Om at køre en omvej

0_890bd_6c4d7f56_XXXL

I dag gjorde jeg noget besynderligt på vej hjem fra et frokostmøde på Sokkelund på Frederiksberg. Hvor de i øvrigt serverer en virkelig god chèvre chaud, skulle jeg hilse at sige.

Nå, men tilbage til det pusseløjerlige: Uden helt at vide hvorfor – det berusende vejr sikkert – kørte jeg en anden vej hjem end sædvanligvis. Det var ikke en decideret omvej, slet ikke, men det var heller ikke den hurtigste vej.

Således befandt jeg mig pludselig på Jernbane Allé i Vanløse og mindedes min barndoms mange ture i Vanløse Bio. Jeg er vokset op på Ydre Frederiksberg og dengang (lang tid før metroen og Falkoner Biografen) var det nemmere at tage til Vanløse at se film end ind til byen.

Måske det tog 5-10 minutter længere end normalt at cykle en helt anden vej hjem. Men den ekstra tid var godt givet ud. For det var så interessant og dejligt at se noget helt andet, end jeg plejer og jeg følte mig en lille smule som turist i min egen by.

Så det er bestemt noget jeg vil forsøge at gøre intentionelt af og til fremover. Helt gratis og ganske skæg hverdagsspænding. Eller spænding og spænding, men en fin lille, anderledes oplevelse var det i alle tilfælde.

Kunne I finde på at tage en omvej med vilje? Eller gør i det allerede?

ENGLISH RECAP: Today I took a detour on purpose on my way home from a meeting. Biking. Always biking. This is Copenhagen after all. And you know what? It was really fun and felt like being a tourist in my own city. I highly recommend it and plan on doing this every once in a while.

(Visited 2.716 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

32 Kommentarer

  1. Det kommer helt naturligt for mig, jeg flyttede til København for snart 2 år siden og har ingen stedsans. Men jeg er stædig og vil gerne lære byen uden for meget hokus pokus (læs: gps), så jeg følger oftes bare min intuition og forsøger at sluge alle indtryk for at kunne finde tilbage. Nogle gange spørger jeg også om vej, selvom jeg kender vejen, lige netop for at prøve noget nyt og se noget andet, er det fejt? Nå men ja, jeg elsker at tage nye veje!

    1. Maiken du forstår slet ikke hvor misundelig jeg er på dig! Jeg er født og opvokset i København, så kommer aldrig til at opleve det på den måde du gør. Det gad jeg altså godt. Sådan skulle opdage og lære byen at kende.
      Heldigvis har jeg haft samme oplevelse med Bruxelles, da jeg boede der og brugte også ‘metode’ og elskede det :)
      Og nej, det er ikke fejt. Synes det er sødt og en god idé og overvejer nu at gøre det samme ;)

      1. Jeg kan SÅ godt sætte mig ind i det du skriver, Maiken! Jeg flyttede til byen for 2 måneder (!) siden og må stadig tage mig selv i ikke at løbe med siden til når jeg er ude og løbe. De første MANGE ture kunne jeg slet ikke følge med i hovedet, fordi der var så mange spændende nye ting at kigge på.
        I dag har jeg bevæget mig langt ud mellem Nørrebro og Østerbro – helt nyt land for mig ;)

  2. Jeg er begyndt at tage bussen til skole i stedet for toget, for at se noget andet. Går i skole i Sydhavn, så der er jo Københavner sightseen for alle pengene med bussen ;) – selvom det tager dobbelt så lang tid. Det er meget rart at se noget andet en gang i mellem :)
    Fantastisk blog btw!

    1. Jeg forstår dig så godt. Jeg er også (en af de få?) der synes det er så lækkert at køre i bus. Kan godt lide bare at sidde og følge med og kigge ud ad vinduet :)
      Tusinde tak, dejligt at du læser med. Klem Emily

  3. Jeg elsker faktisk bare at køre lidt rundt på må og få nogle gange og opdage nye steder. Det er dejligt :) Og nogle gange evt. finde en hyggeligere eller måske endnu smartere vej hjem.

    1. Åh et hyggeligt indlæg Maria :) Og ja, er enig med din underviser, tror både at hjernen, kreativiteten og meget andet har godt af det. Både i den ene og anden betydning.

      Selv tak :)

      Klem
      Emily

  4. Ej hvor sjovt, det er netop ved Jernbane Alle at jeg er i praktik for tiden. Det er nu lidt hyggeligt at se lidt til Vanløse også. Selv forsøger vi at gå lidt til alle sider herfra Nordvest hvor vi bor – Bellahøj, Frederiksberg, Bispebjerg og Nørrebro ligger jo lige inden for rækkevidde alt afhængig af hvilken vej vi vælger at gå, og det er nemlig så hyggeligt at opdage (og genopdage) skjulte skatte i bybilledet :)

  5. Næste gang du er i Vanløse, så spis på Que Pasa. Virkelig god Cali-Mex og stærke Margaritas. Ejeren er amerikaner og seriøs med sit kød. Og sine refried beans. Og verdens bedste hjemmelavede nachos. Bogholderallé.

    1. Ai Caramba!!! Det lyder lige som noget for mig! Den kendte jeg ikke, så mange tak for tippet <3

  6. Jeg går meget (som i mellem 70-80 km./ugntl.) og jeg har stille og roligt udvidet hvor jeg går til. I sidste uge valgt jeg fx, at gå ind til byen og hjem igen. En tur på 8,5km hver vej, men vejret var skønt og jeg havde en lydbog i ørene. Virkelig skøn måde, at få bevægelse ind i hverdagen på og jo mere og længere jeg går – des hurtigere er jeg også blevet :-)

    Jeg bor godt nok i provinsen, men når jeg kommer til Kbh i ny og næ, så elsker jeg også at gå rundt på må og få i vores skønne hovedstad og se noget andet end Strøget ;-)

    1. Wow Rikke! Sejt gået (høhø). Må jeg spørge hvorfor du går så meget? Er det ren transport eller? Sejt uanset hvad. Jeg går (og løber) en masse pga. hunden og synes også det er noget af det dejligste :)

      1. Det startede faktisk med et feriebarn i form af en hund i vinterferien sidste år:-) Vi passede en dejlig stor labrador, som skulle luftes og derfor var jeg afsted med den ca. 10 km. hver dag, da jeg som den eneste i huset jo går hjemme. Desværre viste det sig, at jeg pga. nakke og ryg skader ikke kan holde til at gå med en hund i snor, men jeg nødt sådan det som turene gjorde for mig rent mentalt og så fik jeg jo også lidt motion. Så jeg forsatte bare med at gå hver dag og nu kan jeg simpelthen ikke undvære det. Har fx. lige gået en skøn tur i skoven hvor jeg bor på 13 km i formiddags. Nu kan jeg med meget bedre fornemmelse tage den middagslur/pause, som jeg skal have dagligt for at kunen være lidt for min familie når når de kommer fra skole og job:-):-)

  7. Jeg gør det stadig en gang i mellem om det er så dejligt med lidt nye input. Desværre er det lidt for sjældent at jeg kommer helt nye steder – det bliver mest forskellige variationer af samme rute. Da jeg var på barsel til gengæld – der støvsugede jeg alle gader og gik gerne 10 km om dagen. Med god musik i ørerne og sovende Benny i vognen var det ret fantastisk alenetid.

    1. Kender alt til variationer over samme tema. Går 1,5-2 timer dagligt med Penny og det er stort set de samme 4-5 ture altid… Åh det der barsel lyder altså lidt tiltrækkende ;)

  8. Jep! Gør det, og har gjort det i flere år.

    Arbejder i Indre By og bor på Amager, og tager, så tit jeg har tid, og vejret er med mig, en lille eller større omvej hjem. Det er en virkelig dejlig måde at slappe af og få set lidt af sin egen by på.

    Gør det også, hvis tiden tillader det mellem møder i byen, når jeg er på arbejde. Er sikker på, jeg bliver en gladere og mere effektiv medarbejder af lidt lys, luft og indtryk :-)

  9. Jeg elsker også at cykle omveje og opdage nye steder, men jeg har boet i aarhus i maaaange år og jeg er ved at løbe tør for steder jeg aldrig har været! Så kan man godt mærke, at byen ikke er så stor som Kbh. Måske jeg skulle vove mig helt ud ud i Brabrand eller sådan noget, bare for at se noget nyt :-)

    1. Hej Ida, kan varmt anbefale dig at udforske området ved Brabrand sø / Stautrup. Der er mange smukke steder i det område:-)

  10. Det lyder skønt! Jeg går nogle gange til arbejde i stedet for at cykle, og der kommer jeg ud på nogle små hyggelige veje – elsker det!

  11. Ja undskyld jeg sådan bliver ved, men må lige dele da jeg faktisk er lidt stolt over mig selv. Har lige fundet ud af, at jeg har gået 318 km. i perioden fra den 16. februar til og med i dag. Vel og mærke de registreret gå ture dertil kommer mine daglige skridt. Er da lidt fedt når nu jeg faktisk er en 36 årig førtidspensionist med kropslige udfordringer og dagligt morfin indtag. Fik lige behov for klappe lidt af mig selv og minde om, at der næsten altid findes noget man kan uanset ens problemer/skavanker:-):-):-) Jubiii, længe leve livet♡

  12. Jeg gør det gerne. Det giver på en måde et overskud, og er dejligt for hovedet at være opmærksom på en anden måde, mens man cykler eller går gennem skønne København, og finder nye yndlingssteder .

  13. Jeg gør det regelmæssigt. Har prøvet at sætte regler for det når jeg går tur med min hund, at mindst en af turene hver dag er en anden tur end den sædvanlige.
    Og så cykler jeg ofte en ny vej hjem fra arbejde, fordi det inspirerer mig at se noget nyt. Det falder sjovt nok også altid sammen med at vejret er dejligt.

  14. En lidt sjov historie:

    Min mand kom hjem fra arbejde den anden dag, og spurgte, om der er en blogger der hedder Emily.
    “Emily Salomon?” svarer jeg “Hun er SÅ sød, eller det ved jeg jo ikke, men hun virker meget sød!”
    Hvortil min mand så svarer, at han hilste på dig nede på Sokkelund, hvor du spiste frokost med hans gamle skolekammerat. Og at du bestemt virkede sød og rar! :-)

    Jeg ville ønske, jeg havde været med, så jeg kunne have sagt “Hej” :-)

    Jeg bliver jævnligt imponeret over, hvor dygtig du er til dit job! Kæmpe kadeau her fra!

  15. Jeg skifter mellem tre forskellige veje når jeg cykler til og fra job. Det er alt efter humør/vejrforhold/hvor mange andre cyklister orker jeg. Det er rart at se lidt forskelligt, synes jeg :)