Breakfast Bowl

Jeg er helt hooked på smoothie bowls igen og i morges fik jeg denne dyblilla herlighed. Nu får de stakkels smoothie bowls – og acai bowls i særdeleshed – jo en del skældud fordi de ifølge kritikerne er “åh så tidskrævende” og “hvem har lige tid til at stå og pynte sin morgenmad med toppings i snorlige rækker?”.

Og jeg forstår det ærlig talt ikke helt. Både fordi jeg er erklæret fan af smoothie i skål, men også fordi det er noget nær det hurtigste, jeg kan komme på. Altså med mindre vi snakker om at klappe et stykke ost på en skive rugbrød. Og så kan man jo bare kaste toppings på i en vild forvirring. De smager lige så godt på den måde.

Herhjemme går det i alletilfælde hurtigere end at koge et æg eller lave havregrød. Og jeg har naturligvis fuld forståelse for, hvis man heller ikke har tid til det, men morgenmad er mit absolutte yndlingsmåltid og det bruger jeg altså gerne 5-10 minutter på at lave :)

I dag blendede jeg 1 banan, en stor håndfuld spinat, 1/2 avocado og ca. 150 g frosne skovbær sammen med et skvæt mandelmælk, lidt vanillepulver og kanel og så kan jeg ikke dy mig altid at tilsætte lidt superfoods. I dag kom der lidt maca og acai i.

Blende, blende, blende, tilsæt mere mandelmælk eller vand undervejs, hvis den skal være mere flydende, hæld op i skål, kom bær/nødder/frisk frugt/mandelsmør/kokos/chiafrø på og nyd med ske ♥

Hvis ikke jeg kommer et scoop ærte- eller risproteinpulver i, så spiser jeg et blødkogt æg ved siden af. Skal have et skud protein med morgenmaden for at holde mig mæt og energiniveauet højt til frokost.

Hvad spiser I til morgenmad for tiden?

Ps. Flere smoothie bowls her.

Processed with VSCO with hb1 preset
(Visited 4.871 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

17 Kommentarer

  1. Morgenmad er også mit yndlingsmåltid, så det SKAL være lækkert. Men når det så også skal gå lidt stærkt, tyer jeg til chiabudding. Så kan det nærmest ikke gå meget hurtigere (lader det stå natten over).
    I weekenden er det mere noget med æg og det helt store snitteri af alverdens frugt og grønt, og lidt godt brød fra bageren (med tandsmør!)

  2. Hej Emily. Jeg spiser hindbær kefir med Chia frø mandler valnødder eller pekan nødder. Kokos Chips og blåbær eller hindbær. Gerne med et knækbrød med peanutbutter på. Mellemmåltider vil vi også gerne høre noget om :) ved godt at mange klarer sig til frokost men jeg vil altså mægtig gerne have lidt derimellem. Som oftest knækbrød banan eller et stykke mørkt chokolade. Kh. Tanja

    1. Mmm… det lyder også dejligt :) Modtaget mht. mellemmåltider. Dem spiser jeg nemlig mange af :) Knus E

  3. Det ser så lækkert ud! Hvilken blender har du? og skolder/ koger du ikke bærene før du spiser dem ? mvh Lærke

    1. Jeg har en Magimix. Rigtig god.
      Nej det gør jeg ikke. Og har aldrig gjort det. Og har 7-9-13 endnu ikke haft problemer. Vil hellere bevare vitaminerne og så tage risikoen mht bakterier, men man skal gøre det man føler sig mest tryk ved! :) Knus Emily

  4. Et par spsk. chiabudding lavet med kokosmælk tilsættes en portion havregrød (det gør grøden federe og blødere :o) Hakkede nødder og frisk frugt på toppen – det kan anbefales.

  5. Jeg er en af dem der ingen appetit har om morgenen. Har igennem nullerne proppet noget ned i halsen alligevel efter den der mantra om at “morgenmad er det vigtigste måltid om dagen”. Men det er den bare overhovedet ikke for mig. Jeg føler først rigtig sult omkring frokosttid :) Og har derfor en slags fasteperiode fra aftensmad til frokost hver dag. Det fungerer fint for mig med to gode og store måltider på en dag og that’s it. Jeg har heller ingen behov for at snacke i løbet af en dag når jeg får to gode mættende måltider :)

    Så min morgenmad består af en kop sort kaffe :)

    1. Sådan gad jeg altså af og til godt at have det. Også selvom jeg eeeelsker morgenmad ;) Lyder som om du har rigtigt fint fat i at lytte til din krop og gøre hvad der fungerer godt for dig :)
      Kram Emily

  6. På hverdage består min morgenmad stort set altid af en halv ristet fuldkorns-english muffin med en skive røget laks – og så en latte lavet på sødmælk ved siden af. Ind imellem mødes jeg med en veninde på yndlingscafeen til en acai bowl, og jeg ÆÆÆLSKER det – de laver den så fantastisk med toppings af blåbær, granola, banan, ristede kokosflager og den frugt, der er i sæson herovre. Engang bestilte jeg altid en latte til, men det gik efterhånden op for mig, at det der med at blande det iskolde og blendede med den varme, cremede kaffe egentlig bare hev lidt ned på begge, haha. ?
    I weekenden står den som regel på to spejlæg over medium, måske lidt bacon – og altid, altid en latte.
    Men hvor er der dog meget skøn inspiration at finde både i indlægget og kommentarerne her!