single lash extensions

Et lille nytårstip til de af jer, der vil blafre løs med Bambiøjenvipper på årets sidste dag og de første måneder i det nye år.

For snart et par måneder siden fik jeg for første gang lavet ‘Single Eyelash Extenstions’ hos Star Lash og har siden da været til én opfyldning. Man bliver nemlig nemt afhængig af at vågne om morgenen med perfekte vipper og ikke behøve at bekymre sig om makeup.

Jeg er egentlig ikke specielt udfordret på vippefronten, tværtimod, men synes stadig at det har været fabelagtigt at have fået lidt ekstra at flakse med og ikke at skulle bruge (eller fjerne) mascara. For slet ikke at tale om alle komplimenterne. Hmm… Er vist afhængig ;)

Med denne type vippeextensions får man limet en enkelt kunstig vippe på hver enkelt af ens egne vipper. Resultatet er derfor meget naturligt og holdbart. Ens egne øjenvipper holder ca. hver især 2-3 måneder, så nogle af dem man får på, vil holde i så lang tid. Andre ryger selvfølgelig af før, da det afhænger af cyklus hos den vippe de sidder på. Men da de falder af enkeltvis og ikke i ‘klaser’, ser det hele tiden naturligt ud og jeg har ikke oplevet at stå med ‘huller’.

Man er selv med til at vælge længde og bue på de kunstige øjenvipper – så kan man selv vælge om det skal være dramatisk eller helt naturligt – og vipperne bliver sat sådan at de er kortere ind mod øjenkrogen og længere udad. Akkurat som ens egne vipper.

Første gang tager det 1 1/2 – 2 timer og det er så rart. Jeg faldt i søvn imens, det var simpelthen så dejligt at ligge der med lukkede øjne og blive ‘nusset’ på øjenvipperne. Første gang koster det 995 kr.

Efter en lille måned fik jeg en opfyldning, hvor der blev sat kunstige vipper, på de nye vipper, der var groet frem. Det tager ca. en time og koster 595 kr.

Læs mere hos Star Lash.

ENGLISH RECAP: I’m addicted to single lash extensions and I have mine done at Star Lash in Copenhagen.

bloglovin

(Visited 1.340 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

23 Kommentarer

  1. De er godt nok også vilde, dine bambivipper! Man har tydeligt kunne se en forskel på dine billeder de sidste mange uger. Men har man ikke fornemmelsen af at der sidder noget på ens vipper?

    1. Haha… Ja, de var også ret vilde (måske lidt for vilde) til at begynde med ;)
      Kun den første dag eller sådan, så er det ikke noget man mærker mere. Lidt samme fornemmelse, som allerførste gang man har mascara på…

  2. Jeg har rigtig lange vipper fra naturens siden, men de er ret lyse, så de skal lige have en omgang mascara for at komme til deres ret. Jeg tror ikke, jeg ville bryde mig om at have kunstige på… Jeg mener, så er det jo snyde-komplimenter – de er jo ikke ens egne vipper! Så hellere leve med mascarabøvlet og “fortjente” komplimenter. ;)

    1. Hehe… tror ikke helt jeg forstår argumentationsrækken, men fred nu være med det ;)

  3. Jeg har overvejet lash-extentions. Men jeg tør simpelthen ikke. Jeg har hørt at de intet godt gør for dine egne vipper, at du, når du beslutter at de skal helt væk, står tilbage uden nogen øjenvipper overhovedet, eller i hvert fald helt korte. Jeg er også bange for at, jeg ender med at kunne mærke dem hele tiden – at det føles som om man konstant render rundt med noget i øjet?

    Har du oplevet det? Eller har det bare været perfekt?

    1. Kan se at der gror masser af nye vipper frem inde bagved, men ved endnu ikke hvordan det ser ud når/hvis de skal helt væk…
      Jeg har også hørt nogle af skræmmehistorierne, men har aldrig set nogen af dem. Har derimod masser af veninder og bekendte hvor de har haft fine vipper efterfølgende. Så det varierer nok ligesom med mange andre ting…

      Jeg mærker dem overhovedet ikke. Lidt de første par dage, men ikke noget man ikke vender sig til lynhurtigt :)
      Lidt som allerførste gang man har mascara på eller lignende.

  4. Jeg har selv lange vipper og har derfor været bange for det.. Men nu skal jeg altså også prøve det :) Og det er jo bare fedt at folk lægger mærke til det, når de ikke ved det er fake, så er det ligemeget haha :) Det er virkelig fint til dig! Og awesome sød og fin blog du har dig :)

    Love Maja

  5. Hvordan føles de at have på? Og kan man klø sig i øjnene? :)

    Tak for en god blog, og glædelig jul!!

    1. Selv tak og lige over :)

      Jeg mærkede dem en lillebitte smule i starten, men overhovedet ikke nu. Man skal ikke klø sig i øjnene, men det skal man heller ikke når man har konktaktlinser (hvilket jeg har), så det er ikke noget jeg tænker over. Tror egentlig heller ikke at almindelige øjenvipper har godt af det… ;)

  6. Hvor ser det fint ud!
    Kunne helt vildt godt tænke mig at prøve det, og det må være fantastisk ikke at skulle bekymre sig om make-up om morgenen (især når man nu alligevel skal op kl 4 hver dag).
    Måske jeg skulle tage mig sammen til at få det gjort! :)

    1. Uha, det var godt nok også tidligt. Ja, prøv da, der er jo ikke nogen der siger at man skal blive ved :)

    1. Haha… ja, ellers skulle jeg da være godt dum at blive ved med at bruge penge på det ;) Så ja, for mig er det, men kan jo kun tale for mig selv :)

  7. Jeg har to på arbejdet som har fået lavet samme – den ene er det simpelthen så naturligt og pænt at jeg blev lidt missundelig (troede i starten at det var hendes egne)
    Den anden var deværre alt for lange og dramatisk, måske pænt til fest men til hverdag synes jeg det bliver alt for falsk at se på.

    Måske man skulle prøve det en gang…

  8. Det lyder virkelig lækkert og det eneste, der afholder mig fra at prøve er prisen. Når det koster 600-1000 som du skriver, så er det da farligt at blive afhængig ;-)