Safarisæt og sniksnak

Kan vist ikke helt gøre for det, vil bare helst være klædt på og beredt til safari ;) Nå ja, har da i det mindste prøvet at peppe lidt op med sneakers (en gave fra min søde mand), der ikke er jord- eller khakifarvede.

I dag har jeg fejret første rigtige dag på barsel med at tage til jordemoder (måske sidste gang inden fødslen, vildt!), invitere mig selv på frokost – Toast Skagen på Europa, så god -, slentre hjem gennem København og over den nye cykel/gangbro ved Langebro (lige åbnet i dag), købe vildt ind i min lokale helsekost (det er min form for shopping spree), spise jordbær med fløde og så har jeg ellers hygget på sofaen og set serier. Nå, ja og snuppet en lillebitte lur også. Var helt bombet i dag ovenpå en varm, herlig og tætpakket weekend.

Har i øvrigt ‘mine egne serier’, som er nogle andre end dem, Nikolaj og jeg ser sammen. Og hvor jeg således ikke behøver vente på nogen. Har I også det? Hvis ja, så tip mig endelig. For tiden er ‘mine’ serier Big Little Lies, Dead to Me og Working Moms.

reklamelinks: jakke Anine Bing (gammel)// kjole Gestuz// taske & Other Stories// solbriller Gucci (gamle)// sko Adidas

Kan kigge tilbage på noget nær den perfekte weekend. Men måske den ikke helt rimede på hedebølge og højgravid, er i alle tilfælde helt mast i dag. Men så er det jo fint, jeg ikke skal noget. Lørdag var jeg i sommerhus og på langtur og badeeventyr med Penny-dyret og om aftenen til tamtam og middag med veninder. Og søndag var den bedste blanding af praktiske gøremål og sommer-leben. Støvsugede, vaskede gulve og gjorde hovedrent, var på planteskole at købe lidt til et par tomme krukker og altankasser, plantede ud, var ude at bade, spiste is og havde venner til grill på altanen. Og så Killing Eve mens mørket faldt på. Så spændende jo! Lyder som om jeg ikke laver andet end at se serier, haha. Det gør jeg.

Jeg læser også bøger ;)

 

Det blev en værre sludder for en sladder. Men det synes jeg altså også er lidt hyggeligt af og til. Det var sådan man skrev blogindlæg i ‘gamle dage’. Dengang jeg startede for snart 10 år (!?) siden. Dér var det kutyme at dokumentere ret dagbogsagtigt, og det synes jeg altså også kan noget. Nuvel, indlæggene med mere konkret tema og formål er jeg også glad for, men derfor kan man jo godt mikse sådan et gammeldaws ind en gang imellem også ♥

 

(Visited 2.858 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

10 Kommentarer

  1. Enig, dine gammeldags indlæg er fine og hyggelige, og på en måde fundamentet for dine tema indlæg om fx bæredygtighed, de er med til at give dig troværdighed. Hvilket du har rigtig meget!

    Lyder som en god start på din barsel, nyd den ☀️?

    1. Sikke en flot feedback. Tak for ros af fineste slags og stort knus her fra barselsboblen <3

  2. Så hyggeligt et indlæg :) Jeg har også mine egne serier, som jeg ser uden min kæreste. Det er også Big Little Lies, og så Handmaids Tale og en helvedes masse reality på Hayu haha :D

    1. Haha… ja det er altså lidt hyggeligt at have sine egne serier også. Tør ikke se Handmaids Tale (endnu), men den glæder jeg mig sådan til. Kram E