IT’S A DEADLY CATCH
I er flere, der på det seneste har spurgt, hvad det er jeg har på læberne. Blandt andet her og her. Og først og fremmest tak, jeg kan næsten udlede deraf, at jeg burde gå med læbestift lidt oftere :)
Det er en læbestift fra Nars, jeg har købt i Sephora. Hardwired Lipstick hedder den og farven har det dramatiske navn ‘Deadly Catch’. En helt rigtig, dyb bærrød farve.
Jeg har primært brugt den som en ‘stain’. Altså duppet lidt af den på læberne, smurt den lidt ud med en finger, for derefter at trykke overskydende farve af i en papirserviet og derefter sluttet af med en læbepomade.
Resultatet er læber der får farve, men ser ret naturlige ud. Og så holder det også ret godt og har ikke brug for touch up’s. Med andre ord meget enkelt og lige til at gå til.


