#HeresToUs – Girls Night Out

I går havde jeg den hyggeligste aften ude med tre af de bedste damer, jeg kender. Inviteret af Baileys og i stil med den aften, som jeg også udloddede til en af jer og som Yasmin, der blev den heldige vinder, og hendes veninder skal på i aften.

Vi havde en ægte tøseaften, hvor vi snakkede og snakkede (og var lidt upassende, hvilket nok var på sin plads, når nu vi skulle slutte aftenen af med Fifty Shades of Grey), skålede med og for hinanden og spiste virkelig god mad og drak lækre cocktails.

Jeg har siddet hjemme og arbejdet fra 8-21 hele starten af denne uge (og fortsætter nok ligeså, så jeg kan tage til Dubai med god samvittighed på mandag), så det føltes som et meget kærkomment break i en ellers travl uge. Og det var så rart at tage en pæn kjole på og høje sko og så ellers slå hjernen lidt fra og bare pigehygge.

^^^ Vi startede med afterwork-drinks på Ruby’s. Efter at jeg selv lavede Espresso Martini’er sidste weekend, er jeg blevet fan og denne skuffede heller ikke. Opskrift på Baileys Espresso Martini her. ^^^

Efterfølgende var vi på Llama at spise. Har været der et par gange før, men det har det været som del af større selskaber og med en forudbestemt menu. Denne gang bestilte vi à la carte og det var et hit. Vi fik masser af små snacks som forret, stegt dorade til mig og entrecôte og gris til de andre + forskellige sideorders til hovedret. Altsammen virkelig godt.

^^^ Lækreste desserter: kokos/ananas/yoghurtis-herlighed og mørke chokosager med chili.^^^

^^^ Københavns mest Instagrammede gulv. Men pænt er det nu også! De pæne sko tilhører hende her. ^^^

Vi sluttede af med en Baileys og Fifty Shades of Grey i Imperial. Hele salen kogte og det var altså næsten vildere end af være til Backstreet Boys koncert i sluthalvfemserne. Så skæg en oplevelse. Var også næsten positivt overrasket over filmen. Det er jo den slags, der kan ske, når forventningerne er i den lavere ende.

Altså historien er jo noget klichéfyldt, men syntes faktisk at de to hovedrolleindehavere gjorde et ret bravt job. Og så var det altså lidt af en oplevelse at sidde i en på alle måder kogende biografsal med tusindvis af hujende piger.

Har I set filmen? Hvad syntes I?

Alt i alt den dejligste pigeaften ude.

Rigtig god weekend allesammen!

(indlægget er udgivet i samarbejde med Baileys, der også havde sørget for vores aften ude)

(Visited 2.109 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

6 Kommentarer

  1. hvem der dig bare var ung og single, og havde tid og overskud til cocktails på en torsdag aften.
    Når man når der til, hvor alle ens veninder også har mand og børn, så er der meget langt i mellem cocktails. Jeg misunder dig godt nok engang i mellem.

  2. Fine billeder.Er de taget med iphone?
    Tænker på dem tager på restauranten. Hvordan laver du den slørede baggrund?

    Fed blog I øvrigt.

    1. Dem på restauranten er taget med mit Nikon D7100 spejlreflekskamera. Den slørede baggrund har noget med blændeindstillingen at gøre. Blandt andet :) Jeg satser på at lave nogle ‘fotoskole’-indlæg i løbet af foråret, hvor det bl.a. bliver ét af temaerne.
      De andre billeder er taget med min Samsung Alpha.
      Tak :)