{At sidde og læse i min egen bog}
Åh men hvilken fin sidste uge jeg kan se tilbage på! I har jo været med næsten time for time i ‘min uge’-indlæggene, så I er stort set helt opdaterede på hverdagene. Det var skægt og tak for, at I tog så godt imod det, det er helt bestemt noget jeg vil gøre igen med jævne mellemrum.
Lørdag blev brugt på løbetur, afslapning, udforskning af mit nye kvarter og Cathrines fødslesdagsfest. Og søndag på at drikke kaffe og bage scones og lytte til min radiodebut i Jersild & Jukeboxen (hør programmet her, jeg er med fra slutningen af 1. time), lægge en lille konkurrence op med min bog og starte på en ny serie (Bloodline). Dejlig afslappende weekend :)
Nu glæder jeg mig til en ny, spændende uge. Min bog udkommer på torsdag (men kan allerede forudbestilles her), hvor jeg også holder bogreception for familie og venner og i weekenden skal jeg på Northside med bedsteveninderne. Det bliver en god uge!
Ønsker også jer en rigtig dejlig uge og mandag <3
Ps. Jeg ved godt, at der går lidt meget bog i den lige nu. Men er så glad for og stolt over den, så håber I vil bære over med mig :)
Pps. Jeg ved også godt, at jeg er lidt bagud med nogle af de faste indlæg. Bl.a. 10 ting at lave i… og bogklubsdiskussionen af Jeg ville være enke, og jeg ville være digter. Altsammen kommer snarest muligt og jeg har altså ikke glemt dem (endnu).
ENGLISH RECAP: The little things that made the past week feel extra special.
{Søndagsarbejdshygge på hver side af bordet, radio, morgenhår og afskårne blade fra mit nye kvarters blomster-pusher, Isblomsten}
{En anden fin bog fra min bloggerkollega Emma Martiny. Propfuld af gode idéer til salater og tilbehør}
{Lemonade. Elsker hjemmelavet, men fik Rynkebys nye steviasødede tilsendt og den er faktisk også et hit}
{Blåbærscones. Opskriften kommer i løbet af ugen}
{Solnedgang og fabelagtig stemning til Distortion på Vesterbro i torsdags}
{Visdomsord på det kort jeg havde købt til søde Cathrine, der havde inviteret på fødselsdags-hotdogs og -champagne lørdag aften}
{Gåtur, sol og holden i hånd på Christianshavn fredag aften}
{I juni-nummeret af Eurowoman om mit forhold til mad og hvad jeg har i køleskabet}