Mamma mia for en skiferie vi startede året med. Selvom min skikarriere ikke har mange år på bagen, så har jeg i løbet af de 3 år (og lidt til) jeg har kendt Nikolaj, været mere på ski, end de fleste mennesker er på et helt liv. Og jeg elsker det. Hele kulturen omkring det, sneen, bjergene (et sted med både strand og bjerge, må være min definition på himmelen), at få lov at lege som voksen og ikke mindst at jeg efterhånden er blevet ret skrap. Altså ifølge min egen målestok, dem jeg står med er stadig så usandsynligt dygtige, at jeg aldrig kommer til at nå dem til sokkeholderne. Men det er godt nok. Og selvom min læringskurve ikke stikker lige så stejlt opad, som i begyndelsen, så er der stadig fremskridt og jeg bliver bedre.
Men tilbage til Mamma mia‘et for vi var nemlig i Italien denne gang. Det har jeg ikke prøvet før i skisammenhæng, hvor jeg hidtil ‘kun’ har været med i Frankrig og Østrig. Men det behøver bestemt ikke blive sidste gang, hvis jeg ellers har noget at skulle have sagt, for nøj hvor var det godt!
Vi var i Cervinia, der ligger lige op til grænsen til Schweiz og det nok så legendariske Matterhorn (bjerget på Toblerone-pakkerne). Maden var god (!!!), folk var så søde og al service var i top, byen var mere end hyggelig og sneen var nok den bedste jeg har været forundt. Ja, der var faktisk nok lige vel meget af den, det væltede ned og et par af dagene var vi sneet inde og hele området var lukket. Så måtte vi hygge os med sneboldskamp udendørs og spil og filmkigning indendørs. Heller ikke så tosset.
Vi rejste med Slopetrotter, der ikke bare sørgede for at det hele gled som smurt, men også havde lavet en smart app til området med info om det meste og ikke mindst anbefalinger til spisesteder både på bjerget og i byen. Ret brugbart for den dækkede stort set alle spørgsmål man kunne have og ellers var de gammeldags, analoge menneskeguider også altid klar på at hjælpe med at skaffe bjergguide, forestå pistevisninger og ikke mindst at finde et ledigt bord til nytårs aften. Sidstnævnte var højt skattet idet vi ankom sent d. 30. december.
Nedenfor har jeg listet, de steder vi kan anbefale at spise (min mund løber i vand, mens jeg laver dette indlæg! Italiensk mad er toppen!) og så er der ikke mindst en billedstorm fra den bedste nytårstur. Kom med! :)
Ps. Skiudstyr – mine favoritter.
Gode spisesteder nede i byen:
- Lo Copa Pan
- Ymeletrob
- Grivola
- Sweet Side of Matterhorn (konditori)
Bedste mad (har aldrig før spist så godt på en skiferie), hyggeligste by, gladeste snetukan.
Helt forelsket i de rå og smukke bjerge omkring Cervinia.
Snetukanengle, sol op og ned og nytårsfestklar.
Hotellet vi boede på, Hosquet Lodge. Og Matterhorn lige bagved.
Kærlighed og Cabonara er alt jeg behøver.
Gode spisesteder på bjerget:
Cappucini (cappucino i flertal?), puddersne, sneboldskamp og dolce, dolce, dolce!
Det ene knæ ryger stadig lidt ind bag det andet (fyyyyyy siger den skrappe skilærer), men ellers ser det efterhånden meget fornuftigt ud.
Lynfrokost: Pizza ♥
Hyggeligste afterski nogensinde. Men hvad ser ikke hyggeligt ud med al den sne.
1-2-3 eventyr!
Det stopper aldrig med at være et hit i min verden.
Bjergets mest velklædte!
Note to self: Man skal ikke skyde ham ned, der står med ens telefon…
Solopgang over bjergkammen. Bjergtagende! ;)
Tosser på tur…
Når det også er ok, at afterski er sådan her af og til.
Tosser på tur 2.
Hej Matterhorn! Er som en af Pavlovs hunde, der pr. refleks får lyst til chokolade, når jeg ser dén bjergtop.