
Jeg har pippet op om den, i hvad der snart føles som 100 år, men i dag er dagen.
Nu er den her. Bryllup – Something old, something new, something… udkommer i dag og er således at finde på hylderne rundt omkring hos landets boghandlere. Har de den ikke, kan man bare bede dem om at bestille den hjem. Årets julegave til alle de, der er blevet forlovet i løbet af sommeren eller efteråret og som planlægger eller overvejer at planlægge bryllup til næste år ;)
For det er jo nu, man skal i gang, vil man giftes til næste sommer. Eller det vil sige, det var jeg jo ikke ligefrem selv noget skoleeksempel på, og vores eget bryllup blev planlagt på under to måneder. Så der er selvfølgelig også tips til ‘fast track’-bryllup i bogen, som jeg har skrevet sammen med Christine, Cathrine og Christina.
Vi har skrevet lige akkurat den personlige bryllupsguide, som vi selv savnede, da vi stod foran at skulle planlægge vores livs fest. Der er således godt med private brylllupsbilleder og ærlige anekdoter fra os alle fire, men også masser af fakta og ‘how to’ om alt fra typer af vielser, til hvordan man sætter en bordplan. Der er noget om kjoler (og kropstyper der skal i kjolerne), polter, ringe, brudebuketter, traditioner, fotografer, hår, gommens outfit, underholdning og meget, meget mere.
Jeg er SÅ stolt og SÅ glad over hvor vanvittigt smuk og gennemarbejdet vores bog er blevet og jeg håber sådan, at den bliver en god og brugbar håndbog for mange brude (og deres mænd) fremover ♥
Stor tak og ros til mine tre medforfatterinder. Sikke et stykke arbejde og sikke et resultat. Er stolt af jer og os ♥♥♥
Bogen kan også fås online bl.a. hos Saxo her og Arnold Busck her.
Bagerst i bogen er der praktiske huskelister. Lige til at rive ud.
Alle illustrationerne i og udenpå bogen er tegnet af dygtige Letizia Caramia, der også illustrerer for fransk Vogue. Det er altså lidt sejt.
Mindst lige så sej, er vores fantastiske grafiker. TAK Lene for at have sat alt så fint op, og for at have fået den smukkeste bog ud af vores idéer og visioner. Det er en stor fornøjelse at stå med den i hånden og at kunne bladre i den.
Nu har jeg to bøger på samvittigheden, må man så gerne kalde sig forfatter? Eller er det kun for dem, der skriver fiktion?
Apropos bøger, så har jeg en ny bogidé, jeg slet ikke kan slippe, så måske der kommer flere endnu ;)