Brunch

brunch2

Som regel om søndagen og altid til brunch. Syv piger. En gang om måneden. Sådan cirka. Af og til går der lidt længere tid imellem og af og til, er der en der ikke kan. Men vi er stort set altid fuldtallige og vores weekendarrangement har snart kørt så længe, at det er ved at være både en tradition og institution.

Vores fællesnævner er egentlig at vores kærester er venner, men vi kan efterhånden brøste os af, at vi ses mere indbyrdes end de gør. Så utroligt dejligt, når man kommer sådan ud af det med hinanden. Det gør alting så meget nemmere og mere fornøjeligt. Og jeg er mere end lykkelig over at have fået seks gode veninder ‘forærende’ på den konto.

brunch3

Vores månedlige weekendbrunch er et ret low key koncept, så det er nemt og overskueligt for alle. Det går på skift, hvem der er hos og alle har noget med.

Som værtinde står man for kaffe/te og en enkelt ting eller to mere og alle gæsterne har så også en ting eller to med. Således havde jeg bagt koldhævede boller og kogt æg i søndags, hvor vi var hos mig. Og de andre supplerede så med skyr, musli, frugt, avocado, hytteret, syltetøj, ost og luciabrød.

Vi er som regel heldige, at der er en, der har bagt et eller andet lækkert, men der er heldigvis ikke gået total præstationsræs i arrangementet og man har med hvad man orker og formår. Ligesom man er med så lang tid, som man nu kan, kommer som man er og både tømmermænd og trætte mødre er velkomne.

Meget hyggeligt og en god måde at få set hinanden på jævnligt <3

brunch

Skriv en kommentar

10 Kommentarer

  1. Hvor var det befriende at læse: “men der er heldigvis ikke gået total præstationsræs i arrangementet og man har med hvad man orker og formår.”

  2. Det lyder mega hyggeligt!
    Har selv en venindegruppe hvor vi får gjort noget sammen også ca en gang om måneden, det er simpelthen så dejligt når det fungerer! :D