Små ting

{Abrikos-galette hjemme hos Anne}

Større begivenheder har det med at klumpe sig lidt sammen i stimer af enten positiv eller negativ karakter og lige nu befinder jeg mig i et virvar af (heldigvis!) rare sager. Og lige så taknemmelig (virkelig!!!), spændt og glad jeg er over nylig sammenflytning, bogudgivelse, fødselsdag, rejser m.m., lige så overvældet var jeg fredag aften, hvor jeg gik kold kl. halv ti og sov til næste morgen kl. ni.

Efter sådan en uge hvor det er svært at erindre det ene fra det andet, fordi det hele går så stærkt, bliver jeg ekstra glad over, at jeg dokumenterer alle de ‘små ting’ og gode fikspunkter. For bliver virkelig (også) glad, når jeg sidder og laver de her indlæg og på den måde genoplever tingene.

Tror slet og ret, at jeg tog stilling til så mange ting i sidste uge, at min hjerne til sidst bare kortsluttede. Jeg lod den derfor holde fri og lade op lørdagen og søndagen med og hyggede i stedet med at besøge en kær veninde og hendes søde baby, få læst det sidste af Jeg ville være enke, og jeg ville være digter, kigge i nye kogebøger og med at tage en tur på Louisiana.

NU er jeg til gengæld helt klar og frisk på en ny uge. Jeg lærer mere og mere om hvor vigtige pauser er for mig. Nu skal jeg bare blive bedre til at implementere en masse små af dem i hverdagen også. Måske nogle af jer kender gode app’s eller teknikker til den slags?

Håber at I får en dejlig uge og at der også venter jer en stime af rare, små ting :)

{Førnævnte Anne forærede mig hende og Majas smukke bog Lykken er is og jeg forærede mig selv Green Kitchen Stories RejserSå mange lækre ting og god inspiration i begge}

{Mit hjem fra 1. juli. Vi er endt med, at sammenflytningen bliver hos min kæreste i stedet for at finde nyt. Og jeg har allerede ‘pigeficeret’ det lidt med forhåndenværende dims…}

{Skal bo helt oppe i skyerne (næsten) og glæder mig til at kunne nyde flere solnedgange som denne}

{Ny nederdel i det blødeste, grå ruskind}

{Søndagsvisit på Louisiana at se bl.a. Peter Doig-udstillingen}

{Søndagsburger. Opskrift på burgerboller her. Disse var dog fra Bagdøren/Alma og kan godt anbefales}

{Jeg har altid en notesbog med mig og har efterhånden mange fyldte på samvittigheden. Den nyeste er en fin marmoreret sag fra Marbré}

{Lyserødt-slik-på-grønt-bord-lykke}

(Visited 2.530 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

20 Kommentarer

  1. Så fin en blog du har. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre om dine overvejelser omkring at bo med en hund i byen og hvordan du aktiverer hende i hverdagen m.m. Vi har lige fået en 3/40border collie og 1/ 4 Samojede blanding, og hun så skøn og hvalpet.. ;)

    1. Mange tak Kamilla :) Du er vist ikke alene, får mange hundespørgsmål for tiden. Det er vist snart tid til at Penny holder en lille spørgerunde ;)
      Men for at svare kort så går jeg med hende 3-4 gange dagligt (1 laaaang tur, 2 små, 1 mellem), træner lydighed og tricks med hende og så løber jeg med hende (5-15 km) hver anden dag. Det er nok til at holde en border collie træt og velstimuleret her…
      Åh hvor lyder hun sød, held og lykke med hende <3
      Klem

  2. Velkommen til Bryggen! :-) Så kan det være, man ser dig “skyde dagens” i de fine små gader, vi (også) har her.

    1. Mange tak Mai :) Det kan bestemt ikke udelukkes, synes det er alletiders område og ja, med mange gode billedbaggrunde ;) Klem

  3. Jeg kunne virkelig også godt tænke mig meget mere hundeindhold! Jeg håber stadig, at du en dag laver en særskilt hundeblog? :)

    1. Haha… Vi må høre Penny ad om hun er frisk på det ;) Vi er begge to lidt travle lige nu, men når der lige er kommet mere ro på må hun nok hellere lave et par indlæg ;)
      Kram

  4. Jeg er virkelig også fan af notesbøger, men ved aldrig hvad jeg skal stille op med dem når jeg har fyldt dem op og brugt dem fra start til slut. For noterne kommer jeg nok ikke til at bruge igen, men det er virker bare lidt voldsomt at smide ud? Gemmer du dine? Lidt et fjollet spørgsmål egentlig, haha.
    I øvrigt lyder det slet ikke dumt at bo oppe blandt skyerne og himlens fine solnedgange. Sikke nogle fine farver at slutte dagen af med!

    1. Jeg gemmer dem i ca. 1-2 år og så ryger de ud. Jeg kigger dem igennem inden de bliver kasseret og hvis der står noget jeg gerne vil huske, så overfører jeg det til en ny. Men denne her er næsten for fin til at smide væk…
      Nej, det glæder jeg mig også til. Lyset er fantastisk! :) Klem

  5. Jeg kan anbefale Headspace-app’en “Take 10”, der er en meditationsapp. 10 minutter om dagen, hvor du bare sætter dig ned og trækker vejret (guidet). Det har virkelig været guld for mig her i eksamensperioden :-)

    1. Avra, det lyder godt og lige som noget for mig. Synes godt jeg kan glemme at trække vejret ordentligt ned i maven. Tak for tippet! Klem Emily :)

  6. Lovely :) Jeg kan rigtig godt lide den sarte rosa farve på t-shirten. Hvor har du købt den?

    1. Tak Rita. Den er fra Filippa K og er også i en rigtig lækker vævet kvalitet :) Klem Emily

  7. Jeg er vild med disse indlæg – de har faktisk inspireret mig til selv at lave en ‘mental’ version af ‘små ting’. Lige at stoppe op og glædes over en dejlig kop kaffe eller en smuk solnedgang.

    Andrew Johnson har lavet en masse apps med meditation og afslapning i forskellige formater. Fælles for dem alle er, at man kan indstille app’en til at afspille en lyd i løbet af dagen (eller flere gange), hvor man så skal stoppe op, trække vejret og tænke på noget positivt. Det tager kun et øjeblik, men det er virkelig rart!

    1. Ih hvor det glæder mig at høre Trine! <3

      Tusinde tak for tippet, dem må jeg tjekke ud. Er vild med at teknologi og mindfulness kan forenes sådan. Klem E

  8. Hurra for looooooooove ! <3

    Jeg har hentet iMindfullness, en gratis app, med forskellige meditationsprogrammer. Den har også en klokkefunktion, hvor man kan sætte den til at "dinge" ved det interval, man ønsker fx hver anden time.

    Og så er det jo valgfrit om man benytter pausen til medidation eller en kop kaffe i solen på altanen. :)

    1. ;)

      Den må jeg også have (har en hel fin, lille samling efter dette indlæg) :)
      Klem

  9. Kender du mon Hverdagsnydelse? Hun har den fineste side på facebook og hvis du tilmelder dig hendes nyhedsbrev kommer der så mange fine tips om b.la. det at tage små pause i hverdagen. Elsker hendes tilgang til hverdagen!

  10. way back when – fra den tid hvor dig og Anja Dalby bloggede på Kernesund Familie – lærte jeg et (lidt hippieagtigt) men virkelig godt pause-ritual; nemlig at varme en kirsebær- eller hvedepude i mikroovnen et par minutter, og så ligge sig fladt ned på ryggen på gulvet med den varme pude som underlag ned langs rygsøjlen fra nakke til lænd. Det er FANTASTISK fordi det beroliger hele ens nervesystem instantly samtidig med at det giver den vildeste wellness-følelse og tvinger én til bare at trække vejret dybt og lade tankerne flyde et par minutter… Jeg gør det ikke hver dag, men især på travle dage, og varmen giver virkelig energi og overskud :)

    1. Haha… ej har du fulgt med der også? Hvor hyggeligt!!! Det føles som en livstid siden ;)

      Det kan jeg godt huske, havde også sådan en pude, det var dødrart. Sådan en må jeg vist have igen.

      Klem
      Emily