10 hyggelige bageprojekter til weekenden

bageweekend

Kan I mærke det? Der er weekend lige om hjørnet. Og den må gerne dufte af tykke citronpandekager og fastelavnsboller, hvis I spørger mig. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at fyre op for weekendbageriet og bage noget rart. Så weekenden kunne dufte ekstra godt og blive endnu mere sød.

Egentlig hælder jeg allermest til at lave de gode, gode kanelsnegle eller chocolate chip cookies, men omvendt gad jeg godt at bage noget, jeg ikke har prøvet før. Ikke at det behøver være avanceret, men bare for variationens skyld. Det er sundt at leve varieret jo ;)

Kom endelig med bud på, hvad jeg skal lave eller opskrifter i kommentarfeltet :)

Hvis I selv planlægger at sysle i køkkenet i weekenden, så er her 10 opskrifter på lækre kager og morgenmad, der kan forsøde lørdagen og søndagen.

Rigtig god weekend!

Klem

Ps. Hvis I mere har lyst til en fredagsdrink end en kage, så er det her det sker.

ENGLISH RECAP: 10 things I wouldn’t mind whipping up this weekend. Have a great one!

sundesoslashdesager11_zpsd28b6faf^^^ Ok sunde cupcakes. Små banankager med pink skyrcreme.^^^

fastelavnsbolle9_zpse8a98640^^^ Fastelavnsboller med creme. Det er jo sæson.^^^

crumble7jpg_effected_zpsb3f77df6^^^ Bagt morgenmad med bær og knas. Er til den sunde side men smager syndigt.^^^

chokochip4_zps69a96433^^^De ultimative chocolate chip cookies. Chewy og karamelagtige i midten og sprøde i kanten. Himmerigsmundfulde!^^^

boller1_zps374dee7a

^^^ De nemmeste, koldhævede boller. Lav dejen i aften og så er der boller til i morgen tidlig.^^^

vafler2_zps5b401090^^^ Morgenmadsvafler med banan og toppet med masser af lækkerier.^^^

traeligstamme14_zpsae0d81d1^^^ Hjemmelavede træstammer. SÅ SÅ gode!!!^^^

lemonpande10_zps277c7905^^^ Citron- & ricottapandekager. Luftige, syrlige, søde, haps!^^^

lemonbars3^^^ Lemon bars eller citronsnitter om man vil. Den handy og nemme version af citrontærte med marengs^^^

kanel1_zps71a94410^^^De her kanelsnegle. Det bedste jeg ved. Får mit hjerte til at springe et slag over.^^^

(Visited 15.274 times, 29 visits today)

Skriv en kommentar

40 Kommentarer

  1. De der kanelsnelge SMELTER mit hjerte!! De er blevet lavet SÅ mange gange herhjemme, og er bare en sikker vinder hver eneste gang..
    1000 tak for altid lækker inspiration.. :)

  2. Weekendbagning (og bagning af generelt) er noget af det bedste, og jeg kunne snildt bruge hele weekenden i køkkenet :) Hvis jeg skal foreslå noget “nyt” kunne det være en klassisk fransk fragilité med sprøde og chewy mandel-marengsbunde og en syndig kaffe-smørcreme (den der slags kun bestående af smør, æg, sukker og kaffe, mhh). Det smager SÅ godt, og på trods af jeg har bagt det utallige gange nu, så bliver jeg aldrig træt af det – bliver lige begejstret hver gang :)
    Rigtig god weekend og god fornøjelse med bagningen <3

    1. Åh dét lyder vel nok ustyrligt lækkert Gitte. Har du mon en opskrift du vil dele? Eller maile mig? :)

  3. Åh og jeg har sådan haft lyst til hjemmebagte chocolate chop cookies i dagevis, men ikke lige haft tid til at få dem bagt… Tror jeg bliver nødt til at få bagt dem i weekenden – mums! :D

  4. Jeg bagte en dobbelt portion af dine kanelsnegle i sidste uge, men rev 100 gram marcipan i remoncen – fantastisk Meyer-tip. Og så lod jeg dem alle hæve som i opskriften, men frøs halvdelen af dem ned i mindre portioner. Meyer skriver, at man blot skal lade dem tø op til stuetemperatur og så kan man bage dem som normalt. Min fryser er virkelig glad, og min kæreste forventningsfuld ;-)

    1. Av hvor lyder det bare lækkert med marcipan i remoncen. OG smart mht. frysningen. Gode tips, tak :)

  5. De der træstammer ser super gode ud (og jeg elsker træstammer -suk). Men herhjemme kommer den til at stå på hjemmebagte fastelavnsboller. De er et hit og går rent ind hos både store og små. God weekend og bagelyst :-)

  6. Uh der er virkelig meget inspiration at hente her – man får da SÅ! Meget lyst til at bage :-)
    Jeg har bare lige et lidt generelt spørgsmål:

    Når man bager enten kanel snegle eller fastelavnsboller så har man jo næsten altid den der lækre remonce som gerne skulle blive indeni – men jeg synes alt for ofte den løber ud – uanset hvor meget jeg gør mig umage :(

    Har du nogen gode fif – udover at bage sneglene helt tæt sammen???

    Tak for en rigtig god blog

    1. Fold enden af sneglen et godt stykke ind under selve sneglens “krop”, når du lægger den på bagepapiret. På den måde holdes remoncen meget bedre inde :-)

      1. Jeg plejer at putte hver snegl ned i en papirform til muffins, så bliver snasket om ikke inden i sneglen, så i hvert fald i nærheden af den.

    2. Som pigerne også skriver så kan du lægge dem i/på muffinforme af papir eller også så bage dem tæt sammen i en springform eller bradepande. I sidstnævnte tilfælde siver noget ud af bunden, men det sidder alligevel fast, når de er kølet af :)

  7. Din opskrift på cookies er min absolut farvorit, og har været det siden jeg bagte dem første gang sidste år. De slår endda de cookies jeg som barn fik i USA, da jeg boede der. Der står en portion dej klar i køleskabet, i anledningen af min kære fars 50-års fødselsdag imorgen :)

  8. Hvis du vil prøve noget nyt, men har rigtig meget lyst til kanelsnegle, hvorfor så ikke forsøge dig med kanelsnurrer? :) Mmmmhh

  9. Hej – I forgårs bagte jeg den gulerodskage, du har på bloggen her. Den var rigtig god.
    – Mette Blomsterberg har en opskrift på pecantærte, som er helt vild god, men den kræver lidt tid.
    – Selv har jeg besluttet at bage en amerikansk æbletærte her til weekenden. Jeg faldt over denne opskrift på Copenhagen Cakes, som jeg vil prøve: http://copenhagencakes.com/2014/01/25/amerikansk-apple-pie-uden-sammenligning-min-nye-favorittaerte/
    – Og så er der jo altid hindbærsnitterne og medaljerne med vanilliecreme, marmelade og flødeskum :)
    God weekend!

    1. Mmmm…. pecantærte, det lyder virkelig dejligt. Elsker pecannødder, så det må jeg tjekke ud!
      I lige måde :)

  10. Weekendbagning er tophyggeligt!

    Jeg har kastet mig over at bage scones og muffins, da jeg har inviteret til housewarmings-afternoon-tea næste weekend. Faktisk ender det med at blive ikke bare weekendbagning, men bagning hele ugen :-)

  11. Jeg har smagt de lækre cookies og de er bestemt godkendt! Mums. Valdemarsro’s fastelavnsboller er til dato min favorit, de smager som en drøm, og englene synger!

    Hvis du på saxo.com downloader (gratis! ) Sif Orellana’s e-julebog Vores Jul, er der en lækker opskrift på decemberboller. De kan sagtens!! bages i januar. for de Jeg bagte dem flere gange i december og igen i januar.

    Har lige bagt pølsehorn til aften med lammepølser. Tilsatte et skvæt grahamsmel, og erstattet sukker med honning, og lod dem hæve lidt længere, så de blev luftig og lækre bløde. Tippet er, at man triller en lang tynd pølse og snor dem omkring en ½ pølse (af de lange!) så der ikke bliver alt for meget brød.

    http://www.arla.dk/opskrifter/polsehorn-/

    Bon appetit. :0))
    Smil Lene. Århus.

  12. Jeg har bagt dine lemonbars nok 5 gange efterhånden, og de har været et hit hver eneste gang! Kommer nok til at bage dem mange gange i fremtiden. Tak for en super lækker opskrift :)

    Hav en dejlig dag!

  13. Jeg har prøvet at lave dine cookies med et tvist af lakrids og hindbær. Dem ELSKER folk, når jeg servere dem. I stedet for hakket chokolade kommer jeg i en halv portion dej 1 1/2 spsk lakridsgranulat, 2 spsk lakridssirup og 2 1/2 spsk frysetørret hindbær. Og så bager jeg dem kun i ca 8 min, så de stadig er meget bløde!