Min sundhed

Indlægget er udgivet i samarbejde med Duolac
portrætemily

Jeg opruster for alvor på sundheds- og energikontoeen, så jeg er klar til at gå vinteren i møde. Som barn var jeg lidt af et skravl og ret ofte syg, men i løbet af mit voksenliv er den trend vendt. Heldigvis. Ting ændrer sig selvfølgelig, men jeg vælger nu også at tro, at det skyldes, at jeg har fundet ud af, hvad der fungerer godt for mig og min sundhed, når det kommer til kost, motion, kosttilskud, søvn, afslapning og nydelse.

Sådan er det selvfølgelig ikke hele tiden. Af og til lever jeg dumt, kommer til at overskride mine egne grænser og tegn på sygdom og så ender det som I sommer, hvor jeg var mere syg (med lungebetændelse), end jeg har været de sidste ti år. Det tog jeg ret alvorligt og som et tegn på, at jeg ikke passede godt nok på mig selv.

Her kommer mine idéer og tanker om og helt konkrete tips til, hvordan jeg passer på mig selv og min sundhed. Og holder mig rask og glad :)

Og der er også en sej Raw Food-konkurrence, se under afsnittet om kosttilskud længere nede.

Jeg vil også rigtig gerne høre hvad sundhed er for jer og hvordan I passer på jer selv og holder jer raske og friske?

morgenmad2_zps741c315d

Morgenmad
Jeg spiser morgenmad hver morgen og det er mit yndlingsmåltid. Jeg kan nærmest glæde mig til at skulle op, fordi jeg ved, at der er noget lækkert på morgenmadsmenuen. Så hermed også et tip til dem, der har lidt svært ved at komme ud af fjerene ;) Hvad min morgenmad består af varierer efter årstid og humør, men kunne typisk være et blødkogt æg og køleskabsgrød med bær eller almindelig havregrød evt. ledsaget af et spejlæg eller en ostemad.

Jeg er ret vild med skægge og sunde toppings til min morgenmad som tørrede morbær, gojibær, bipollen, afskallede hampefrø og lignende som man kan finde på hylderne i helsekostforretninger og velassorterede supermarkeder.

duolac

Kosttilskud
Det er også om morgenen, at jeg tager kosttilskud i varierende mængder. Jeg synes den verden er ret spændene og eksperimenterer også lidt og kan kigge lang tid på hylderne i Matas, på apoteket og i helsekostforretninger, men der er en håndfuld tilskud, som jeg tager dagligt og er ret trofast overfor. Det er følgende:

  • Multivitamin. Der er masser af for og imod og det er næsten lidt af et religionsspørgsmål, men jeg tager altså en multivitaminpille stort set hver dag og supplerer i vinterhalvåret med ekstra D-vitamin. Jeg tager som regel Apovit, der kan købes på apoteket.
  • Mælkesyrebakterier. Jeg tager hver dag en kapsel med mælkesyrebakterier, fordi jeg er overbevist om at et godt immunforsvar starter med en sund tarmflora og at sundhed i særdeleshed kommer indefra. Så selvom jeg ikke skal ud at rejse eller har ondt i maven, så plejer jeg fordøjelsessystemet med masser af små, venlige superbakterier, der sørger for at min ellers noget sarte mave og immunforsvar får et kærligt boost. Lige nu tager jeg en kapsel af mærket Duolac hver dag. Det findes også som velsmagende pulver, man kan drysse på yoghurt.
  • Fiskeolie. Godt for både hele indersiden, men også huden. Kan snildt tages i kapsler, men jeg foretrækker Möllers Tran (tag den med citron!) idet den indeholder mere af alt det gode og til færre penge. Til gengæld smager det frygteligt, så lad være med at hælde det over mad eller i smoothies. Ned med en spiseske og tag så en slurk juice eller et stykke frugt lige bagefter. I perioder tager jeg også et mix af hørfrø- og kæmpenatlysolie.
  • Extras. Lige nu tager jeg Juice Complex (superbær og -frugter i kapselform) fra VitaViva og spirulina. Det kunne også være Chlorella og Q10. Det svinger lidt efter sæson og humør. Og det er i denne kategori, at jeg er knapt så trofast og lidt mere eksperimenterende.

Raw Food-konkurrence
Duolac har lige nu en sej konkurrence, hvor du kan vinde et Raw Food-kursus for to personer til en værdi af 1.950 kr. Konkurrencen slutter snart, så skynd dig at deltage her :)

10tingseptember2_zpsaa3f2e8b

Planlægning
Det er måske et pudsigt punkt at have med i et indlæg om sundhed, men at planlægge og sætte realistiske (ok, her halter det lidt/der er plads til forbedringer) mål for hvad jeg skal og kan nå, er en kæmpe hjælp. Det gør, at jeg ikke skal have alle planer, gøremål og aftaler i hovedet og giver mig et overblik, der gør at jeg nemmere kan slappe af, når det er tid til det.

rainbow1_zps54d057da

Kost
Det kunne blive et kæmpe punkt og også her kan man bevæge sig ind på nærmest religiøs grund efterhånden. Jeg spiser ikke efter nogen særlig diæt eller princip og jeg spiser med glæde al slags mad, så længe det er veltilberedt og af en ordentlig kvalitet. Og fra dyr der har haft det nogenlunde rart. Jeg har aldrig talt kalorier eller været på en decideret kur og for mig handler det om at nyde mad (med måde), fodre kroppen med noget ordentligt og mærke efter, hvornår man er mæt.

Jeg spiser oftest en ret plantebaseret kost og trives virkelig godt på den. Det er mest af hensyn til miljø og dyr (og min pengepung), men det fungerer også rigtig godt for mit velbefindende og mit energiniveau og jeg synes, det er sjovt at lave måltider, der ikke nødvendigvis har kød i centrum. Få inspiration til grønne måltider i det her indlæg.

Men jeg spiser altså også kød af og til og jeg kan stadig drømme hede drømme om denne her bøf. Ligesom stegt flæsk med persillesovs er min livret ;)

ib9_zps9f198c0e

Motion og friluftsliv
Jeg elsker at være ude i naturen og at bevæge mig. Sådan har jeg ikke altid haft det. Tvært imod. Som barn var jeg dårlig til næsten al idræt. Det eneste jeg ville og var god til, var at ride og det gav heldigvis også en lyst til at komme ud i naturen. Men ikke til motion sådan rigtigt. Det var først noget, der kom, da jeg var i starten af tyverne og fandt ud af, hvor essentielt det var for mit velbefindende og energiniveau. Og det var så motiverende, at jeg er fortsat op gennem tyverne omend med forskellige former for motion.

Det seneste års tid har jeg løbet en hel del (og nyder at jeg kan igen ovenpå en ankeloperation forrige vinter) og for tiden løber jeg 25-30 km om ugen fordelt på 3-4 ture og altid med verdens bedste, gladeste og mest motiverende løbemakker. Som jeg også går en frygteligt masse ture med. Jeg ville egentlig også gerne i gang med at dyrke yoga igen, noget jeg har været glad for tidligere. Det må blive et vinterprojekt :)

Jeg kunne godt tænke mig at skrive et indlæg om at løbe, hvis det er noget, der er interesse for?

paeligon2_zps7ca976de

Selvforkælelse
Jeg elsker at forkæle andre og hygge om folk, men jeg tror også på, at det er vigtigt at kunne gøre det samme for sig selv. Så jeg forærer mig selv blomster hver torsdag, arrangerer hygge-hjemme-spa-aftener for mig selv og så taler og tænker jeg pænt om mig selv. Og min krop. Der er alt for mange (unge) kvinder, der bruger alt for meget tid på at tænke dårligt om dem selv. Det tror jeg ikke man bliver hverken gladere eller smukkere af. Det kan næppe være motiverende. Giv dig selv et kram og køb et bundt blomster.

lille2_zpse649b245

Afslapning
Ok, denne her er min største udfordring. Jeg er ekseptionelt dårlig til at slappe af i klassisk forstand. Jeg bilder mig selv ind, at jeg slapper af når jeg løber (det er i alle tilfælde afstressende og meditativt for mig), men det tæller vist ikke rigtigt. Så nu øver jeg mig i at tage pauser. Også selvom jeg ikke er færdig med alting (det bliver man alligevel aldrig) og i løbet af dagen. Og det der fungerer bedst for mig, er at læse.

juicetur7_zps7fe943b0

Juicetur
Det nærmeste jeg kommer en kur er at tage en ‘juicetur’ en gang imellem. Jeg synes det føles som om, jeg får renset lidt ud og givet mavesækken en pause og tid til at ‘nulstille’ sig. Så af og til tager jeg en juicedag (kun én dag, gider ikke mere) hjemme. Og så drikker jeg ofte friskpresset frugt- og grøntsagssaft sådan helt generelt. Er sikker på at det er flydende sundhed :) Læs mere her og her.

lille1_zps6744e517

Nydelse
Jeg tror på, at det er vigtigt at nyde (og give sig selv lov til det) en masse ting, men holder mig lige til mad i denne omgang ;) Jeg elsker lækkerier, kage, chokolade, godt brød med masser af smør, hvid, hvid pasta og andre syndige sager. Jeg spiser dem ofte og jeg nyder dem. Jeg spiser dem med måde og så kunne jeg ikke drømme om at give mig selv dårlig samvittighed imens. Eller efter. Du hører aldrig mig sige, “nå, men så må jeg løbe en ekstra lang tur i morgen”, efter at have spist et stykke kage. Jeg fører slet ikke den slags regnskaber.

bed6_zpsb9b094e8

Søvn
På ét punkt har jeg været virkelig dum, de sidste mange år. Jeg ved egentlig godt, at jeg trives allerbedst med ca. 8 timers søvn og at det er at forestrække, hvis de 8 timer ligger i tidsrummet mellem 22 og 6. Alligevel har jeg været en skurk og ‘lånt’ lidt timer, lidt for ofte lige akkurat i det tidsrum. For når der er for lidt timer i døgnet, kan man jo bare sove lidt mindre ikke? Fejl! Men det har jeg først for alvor forstået nu og der var min lungebetændelse i sommer altså en stor øjenåbner. Nu har jeg en aftale med mig selv om, at jeg skal ligge i min seng senest kl. 22.30 alle hverdage og gerne før. Og det virker altså på både humør, energi og udseendet ikke mindst :)

Nu glæder jeg mig til at høre, hvad der giver jer sundhedsfaktor?

(Visited 6.989 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

35 Kommentarer

  1. Hej Emily :) Hvor lyder du dog til at have en virkelig god grundlæggende holdning til sundhed! Det er MEGET inspirerende – især i et blogger-miljø, hvor jeg hurtigt synes tendensen er gået mod “du bør kun spise dadel-kager og ingen kulhydrater” :-) Som ung kvinde synes jeg selv, der er opstået et enormt pres især de seneste par år, for at man udover at skulle være dygtig i sit arbejde/uddannelse, være en god søster/datter/veninde osv. bestemt også skal være meget fit-orienteret. Min pointe er vist bare, at det er rigtig dejligt at høre om din mere sundhedsrealistiske livsmåde! Kh. Charlotte

  2. Hej Emily.

    Det er fedt at få lidt inspiration til sundhed – jeg bliver altid motiveret af det. Jeg er selv løber og ville elske et indlæg eller to om løb!! For mig vil jeg dog sige, at det aldrig er super motiverende at høre om hvor sindssygt cool de er til at løbe. Misforstå mig ikke, jeg synes det er fedt og super sejt og vil mega gerne høre om din fremgang fra f.eks. at lave ingenting til at være glad for at løbe, eller fra operation til igen at løbe flere gange om ugen. Men jeg vil rigtig gerne høre om små fif, du har til når du ikke gider at tage ud at løbe….eller hvordan du motiverer dig i løbet af turen til at blive ved. Jeg løber nemlig….og er egentlig ikke dårlig til det, men jeg hader at træne – plain and simple, og jeg bliver nok aldrig fan af det. Så jeg har brug for motivationsfif, og latterlige inspirational quotes ala: “lige meget hvor langsomt du løber, er det stadig hurtigere end sofa-folket”.
    Ellers tak for en af mine yndlingsblogs :) du laver et fantastisk stykke arbejde!

  3. Tak for et fedt indlæg og flotte billeder. Det er altid dejligt at læse, hvad andre gør omkring kost, træning etc….
    Jeg har nu tilmldt mig konkurrencen og håber at vinde!!!:-)

  4. 1000 tak for et inspirerende og skønt indlæg! hvor er det dejligt at høre, at du hylder en fornuftig og “afslappet” tilgang til sundhed.
    jeg har altid været af den indstilling, at alt, hvad der er fanatisk, er usundt – uanset om det går til en ene eller anden side. ;)
    jeg bliver træt, demotiveret og deprimeret over de strømninger, der er i samfundet i øjeblikket – jeg tror den bedste vej til sundhed er at elske sig selv. <3 en kage bliver ikke mindre usund af at du slår dig i hovedet bagefter (og det er da om noget demotiverende, hvis man dagligt får af vide, at man ikke er god nok!!)

  5. Jeg gør, mange af de ting du skriver, blot på min egen måde :-)

    – De seneste to år har jeg dyrket crossfit; den bedste måde at træne på for mit vedkommende – intensivt og varierende! Jeg dyrker det tre gange om ugen + svømning en gang om ugen, her når det er vinter. Ville rigtig gerne blive bedre til at løbe, så hit me med tips og tricks!

    – Jeg har en tendens til migræne, så kost og søvn er vigtigt for mig, hvorfor jeg går i seng ca. 23 og op kl. 7.

    – Jeg hverken ryger eller drikker kaffe – simpelthen fordi jeg ikke bryder mig om det. Derudover “nyder” jeg heller ikke alkohol, drikker meget sjældent og når, det er, er det højest en genstand.

    – Jeg griner! Meget, højt og længe :-)

    – Jeg forkæler mig selv med gode produkter, tøj og sko osv. Der skal selvfølgelig være penge til det, men det går mig meget på, hvis der er pletter på tøjet, huller i det osv. Desuden går jeg altid med makeup, hvis jeg skal udenfor – kan dog også sagtens have dage, hvor jeg går rundt uden ;-)

    Tja, det var vist bare min tilføjelse… Men altså alt med måde må være mit bedste råd :-)

  6. Dejligt indlæg! Vil meget gerne høre mere om dit løb.

    Jeg elsker også at løbe (og føler også det er helt meditativt). Den største udfordring i forhold til min egen sundhed er ofte at jeg ikke kan bedømme om en løbetur/en tur i fitness er gavnligt for mig, eller jeg faktisk har bedre af bare at lægge mig på sofaen og læse en bog. Jeg vælger ofte det aktive valg for at pleje min samvittighed. Skal helt sikkert blive bedre til den “anden” form for sundhed.

  7. Som altid så fantastisk inspirerende. TAK!
    For mig betyder overblik rigtig meget. Uden overblik bliver jeg stresset i forsøget på at jonglere studie, to jobs, frivilligt arbejde, socialt liv, etc. Det kender du formentlig alt til ;)
    Søvn er meget vigtigt for min sundhed. Ellers er ovenstående igen ikke rigtigt muligt at håndtere – i hvert fald ikke uden hovedpine og øjne, der svir, som i dag.
    Løb var vigtigt for mig inden jeg for 3½ uge siden brækkede min lilletå. Dumme tå! Kommer formenligt ikke i skoene igen før efter nytår. Har tidligere danset og været rigtig glad for det, men det passer ikke rigtigt ind i mit program med faste tidspunker for motion.
    Så er der kost. Jeg spiser ret lystbetonet, hvilket heldigvis også for det meste er ganske sundt (selvom ‘sundt’ er så evigt relativt). Jeg spiser ca. alting, men forsøger at skrue op for grøntsager og ned for kulhydrater – i sær fordi jeg ikke spiser vitaminpiller.
    Jeg bilder mig ind, at jeg slapper af – eller i hvert fald kobler af – når jeg dyrker frivilligt arbejde/friluftsliv. Det er en helt anden verden end alm. jobs og studie. Meget mere nærværende og sjovt. Så det prioriterer jeg højt! :)
    Burde prioritere min morgenmad højere, men er SÅ dårlig til det. Har aldrig rigtigt lyst til mad om morgenen, så klemmer bare et eller andet ned, selvom det altid giver en bedre start på dagen, når jeg spiser noget, der gør mig glad. Frokost er næsten endnu værre. Burde købe 30 nye kogebøger, men nøjes med at ønske mig 2 til jul ;)
    Det var vist rigeligt om mit forhold til sundhed!

  8. Hej Emily

    Det er altså utroligt inspirerende og motiverende med den her slags livsstilsindlæg fra din hånd. Det skal du vide :)

    Jeg forsøger selv at træne (sjov træning!) 3-4 gange om ugen. Jeg tror på at sjov træning i længden er sundere end evt effektiv, men kedelig træning. Og så forsøger jeg at spise masser af grøntsager og drikke masser af vand. Efter min mening er det sundere at fokusere på at gøre gode ting fremfor at undgå andre. Hvorfor jeg også spiser kage/chokolade næsten hver dag. Og så øver jeg mig i at tænke optimistisk og pænt om mig selv, selvom jeg her efter at have afleveret speciale er arbejdsløs..

    Og det var vist alt! :)

  9. Hvor var det bare et fint (og interessant) indlæg at læse. Mange af tingene praktisere jeg også selv, som fx at forsøge at gå tidligt i seng (nogle gange svipser den dog) og spise varieret kost, samtidig med at jeg, ligesom dig fungerer bedst, når jeg laver huskelister/to do lister over ting jeg skal nå. Tidligere var jeg lidt for god til at slå mig selv i hovedet, hvis jeg glemte ting, men jeg er blevet nået bedre til, at sige “pyt” – alle kan jo glemme i ny og næ. Læsningen er også dér, jeg selv slapper bedst af – selvom man bilder sig selv ind, at man også tager et break med en tvpause, så fungerer det altså bare slet ikke på lige fod med bøgerne!

  10. Rigtig godt indlæg! Jeg elsker, når du skriver om kost, motion og sundhed, for du har en rigtig fin og inspirerende vinkel på og holdning til hele det cirkus : )

  11. Kære Emily.
    Sikke et super fedt indlæg med spændende indspark til det sunde/sygdomsfrie liv!
    Det ville være super interessant med et indlæg omkring dit løb :)
    Kh Caroline

  12. Jeg er nok egentlig ikke særlig god til at være sund. Selvom jeg gerne ville. Men jeg er nok lidt for god til bare at nyde! Til gengæld løber jeg nogle ture og det vil jeg rigtig gerne læse mere om herinde, hvis du har lyst til at skrive om det :)
    Jeg elsker at læse om når “almindelige” mennesker løber og det hele ikke handler om maratons og gennemsnitspace (selvom det kan jeg også godt lide at læse om, hehe).

  13. Yes, et løbe-indlæg ville være lækkert! Det kunne være fedt, hvis det også f.eks. handlede om hvilket udstyr, du bruger, og hvordan man kommer i gang helt generelt, hvis man har lidt svært ved at komme længere end til tanken om, at det kunne være fedt at løbe ;)

    Jeg kan desuden huske, at du før har lavet madpakke-forslag, og her har jeg et ønske: Jeg har PCOS (af den rigtigt dumme slags, desværre), så et indlæg med nogle bud på, hvad man kan tage med på madpakke og til mellemmåltid, hvis man ikke kan spise anden kulhydrat/stivelse end lidt rugbrød i ny og næ ville være skønt – jeg er ikke den store kok, og jeg er simpelthen kørt så træt i hytteost og æg! Bare et lille forslag :)

  14. Hej Emily
    Tak for et dejligt indlæg. Jeg er ret enig med dig i dit syn på sundhed. Mit eget sundhedssyn er også holistisk, hvilket jeg skrev om på min egen lille blog i marts:
    http://baermonster.wordpress.com/2014/03/07/tanker-om-sundhed/

    Sundhed er at mærke efter hvordan man har det – og reagere på det, sove nok og ordentligt, se sine venner og familie og ikke mindst at give og få kærlighed i læssevis.
    Det kan lyde pladderromantisk, men for mig er sundhed også at have tætte relationer til andre mennesker og at være kærlig mod mig selv.

    Jeg er også selv ved at opdage, hvor vigtig søvn er, men øver mig stadig i det. Heldigvis går det fremad med at komme tidligere i seng og holde computerfri sent om aftenen. :)

    Jeg lever ikke efter en bestemt diæt, men er holdt op med at drikke mælk, fordi jeg tidligere har døjet rigtig meget med bihulebetændelse. Og det ser faktisk ud til at have virket, hvilket er ret fantastisk! Jeg er meget fascineret af, hvor meget kost, søvn, motion – og kærlighed – betyder for vores helbred.

    For mig giver det mig sundhedsfaktor, at jeg spiser en masse grønt, men at der stadig er plads til at nyde god chokolade og et glas rødvin fredag aften. Eller to.
    Omvendt kan jeg også mærke, at jeg fx drikker væsentligt mindre alkohol i dag, fordi jeg simpelthen ikke har lyst til det på samme måde.

    Det giver mig også sundhedsfaktor at dyrke yoga, som jeg er blevet så bidt af, at jeg i dag arbejder som yogalærer i min fritid. Men omvendt giver det mig også sundhedsfaktor at huske på, at jeg gerne må tage en dag derhjemme, hvis det er det, jeg allermest har brug for.

    Sundhed er for mig sundhedsrealisme.

    Bedste hilsner
    Luna

  15. Så dejligt indlæg! Ofte handler sundhed meget snævert om mad og motion, men det handler jo netop om at finde nydelse og glæde i de små ting i hverdagen som gør lige netop én selv glad. Som regel betyder det også sund mad og bevægelse, men i hvor høj grad er meget individuelt.
    Jeg trives med kostplan, 6x træning om ugen og en sørens masse kosttilskud, men det er jo ikke rigtigt for alle. Nydelse og glæde bør altid være i fokus når det kommer til sundhed, efter min mening.
    Og så insisterer jeg på at sove 8 timer HVER nat og kun drikke god kaffe!

  16. Jeg tror jeg kunne lære en masse af dig. Sådan et indlæg her giver mig i hvert fald lyst til lige at give den en ekstra skalle på sundhedskontoen, og få fyldt køleskabet op med frugt og grønt og snøret løbeskoene lidt oftere. Jeg kan virkelig godt li’ at du ikke banker dig selv i hovedet når du f.eks. har spist kage. Det er jeg alt for god til – altså både at spise kage, men også den dårlige samvittighed bagefter. Også det med at tænke negativt om sig selv. Jeg tror jeg er mester lige der.
    Et løbeindlæg vil jeg forresten gerne læse!

  17. Hej Emily
    Jeg synes du har en dejlig sund holdning til hverdagen og ikke mindst livet.
    Jeg forsøger selv, at tænke sundt hver dag og jeg prøver at droppe den dårlige samvittighed når det ikke altid lykkes. Jeg er på ingen måde fanatisk, har aldrig været på kur og sætter stor pris på en lækker kage og chokolade.

    Hver morgen starter jeg med et glas iskold vand med citron, dejligt forfriskende og godt for fordøjelsen. Jeg springer aldrig morgenmaden over, men indrømmer at den ikke er så smuk som din morgenmad ;-)

    Efter inspiration bl.a. fra dig har jeg fundet vores juicepresser frem igen, og mine børn er nu vilde med at hjælpe til med at presse juice, og så er det bare meget sjovere når de er med. Faktisk har jeg i dag for første gang prøvet en grøn juice, lidt specielt men ok, kræver dog nok lidt flere forsøg og justeringer hvis jeg skal blive rigtig hooked på den ;-)

    Jeg føler mig næsten allermest sund når jeg er aktiv, især når jeg cykler. Jeg gætter på at jeg cykler mellem 70 og 80 km om ugen, og jeg kommer hurtigt til at savne min cykel hvis der går længe imellem turene. En gang om ugen træner jeg badminton med min søn, det er super sjovt og selvom han blot er 7 år kan han sagtens give mig sved på panden :-)

    Tidligere har jeg gået til massage regelmæssigt, ca en gang om måneden, men det er snart mange år siden og nået jeg burde praktisere lidt igen – bare til lidt selvforkælelse, afslapning og afspænding.

    Tak for en skøn blog. Jeg er ikke så god til at skrive kommentarer, men jeg nyder at læse med!
    Kh. Maria

  18. Hej Emily. Jeg læste på et tidspunkt i Eurowoman (mener jeg det var), at du ville begynde at dyrke crossfit. Blev det til noget? Hvis ja, hvad var din erfaring med det?

  19. Ej et fedt indlæg! Bliver simpelthen så inspireret af at høre hvad andre gør.
    Jeg er faktisk selv lige begyndt på ’21 day sugar detox’, da jeg simpelthen lever af sukker stort set. Planen er ikke aldrig at spise sukker igen, men ligesom dig gøre det i moderate mængder.
    Jeg har langt et indlæg ud på mig blog om det: http://annaofelia.blogspot.se/2014/10/21-day-sugar-detox.html

    Tak for en fed blog!

    Knus Anna // http://www.annaofelia.blogspot.com

  20. Tak Emily, for et fantastisk indlæg. Det er et godt emne, og du skriver godt og lige fra hjertet. Jeg føler, at jeg kan identificere mig med emnet og de problemstillinger du også støder. Det er nogle rigtig fine fif, som jeg tror, jeg vil prøve af og se om de passer på mig. Dit indlæg den anden dag, om efterårssurhed med trist med trist på, gav også stof til eftertanke. Jeg havde selv en af de dage, hvor alt bare var dumt. At du sætter ord, og erkende at du også har det på måde og hvordan du finder et lyspunkt på dagen, er guld værd. Tak for sundhedstips. jeg nyder at læse med på din blog :)
    Hilsen Majbritt

  21. Jeg elsker det her indlæg Emily, lige hvad jeg har brug for.

    Jeg forsøger mig med at være struktureret og have fokus på min søvn. 22-06 ;-)
    Men jeg er generelt dårligt til at være god ved mig selv!

  22. Hej søde Emily. Dejligt med fokus på nydelse og på hvad der er godt for dig.

    Jeg kan på det varmeste anbefale yoga til at udfylde afslapningsdelen i dit liv. Bare det at nogle guider dig til at trække vejret helt ned i maven (hvilket også er super gavnligt for en løber som dig). Yoga er vidunderligt, når man finder nogle instruktører som man holder af og har god kemi med. Ofte er fitnesscenter-yoga faktisk godt med de rette instruktører, fordi der er plads til alle – store og små, unge og gamle. Her kommer man også udenom yogasnobberi i nogle af de fancy centre hvor man skal have det rigtige slags træningstøj og kokosvand, og fitnesscentrene er derfor for mange et godt sted at starte. Husk at yoga altid skal føles godt i kroppen; man må meget gerne svede meget, det må gerne være ømt og gå i musklerne, men aldrig aldrig gøre ondt!

    Det jeg elsker allermest ved yogaen er, at man ALTID har det bedre i sin krop og sjæl bagefter – det er simpelthen umuligt at træde ud af lokalet uden at kunne mærke, hvordan man har det. Og jf. min kommentar forleden om at have dårlige dage, så hjælper yogaen mig helt vildt til at acceptere, at sådan er det lige nu, men at også det vil gå over på et tidspunkt. Min kæreste kan indimellem kommentere om ikke jeg snart skal til yoga, hvis jeg er liiiige lovlig kort for hovedet.

    Giv det et helhjertet forsøg, hvor du tager en timer kontinuerligt 1-2 gange om ugen i nogle uger og søger efter de gode instruktører for dig. Jeg har ikke haft en måned uden yoga i snart 10 år, det er helt uundværligt for mit velbefindende.

    Hav en dejlig dag,
    kh Rosa

    1. Hov jeg kom til at registrere mig med en forkert emailadresse – den må virkelig ikke offentligøres! Det er vist godt, at jeg skal til yoga i eftermiddag ;-)

  23. For mig er sundhed holistisk. Det handler ikke kun om træning og/eller kost og fravær af sygdomme, men også om søvn, trivsel, livsglæde, selvaccept og balance. :-)

    Jeg prioriterer min søvn højt og sover som regel fra kl. 22 til 5.45 (på hverdage). Jeg dæmper lys ved 21-tiden, tager 500-600 mg magnesium (Purepharma), sover i et køligt og næsten helt mørkt rum. Uden min søvn gider jeg ikke træne, jeg spiser meget mere junk og sukker, jeg kan ikke tænke, jeg kan ikke beslutte noget, og jeg glemmer meget.

    Min træning – som jeg elsker – består af 4 x 15 minutters kettlebell træning om ugen (+ opvarmning). Jeg følger et styrketræningsprogram med progression af Anna Bogdanova og har mere energi, mere muskelmasse, færre lændeproblemer og flottere samt stærkere krop. Jeg mærker efter om det er ok at træne eller om jeg måske skal nedskalere eller helt tage en fridag. Uden dårlig samvittighed.

    Kosten er min udfordring og jeg tager det i små rolige bidder. Jeg er virkelig glad for kage og chips (og ris, pasta og kartofler og brød… haha), men det giver god mening for mig f.eks. at skrue op for proteinen og måske ikke spise stivelse til hvert måltid. Det tager mine sukkercravings og jeg behøver ikke småsnacke dagen lang (og så bliver min fordøjelse også gladere).

    Jeg er en madnyder og jeg er nok typen, der lever for at spise.. Men jeg oplever, at når jeg styrketræner og justerer kosten, så får jeg det bare bedre. Jeg er ikke så tung i kroppen. Mindre oppustet. Og så er jeg ikke syg mere. Og det sætter jeg nok større pris på end at give den gas med stivelse og kage :-)

    Derudover tager jeg forskellige kosttilskud: Purepharma Omega-3, Purepharma d-vitamin og Purepharma magnesium.

    Sidst, men ikke mindst er det vigtigt for min sundhed at tage hensyn til min introverte side. Det betyder bl.a. at jeg har luft i kalenderen, nogle gange må takke nej til aftaler, generelt har et roligt tempo og tager weekender, hvor jeg ikke skal noget (med det mener jeg sociale aftaler).

  24. Som alle de andre skriver: Du er bare så inspirerende!! Blev endelig ved med dine personlige og inspirerende blogindlæg!

    Et spørgsmål du sikkert har fået før (og som jeg sikkert også har læst et sted, men ikke kan huske): Hvor er det überlækre sengetøj fra?

  25. Jeg er vild med din indstilling til sundhed – især det med at tale pænt om sig selv og sin krop og ikke have dårlig samvittighed over at have spist noget usundt. Jeg har det på præcis samme måde, men føler mig oftest alene med dette perspektiv trods mange smukke og slanke veninder. Jeg går stadig og venter på en modreaktion til den sundhedsbølge der flød ind over os for efterhånden maaange år siden. Tak for et super fint indlæg!

  26. Hej Emily

    Jeg kommenterer normalt ikke, men den fine, fine, sorte kalender på billedet ved planlægning, er jeg nødt til at høre, hvor er fra? <3