Plantevitalitet

Jeg elsker at fylde mit lille hjem med både afskårne blomster og grønne planter i potter og krukker. Hvilket vist også er veldokumenteret på nærværende blog. Planter og Penny er tilsyneladende tilbagevendende yndlingstemaer ;)

De afskårne blomster holder som regel en uges tid (af og til længere, især når jeg er artig og følger disse punkter) og næsten hver torsdag forærer jeg mig selv et bundt blomster.

Helt anderledes er det med mine grønne planter. De skal jo gerne holde og jeg synes altså det er lidt hyggeligt, når de har været med en et stykke tid og man begynder ‘at lære dem at kende’. Ja, ja, taler ikke ligefrem med dem. Tænker mere på det med, at man finder ud af hvordan de lige præcis gerne vil passes for at trives bedst muligt og sådan.

Jeg har en sukkulent (i den brune potte på blå underskål), der er en gave fra en veninde og som har boet hos mig i over to år. Det er altså lidt fint sådan synes jeg.

Og så min flotte, frodige fingerfilodendron, som har det ret så fantastisk og bliver større og større og sætter flere og flere af sine forunderlige blade.

Det gør mig glad og giver mig energi at bo med en masse grønt. Og jeg kan så godt lide når planterne trives og vokser :)

Også selvom jeg vist snart skal finde et større sted at bo, hvis fingerfilodendronen fortsætter i samme tempo…

De sidste par måneder har jeg givet mine planter lidt ‘superfoods’ i form af Top Growth til grønne indendørsplanter fra Bayer Garden’s Vitality Range. De får det blandet med vand ca. hver 14. dag og det ligner altså, at de kan lide det.

Top Growth er næring, der efter sigende giver grønnere og større planter med flere blade. Og som forhindrer, at bladene bliver gule og falder af.

Da jeg var i Dubai og efterfølgende i Norge for en måneds tid siden, var mine stakkels planter dog lige vel meget alene hjemme. Og selv den tapre filodendron hang lidt med hovedet. Om det var kærlig vandning og pleje eller det skud Top Fit, jeg gav dem, da jeg kom hjem, der fik dem på benene (stænglerne?) igen, skal jeg ikke kunne sige. Men de har det i alle tilfælde mægtigt godt igen. Heldigvis :)

Top Fit er plantepleje der skulle styrke plantens immunforsvar og beskytte fotosynteseprocessen. Og er derfor oplagt at bruge før eller efter en ferie – eller hvis du i en periode har glemt at vande planten.

Ps. I er flere der har spurgt hvor min dødningehovedpotte er fra. Den er selvfølgelig fundet på yndlings-Etsy ;) I kan finde den lige her.

(indlægget er udgivet i samarbejde med Bayer Garden Vitality Range)

(Visited 4.139 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

21 Kommentarer

    1. Haha… I might. But if you ask my mother this haven’t always been the case, so I’m positive it can be learned :)

    1. Takker :) Ævs, hvis du har mod på det så prøv sukkulenter eller kaktus, de er nemmere at holde liv i :)

  1. Mine planter har ike haft det så godt her over vinteren. Jeg er begyndt på det der med at lade dem få meget vand ad gangen og derefter dryppe af. Og så vander jeg dem ikke så ofte, men først når jorden er ved at være tør igen.
    Men… alligevel er det bare ikke helt godt. Vander du mere/mindre om vinteren? Og er det ok at gøde om vinteren? Jeg har læst at det er bedst kun at gøde om sommeren og holde igen om vinteren, når de ikke vokser så meget?

    1. Hmm… tror jeg vander lige meget. Det er som om at varmapparat der kører også gør at de har brug for en del. Får dine planter nok lys/sol?
      Ville ikke gøde udendørs om vinteren men med indendørsplanterne går det fint an at gøde nu også :)

  2. altid dejligt inspirerende at læse din blog :-) Må jeg spørge til dit citrontræ?! Lever den stadig og giver den stadig frugt? hvis ja, så del gerne dine fif :-) Tak :-)

    1. Nej, det døde desværre da jeg flyttede. Det kunne det ikke lide :( Men det bar frugt af et par omgange. Bestøvede det selv med en vatpind, når det var i blomst og så ellers bare masser af sol og regelmæssig vanding (uden at overvande) :)

  3. Hej :-)
    Nu har jeg ledt længe efter den finger filondendron plante – ved du hvor den kan købes? :-)

    1. Min er købt i Dimseriet på Stefansgade, men ved at de også har dem i Guldblomsten på Guldbergsgade og har også set dem på Værnedamsvej :)

    1. På de fleste planteskoler, byggemarkeder (Silvan eksempelvis) og hos nogle blomsterhandlere :)