Gravid uge 8-11: Mere kvalme, hotdogs og tissetrang

 

Tilbageblik til da jeg var gravid i uge 8-11 (slut december til start januar)

 

Denne del af graviditeten er præget af samme massive kvalme hele døgnet som i forrige ‘afsnit’, mens brysterne begynder at slappe lidt af. Altså de bliver selvklart ikke mindre igen, men de stopper med at være dødsømme og de tager også lige en pause fra voksespurten.

Kvalmen er en underligs størrelse, for selvom jeg har lært mig tricks til at tackle den nogenlunde (morgenmad nærmest inden jeg står op, hyppige, små måltider, citrusfrugter, lakridser og knækbrød), så er den der hele tiden, også selvom den er dæmpet. Jeg har med andre ord en nyfunden respekt for graviditetskvalme og alle kvinder, der går den igennem. Den er så allestedsnærværende og fylder så meget. Jeg kan bedst sammenligne det med at have en voldsom, kronisk smerte et vitalt sted.

Men jeg er også SÅ glad. Så glad og helt igennem lykkelig over overhovedet at være gravid og så forventningsfuld, at det overskygger kvalmen og de små lændesmerter, jeg er begyndt at døje med. Og for at være helt ærlig, så er kvalmen også sært betryggende. Man har aldrig fundet ud af præcis, hvad graviditetskvalme skyldes eller hvad det skal ‘gøre godt for’, men man ved, at det hænger sammen med graviditetshormonet HCG (dermed ikke sagt, at man er mindre gravid, hvis ikke man har kvalme, nogen har det, nogen har det ikke), så for mig er kvalmen en slags forsikring.

Men den har også følgevirkninger, kvalmen. Jeg har aldrig tidligere været køresyg, men det oplever jeg i stor stil nu. Jeg bliver også nemt svimmel og hvis vi skal tage alle skavankerne med, så skal jeg også hele tiden tisse. Også om natten. Flere gange. Det har jeg heller aldrig prøvet før. “Det er godt nok lidt tidligt med det tisseri”, siger min mor og hentyder til, at det jo ret beset først bør komme, når livmoderen og barnet begynder at trykke på blæren. Jeg er bestemt ikke uenig, men det er min blære til gengæld.

 

Omkring uge 9 får jeg en ubændig trang til hotdogs. Ikke sådan en handy fransk en, nej nej en god, gammeldags ristet hotdog med det hele. Dog uden rå løg. Det er MEGET underligt for en, der stort set ikke spiser kød og som nærmest aldrig har spist sådan en sag før (det kan tælles på under en hånd, hvor mange gange jeg har spist en ristet hotdog i mit liv), pludselig at befinde sig foran den ene københavnske pølsevogn efter den anden i gang med at fortære min nye yndlingsspise.

Af og til kan jeg ikke helt overskue alt tilbehøret, men så nøjes jeg bare med en ristet pølse. Hotdog-cravingen er den underligste og mest sejlivede craving, jeg har haft ind til videre og den holder ved i næsten en måned. Det når at blive til en del hotdogs…

Prøver dog stadig at supplere med frugt og grønt hver eneste dag for både min egen og babys skyld. Hvis jeg har for meget kvalme til rigtigt at lave noget, så mikser jeg en hurtig smoothie med spinat, frossen broccoli, bær, banan, avocado og citron. Og så spiser jeg også graviditetsvitaminer foruden en håndfuld andre kosttilskud.

Som beskrevet i sidste afsnit, så frygter jeg julen, idet vi skal holde juleaften hos os, og jeg skal lave al maden. And og flæskesteg inklusiv og det er sådan ca. det sidste, jeg har lyst til. Men på (jule)mirakuløs vis har jeg ikke kvalme d. 24. december og har en hyggelig dag i køkkenet OG kan nyde lidt af maden, omend jeg spiser mest af tilbehøret.

Min ellers så søde tand er nærmest forduftet, men lige nougat har jeg lyst til, så det konsumerer jeg en del af omkring jul. Risalamande som jeg plejer at elske, gider jeg til gengæld slet ikke.

Juleaften fortæller vi vores forældre, at de skal være bedsteforældre. Det har været svært at tie stille så længe (jeg ser eller taler med min mor dagligt), men vi ville gerne lige være sikre og derfor nå en tidlig scanning i uge 9, inden vi deler med dem. For at være sikre. Til scanningen ser den lille reje fin ud OG der er hjerteblink. Vi græder begge glædestårer og jeg føler mig så glad og uendeligt heldig. Således kan jeg juleaften forære min mor det strikkekit, jeg har forberedt til hende i julegave: En strikkeopskrift til en sparkedragt, garn og pinde. På til-og-fra-mærket står der slet og ret “Til mormor”. Hun bliver lige dele overrasket, glad og rørt.

 

Vi fejrer mellemjul og nytår i en hytte langt oppe i Norge med gode venner og jeg stornyder et par dage på ski. Det er som om den vægtløse fornemmelse af at suse ned ad pisterne (omend jeg er mere forsigtig end sædvanligt), gør så godt. Selvom jeg stadig har det mystisk med (noget) mad, så begynder kvalmen at lette og bliver erstattet af en glubende sult. Hotdogs er stadig højt på listen, men jeg begynder også at blive svært glad for leverpostejsmadder. En anden spise, jeg heller aldrig rigtigt har yndet tidligere.

Må nok indrømme, at jeg altid lidt har troet at graviditets-cravings var en undskyldning for at spise en masse af noget, man godt kunne lide, men nu ved jeg bedre. Indtil videre har mine cravings primært været ting, jeg normalt ikke bryder mig om og som jeg aldrig plejer at spise. Det er så weird og random.

 

I starten af det nye år og i takt med at kvalmen er gået fra at vare hele døgnet til kun at kigge forbi hist og her, bliver jeg lidt nervøs. Er der stadig liv?

De tanker fylder meget og jeg ser derfor frem mod og er meget nervøs for nakkefoldsscanningen. Også fordi jeg er bekymret over om alt ellers ser fint ud såfremt, der er liv.

Men selvom det bekymrer mig, så er det selvfølgelig ikke noget, jeg tænker på hele tiden. Meget af tiden begejstres jeg over min mave, der begynder at bule lidt, over blodappelsiner (som jeg bliver lidt hidsig, hvis vi ikke har i huset) og over at jeg kan overskue at drikke kaffe igen. Ikke om morgenen (adr), men lejlighedsvis når jeg er et sted med en god cappuccino eller flat white. Filterkaffe eller stempel er stadig meget lidt delikat.

Det er kun ganske få veninder og nu vores familier, der ved at jeg er gravid, så da jeg er værtinde for et arrangement, skåler jeg i champagne og lader diskret den røgede laks passere (har netop lært at (kold)røget laks er no go når man er gravid – efter at have spist masser af netop det hele november og december, flot).

Og så skal vi endelig til nakkefold. Jeg er så nervøs inden, at jeg ryster og nærmest har lyst til bare at lade være. Så bange for at der ikke længere er liv, men rædselsslagen for at få det at vide. Så vil jeg hellere bare blive i troen lidt længere. Eller det vil jeg selvfølgelig ikke, hvis jeg ser helt nøgternt på det, men sådan føles det.

Men alt er så fint og vi bliver positivt overraskede over at se en MEGET livlig, lillebitte baby, der sparker, drejer sig og strækker armene. Vi havde forventet blot at se en klat og et hjerteslag, men her kan vi se sprællende arme og ben og et tydeligt hoved, overlæbe og næseryg og i det hele taget et foster i fuld vigør.

Jeg tror nærmest aldrig, jeg har været så glad (og lettet!) før ♥

Ps. Gravid uge 6 og 7.

Pps. Gravid uge 4 og 5.

Ppps. Vi skal være forældre.

(Visited 9.510 times, 112 visits today)

Skriv en kommentar

41 Kommentarer

  1. Kære Emily,

    Jeg er så utrolig glad på jeres vegne <3 Det er så stort og fantastisk!! Og det er så flot, at du har valgt at dele, både sorger og glæder.
    Jeg er i uge 20, og oplever også især cravings efter kød og tapas-agtig pølse. Og så har jeg spist flæskesvær for første gang, efter slet ikke at have spist kød i et år! Måske er det noget umami-agtigt? Jeg kunne super godt tænke mig at høre, hvad du bruger som væde i din smoothie, hvor du nævner en masse lækre ingredienser?

    Stort kram

    1. Tusind tak for den søde besked Julie. Og hvor er det hyggeligt, at vi er næsten lige langt (jeg er i uge 22 nu). Jeg bruger oftest bare vand i smoothies (de bliver cremede af banan og/eller avocado), men nogle gange bruger jeg også havre’mælk’, mandelmælk eller hvis det skal være rigtigt lækkert; kokosmælk.
      Klem Emily

  2. Hej Emily,
    Det er SÅ hyggeligt at følge med i din graviditet og jeg må sige at jeg kan, nærmest 1:1, genkende alle dine tanker og evighedskvalme, cravings (dog med undtagelse af kød haha) og især mad, som jeg bare heller ikke havde lyst til ..

    Jeg er i dag gået ind i uge 28 og jeg har haft kvalme det meste af dagen. Den er heldigvis gået væk igen, men nåede virkelig at blive liiidt nervøs, fordi at de første måneder var så mega nederen med den følelse af konstant kvalme. Det er altså ikke et kært minde at blive konfronteret med igen ;-) Puha .. Og min kvalme gik væk igen i en uge 13-14 stykker , så jeg tænker virkelig KÆMPE respekt til de kvinder hvor det varer længere tid og måske endda hele graviditeten :O

    1. Hej Maja
      Ej, det er jeg SÅ glad for at du skriver. Jeg er i 22 nu og havde rigtig meget kvalme i går og i forgårs og blev helt nervøs for om det var kommet igen. Lader dog til, at det også bare var på gennemfart, men man bliver helt bekymret ;)
      Og helt enig mht respekten for dem, der har kvalme og/eller opkast i majoriteten af graviditeten. Har en veninde, der kastede op mange gange dagligt gennem hele graviditeten og i sammenligning bliver jeg helt flov over at brokke mig over ‘lidt’ kvalme.
      Stort knus E

  3. Tillykke med graviditeten! Er selv gravid i uge 26, så synes det er så hyggeligt at følge med 😊
    Det er helt normalt at tisse meget i starten af graviditeten. Det skyldes hormoner, mens det i slutningen af graviditeten skyldes det øgede pres på blæren fra den tunge mave.

    1. Tusind tak og ja, SÅ hyggeligt at vi næsten følges (er i 22 nu) :)
      Haha… det er modtaget, det kan jeg så sige til min ‘kloge’ mor ;)
      Kram Emily

  4. Hvor er det hyggelig læsning! Jeg havde det præcist på samme måde med de scanninger, og man er så lettet når man ser at der er liv derinde. Og sikke nogle sjove cravings – jeg havde helt vildt lyst til lakridser og knækbrød med makrel i tomat – det holdt næsten helt til sidst i graviditeten. Stakkels min studiegruppe og kolleger når jeg kom med min madpakke ;)

    1. Åh, ja makrel har jeg også været inde over, det er vist også en klassiker. Haha… ja, det har nok ikke været så delikat, men til gengæld ret sundt ;) Klem E

  5. En graviditet er simpelthen fantastisk <3
    Det er sjovt at du craver hotdogs og leverpostej – det gjorde jeg også på dette tidspunkt i min graviditet :-D
    De cravings holdt ved længe, men omkring uge 34 var jeg ved at brække mig ved tanken om hotdogs :-D

    1. Ja, det er helt utroligt. Er så taknemmelig over at opleve det.
      Haha… ja, det lader til at mange cravings går igen. Altså alle har ikke de samme, men møder mange, der har eksempelvis ‘pølsecravings’ ;) Mine er dog nogenlunde gået over på nuværende tidspunkt og nu vil jeg helst bare have jordbær og tun, men alt almindelig mad er også ok. Heldigvis ;) Kram E

  6. Hej Emily,
    Jeg har selv været igennem fertilitetsbehandling, haft døgnkvalme i 7 mdr og har i dag en livlig dreng på snart 3 år. Det har været meget spændende at følge med i dit liv – du beskriver tingene på en så flot måde.
    Jeg sidder for mig selv og griner af dine beskrivelser af dine cravings – det er så morsomt, synes jeg. Og jeg får de herligste billeder ind på lystavlen og bliver da helt ærget over ikke selv at have haft cravings i min graviditet. Jeg har hørt, at en en del også craver knust is. På Mc D skulle den være særligt god;)
    Jeg har aldrig kommenteret før på dine opslag, men jeg fik sådan lysten til at skrive, at jeg virkelig glæder mig til at følge med i dit liv som mor også. Sikke et heldigt barn, der boltrer sig i din mave. Jeg tror simpelthen du er et mega godt og rart menneske.
    Så tak fordi du deler ud af dit liv, på godt og ondt!
    Mvh. Linnea Gandil

    1. Hej Linnea,
      Åh sejt kæmpet både med behandling og ikke mindst med døgnkvalme i så lang tid ♡
      Haha… ja det er altså også lidt skørt med de cravings. Og ret sjovt. Omvendt havde jeg sådan håbet, at jeg ville crave et eller andet helt skørt. Du ved dem man hører om, der MÅ have nutellamadder med makrel eller dem, der får lyst til at spise hundekiks. Indtil videre har mine (er i 22 nu), mest været helt almindelig mad indenfor tre følgende kategorier: Junkfood, frugt, husmandskost.
      Hvor er det bare sødt skrevet. Tusind, tusind tak ♡ Stort kram Emily

  7. Hej Emily😊

    Cravings er og bliver bare en sær størrelse! Min datter er nærmest bygget på leverpostejsmadder og letmælk! Det var det bedste jeg vidste og foretrak det frem for chokolade og andet sødt som jeg normalt eller har en svaghed for! Kom aldrig rigtig i gang med at tage jern, men fik målt mine værdier og jernniveauet var i tilgengæld i top 😊

    Jeg er nu gravid med nummer to og denne graviditet har jeg cravet kakaomælk, vindruer og A38 med ymerdrys! Hvor aner jeg ikke, men jeg tænker lidt at der vel er en grund til det og så længe det hele ikke går op i vingummi og chokolade…

    Tilgengæld nipper jeg kun til min kaffe, eeeeelsker stadig duften af kaffe, men det siger mig bare sket ikke det samme at drikke den nu hvor jeg er gravid… har virkelig lyst til kaffe, men det bliver så bare til en masse kopper kaffet der ender med at blive kolde og hældt ud 🙈

    1. Jamen det er SÅ weird, men også ret fascinerende og spændende synes jeg. I alle tilfælde med alle de ‘smarte’ cravings, hvor man vitterligt, kan mærke at kroppen beder om noget, den har brug for.
      Eller siger nej tak, til det den måske ikke har så godt af i store mængder (kaffe osv.). Knus E

  8. Hvor er det skønt at følge med i dine graviditets updates. Den julegave til din mor gav mig helt tårer i øjnene – hvor var det bare en genial måde at sige det på ❤
    Stort tillykke med det – og glæder mig til mange flere fine og sjove skriv fra din side.

    1. Dét er jeg glad for at høre, tak ♡
      Ja, jeg hyggede mig også sådan med at købe ind til den og lave den. Men shit, det var også svært at holde på den hemmelighed ;)
      Stort klem E

  9. Hej Emily.

    Rigtig mange gange tillykke med graviditeten! Må jeg høre hvor den fine brune rispapirslampe over sengen, er fra?

    Kærligst,
    Anne

  10. Hvor er det hyggeligt at læse, når jeg selv lige har været gravid. Det minder utroligt meget om min egen graviditet med sjove cravings, tidlig tissetrang (ikke fair, at man allerede så tidligt skal op hver nat!) og kvalmen. Kvalmen dulmede jeg med appelsiner og tuc-kiks og skulle også have morgenmad så snart jeg vågnede. Mine cravings bestod i kebab – så jeg spiste usandsynligt mange rullekebab i nogle uger (hvilket jeg vist ikke har spist siden jeg gik i gymnasiet), og så kom SULTEN! Har aldrig følt så vild en sult før, havde ingen mæthedsfornemmelse. Normalt spiser jeg sjældent frokost, i hvert fald ikke noget særligt og højst en skive rugbrød, men pludselig spiste jeg 2-3 skiver rugbrød til frokost hver dag, og helst med fiskefrikadeller eller fiskefilet. Shit, kroppen er sgu så vild :D Glæd dig til resten af graviditeten. Det er så mega skønt!

    1. Dét er den nemlig. Har virkelig fået endnu større respekt for min krop! Og den sult der, det er så rigtigt. Min mand blev helt bekymret over hvor meget jeg kunne/kan spise nu vs. før hehe… Jeg kan spise ham under bordet til hver en tid nu ;) Kram E

  11. Jeg bliver SÅ glad for at læse dine graviditetsindlæg. Har selv to små børn, PCO og en kamp med at få nævnte børn i bagagen. Egentlig er jeg lidt ovre graviditeter og småbørn på en facon, hvor jeg ikke rigtig gider læse om det, men de her indlæg.. Jeg elsker dem!

    Og så er man bare så heldig, når man har nogen at dele den lykkelige tid med. Jeg kan stadig blive helt rørt, når jeg tænker på de gange, vi har fortalt vores forældre om babyer på vej. Deres bekymring og smerte over at se een være ked af det over manglende graviditet/spontan abort er jo også en side af det, og det er fantastisk at kunne “tage den væk” med en god melding.

    Dejligt!

    1. Ej det er jeg glad for at høre Eva, og sejt kæmpet og hvor dejligt at det lykkedes ♡♡♡
      Stort knus E

  12. Ååååh det er bare så fantastisk at læse og følge med i. Det gør så ondt i mit hjerte, at nogle har svært ved at blive gravide – selvsagt dem, som ønsker et barn. Da jeg var gravid, var jeg også glad for hotdogs. Så underligt. Før graviditeten fik jeg altid kvalme af svinepølser. Spøjst. Kaffelysten kommer tilbage. Held og lykke med det hele og stort tillykke <3

    1. Tak ♡ Og ja, den pølsecraving er vi vist mange, der skal igennem ;) Sjovt at cravings er så forskellige og at der alligevel er så mange, der går igen. Knus E

  13. Jeg er særligt vild med dine graviditetsindlæg – måske også fordi, jeg er fellow preggo i uge 28, og samtidig også kender til det at miste.

    Jeg har haft den vildeste aversion mod broccoli (desværre), chokolade (meget mærkeligt for en chokoladeglad type at opleve) og alt med peanuts begge gange. Tror sidstnævnte må være noget med, at peanuts kan have svampesporer. Heldigvis er jeg længst over kvalme og madlede, så er begyndt at spise en masse grønne smoothies med broccoli, spinat, banan, ingefær, citronskal osv. til morgenmad for at give baby og mig selv nogle gode næringsstoffer.
    Første gang cravede jeg saltlakrids, hvilket var ret upraktisk, da man jo anbefaler meget lidt lakrids til gravide pga. bl.a. blodtrykket. Jeg var på en arbejdstur i Finland, hvor jeg fandt Tyrkisk Peber i stænger, hvilket var det vildeste, haha.
    Nåja, og kulhydrater. Boller med smør og ost var og er det bedste for undertegnede. :)

    Normalvist er jeg vegetar, men jeg har haft nogle gange, hvor min lyst til fisk var så stor, at jeg var pescetar for en dag. Tænker, min krop ville fortælle mig, at der var noget jeg havde brug for, trods dagligt indtag af vitaminer, mineraler og algeolie.

    Gravides cravings og madlede er altså ret interessant – og lidt sjovt. Jeg tror egentlig, kroppen gør det for at fortælle en, hvad man har brug for – for det meste. Saltlakrids er trods alt ikke så sundt. :)

    1. Og tak for at du deler retur :)
      Dét er SÅ spændende med de cravings. Og ja, langt hen ad vejen kan de jo give mening, måske med undtagelse af saltlakrids ;)
      Stort klem til dig og bulen E

  14. Iih en sød og dejlig graviditetsdagbog at følge! Hvordan kan det være, at du allerede fik lavet nakkefoldsscanningen i uge 11 Emily? (-:
    Kh

    1. Dejligt at høre :) Det var næsten lige på skiftet mellem 11 og 12 og jeg skulle rejse den dag jeg gik ind i uge 12 og 2 uger frem, så de ville hellere gøre det inden end efter :) Klem E

  15. Hvor er det altså hyggeligt at læse dine gravid-updates! Jeg er meget meget tidligt gravid (tør næsten ikke at skrive det!) og kan slet ikke finde ud af det med hvor gravid man skal føles sig – halvdelen af tiden tænker jeg at den meget diskrete kvalme jeg har eller de få episoder med svimmelhed er noget jeg bilder mig ind og at det er noget pjat, andre gange bliver jeg helt bange fordi jeg ikke føler mig “nok” gravid – og er det så fordi der netop ikke er noget liv? Jøsses, man kan blive helt skør i hovedet af alle de tanker, og måske nok mest, hormoner der kører rundt i en på det her tidspunkt 😅
    Glæder mig til at følge med i de kommende updates!

    1. Åh stort tillykke <3 Haha... ja, det kan jeg så godt kende og det skal jo også lige siges, at der er mange, der slet ikke oplever nogle symptomer. Jeg havde 'kun' lidt lændesmerter og ømme bryster tidligst i graviditeten. Tror det er så forskelligt, hvordan alt arter sig. Pøj pøj med det hele, ønsker dig en god graviditet, stort kram Emily

  16. De er så dejlige og hyggelige at læse de her indlæg❤️ Sikke en heldig baby ❤️
    Jeg havde den vildeste lyst til æbler og æblejuice under mine to første graviditeter, jeg kunne drikke flere liter om dagen! Og så kunne jeg slet ikke få nok af kartoffelmos med smør og generelt bare brød/knækbrød med smør, jeg kunne slet ikke klare at mad smagte af noget! Det er så skørt!
    Held og lykke med resten af graviditeten, glæder mig til at følge med😊

    1. Tusind tak Ninna ♡
      Åh ja, syrlige æbler er også et hit og alle typer af kulhydrater med smør, skal man heller ikke kimse ad ;) Jeg er til gengæld (også) helt vild med mad med masser af smag og gerne meget stærk mad.
      Tak ♡ Klem E

  17. Ej, jeg elsker de her indlæg. Synes simpelthen de er så sjove, sidder og klukgriner over dine fortællinger om cravings, selvom jeg intet selv ved om at være gravid. Du skriver det bare på sådan en komisk og selvironisk måde. Bliv ved, bliv ved!

    1. Tusind tak Maria ♡ Og er glad for det kommer sådan til udtryk. For selvom jeg havde det ret sløjt i den periode, jeg beskriver her, så NØD jeg det også (bare fordi jeg var så glad og taknemmelig over overhovedet at være gravid),også fordi jeg egentlig selv syntes det var lidt sjovt. Altså det der med pludselig at få akut hotdogtrang eksempelvis. Stort knus E

  18. Jeg er 35+4 og jeg har altså også skulle tisse meget lige siden jeg var ikke så langt henne. Det er hormonerne der gør det, og altså ikke noget med livmoderen som trykker / ikke trykker :)

  19. Det der med koldrøget laks? Må man ikke godt spise det, hvis man er sikker på, at det er helt frisk? Hilsen en med-gravid

    1. Niks. Det har ikke noget med friskheden at gøre. Det er fordi det i princippet er råt/ikke er varmetilberedt og derfor kan det indeholde bakterien listeria (det er også den man gerne vil undgå i råt/rødt kød osv). Varmrøget laks er til gengæld ok. Men jeg havde det helt som dig, anede det ikke og røget laks var min frokostfavorit. Kram E

  20. Det er altså bare den dejligste, hyggeligste føljeton, og jeg nyder sådan at følge med :) ..ikke mindst efter at jeg selv fik en positiv test for et par uger siden, og altså nu er i uge 8, og derfor læser alle indlæggene igen hehe 😊
    Må jeg spørge, hvilke kosttilskud du tager udover “gravidvitamin”? Jeg har stoppet med “alle” mine de sidste par uger da jeg er usikker på hvad der er ok..
    Og endnu engang tillykke til jer 😊