Ugens udfordring

rens

Den kommende uges udfordring er pærelet. Eller er den? For rigtig, rigtig mange danske damer, gør det faktisk ikke. I alle tilfælde ikke regelmæssigt. Også selvom der er ret bred enighed blandt de hudkloge om at det er alfa og omega for at få smuk hud. Og for at få noget ud af resten af hudplejen i øvrigt.

Det handler selvfølgelig om at rense ansigtet om aftenen og uanset hvilken slags rens man er til (med eller uden vand, rensemælk eller -skum osv.), så er det altså en mægtig god idé at rense makeup, snavs, sved og forurening af ansigtet, inden man lægger det på puden. Ugens udfordring lyder således:

Rens dit ansigt hver aften. Og som minimum 5 ud af 7 aftener.
Men vær lige artige og nap alle 7 ;)

Som I kan se veksler jeg lidt mellem forskellige typer rens. Nogle aftener skal det være hurtigt og uden vand og så bruger jeg en eau micelaire eller en mild rensemælk og andre aftener har jeg brug for vand, vaskeklud og et produkt der renser lidt mere i dybden. Men hvad jeg bruger hvornår og hvorfor kan jeg dele om en uge, når udfordringen er ovre :)

Tip: Er du en af dem, der er ved at gå i gulvet af træthed lige inden sengetid, så kan du med fordel rense ansigtet umiddelbart efter aftensmaden og gøre det til et hyggeligt, lille afslapningsritual (det tager jo bare et par minutter) inden tv-kigning eller hvad aftenen nu skal bruges på.

rens2

 

(Visited 1.744 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

17 Kommentarer

  1. VERDENS bedste udfordring..:) Det er nemlig super vigtigt, men faktisk også super hyggeligt når man får det lagt ind som en fast del af aftenritualet..:)

  2. Virkelig god udfordring! Selv vasker jeg mit ansigt stort set hver dag, men kunne nu godt blive bedre til også at gøre det “ordentligt”, når jeg ikke har haft makeup på i løbet af dagen (:
    Camilla | http://cammi.dk

  3. På det punkt er jeg heldigvis opdraget godt. Jeg renser altid ansigt og eventuel makeup af inden jeg går i seng, også efter sene byture. :)
    Og har pga. gode Beautyspace genopdaget de gode bomuldsvaskeklude. Et tilpas tryk med dem giver den rareste ansigtsrens.

  4. Dejlig udfordring – den skal jeg klart hoppe med på. Skal se om jeg ikke kan få det op fra mit nuværende 5 gange om ugen til hver aften.

  5. Argh, du rammer simpelthen lige ned i min achilleshæl med denne udfordring. Avs! Med to små børn i huset må jeg simpelthen indrømme, at jeg nok lidt for ofte tænker, at det da også kunne være rar at sove de fem minutter før. Alt tæller med søvnrøvere i huset :) Men jeg springer på og vil hanke op i mig selv! For min egen og for min Guds skyld.

  6. Det er lidt sjovt, for jeg har aldrig forstået den der med, at man skal bruge alle mulige renseprodukter og ikke bare kan nøjes med vand (set fra et sundhedsvidenskabeligt synspunkt that is).

    Men nu har jeg vist fundet ud af, at det er, fordi der er rigtigt mange kvinder, der bruger alle mulige make-up-produkter i ansigtet såsom foundation og pudder, der ikke bare går af med vand og lidt vaskekludsgnub.

    Det er altså bare, fordi det ligger så fjernt fra mit hippie-jeg (der aldrig bruger andet i ansigtet end mascara og min mors øko-cremer), at jeg aldrig før har forstået det der med renseprodukter.

    Anyway, jeg har dog for et stykke tid siden taget dit råd om en god bomuldsvaskeklud til mig i stedet for at bruge scrub (selvom jeg af og til forkæler ansigtet med Rudolph Cares skønne scrub), så her huskes hver aften at “vaske byen af” (uden andet end vand) og efterfølgende fugte huden godt med påsmøring af min mors dejligt fede bergamottecreme på for godnatte-tid :-)

    Ift. ansigtsklud kan jeg absolut anbefale Meraki – så lækre og ren bomuld :-)

  7. Jubii, det bliver en let udfordring, jeg renser nemlig hver eneste aften. For mit vedkommende er det faktisk helt meditativt. Og jeg kan næsten gå helt i panik hvis jeg ikke har mulighed for at kan vaske fjæset. Jeg vasker altid grundigt med vand og sæbe om aftenen og ‘nøjes’ med rens med micellar om morgenen. Måske du har beskrevet dem før, men kunne man ønske, at du beskrev de produkter du bruger i den kommende uge? Kan nemlig se på billedet, at der er et par stykker som jeg ikke kender, men kun hørt om :)

  8. Blev helt stolt af mig selv da jeg læste den kommende uges udfordring, for har netop forkælet mig selv og min hud med en fugtgivende og plejende maske, efter en skøn weekend med en masse forårs sol:-)
    Fantastisk udfordirng og en super go måde at få lidt hverdagsglamour:-)
    Lise

  9. God udfordring. Jeg arbejder meget i nattevagt som sygeplejerske, og det gør det altså lige til en udfordring at få vendt hudrutinerne.
    Jeg er vist dog ved at have fundet løsningen ved at bruge min dagcreme + lidt ekstra pleje om natten og en meget let makeup og så grundig rens, serum, natcreme etc, når jeg kommer hjem og morgenen og skal sove.
    Og så på fridage får den mere gas med makeuppen.
    Målet må være denne uge faktisk at følge ritualerne fuldkommen

  10. Hej Emily

    Godt tip!

    Flere hentyder til bopmuldsklude (hvad det så end er…;-), som om det er noget, du har fortalt om tidligere.

    Hvis det er – eller hvis du kan hjælpe med at opklare – kunne du så ikke skrive et par or om de der bomuldsklude?

    Rigtig god uge til dig!

    1. Hej Susanne,
      Bare en helt almindelig bomuldsfrottévaskeklud. Altså sådan en der ligner et minihåndklæde om man vil :) Husk at skifte den dagligt for beskidte vaskeklude er bakteriebomber.
      Lige over :) Knus Emily

  11. Supernem udfordring for sådan en som mig, der har renset hud to gange om dagen hver dag siden jeg var 14 pga. akne ;-) Så medførte aknen da alligevel én god ting: Jeg er virkelig sød til at passe på min hud i dag.

  12. Det er sjovt, at det for nogle er en “svær” ting at få indarbejdet i sine daglige rutiner, at vaske sin makeup af om aftenen. Det har jeg ALTID gjort :-) Måske fordi jeg har døjet en del med problemhud og akne, så for mig har det altid været helt essentielt at vaske makeup’en af, så min hud ikke blev endnu værre.