Fridag

croissant2_zps69c75ef6

Jeg holder en lille fridag i dag i anledning af, at det nu engang alligevel er helligdag. Tænkte derfor at det var alletiders lejlighed til at holde sådan rigtigt fri (også fra blog og mail) og hænge ud med den flotteste mand jeg kender og lave noget af det bedste jeg ved på sådan en (lidt tømmermandsramt) fridag: Spise morgenmad, drikke kaffe og læse avis i timevis. Gå en tur. Se en film (han har ikke set Cabaret og det kunne vi passende lave om på). Og så måske også noget så luksuriøst og uvant som bare at ligge på sofaen og kigge lidt ud ad vinduet eller op i loftet. Det tror jeg er rart og ret sundt en gang imellem.

Rigtig dejlig fridag til jer!  Vi skrives ved i morgen, hvor der (endelig!) er bogklubsdiskussion af Ikke den slags pige.

Klem

Emily

(Visited 1.504 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

6 Kommentarer

  1. Nu er det ikke fordi det lige er så super aktuelt til dette indlæg, men hvor er dit vaffeljern fra? :) Jeg er på jagt efter et nyt, og denne gang skal det være et ordentligt et..:)
    Rigtig skøn weekend, når den tid kommer..:)

    1. Vi har lige købt et dobbeltvaffeljern (så man kan lave to på en gang) fra OBH som er lidt pebret i prisen, men super godt :)
      Tak og lige over. Klem Emily