamenslæsning denne måned
    – En tur i Tivoli (allerede klaret)
    – En tur på Christianias julemarked
    – Lave marcipankonfekt med ham den søde
    – Stå på skøjter
    – Lære at stå på hovedet
    – Købe julegaver i nogenlunde tid
    – Aflevere eksamensopgaver

  21. Wow! Tak for alle jeres egne decemberidéer og gøremål, dejligt at I deler <3

    Kan da godt se at jeg har glemt skøjteløb bl.a. SÅ hyggeligt jo!

    1. Gløgg på d’Angleterre. Den hvide gløgg med hjemmelavede snebolde til (!!)
      Ny tradition, som jeg fik skudt igang i dag. Min indre 80’årige dame er glad!
      (Og vil også ud at se på mænd. Uden skæg!)