Jeg har lige fået denne her fine bogbandit af Louise Lorang ind ad døren og kan slet ikke vente med at afprøve de lækre juiceopskrifter den er fuld af. MEN… Nogen har ikke gidet at pakke mine køkkenflyttekasser ud (eller særligt mange af de andre for den sags skyld, host host). Så nogen kan ikke få friskpresset juice, før de får fingeren ud ;)
Det må de jo så tage at få snart. I weekenden blev der sagt! Basta!
Pssst… tag med på ‘Juice-tur’ i dette indlæg fra sidste år. 6 opskrifter til en hel dag kun med lækker juice. En rar, lille pause for maven og en nem og overskuelig ‘mini-detox’.
Men spøg og flyttekasseudpakningsdovenskab til side, så er det min juicer og min blender, jeg savner mest af alt det, der stadig står i flyttekasser (og det er altså en del). Holder sådan af at starte dagen med en smoothie og presser gerne frisk juice flere gange om ugen, så begynder så småt at få abstinenser.
Og det har vist sig at være dyrt. Har købt juice og smoothies ude en del gange den seneste uge og det er godt nok en kostbar affære.
Ps. Min yndlingssmoothie-skål og min grønne favoritjuice.
Så nu er jeg topmotiveret til at få pakket de flyttekasser ud. I alle tilfælde dem med køkkenting…
Er til mit forsvar flyttet ind i et (næsten) fuldt udstyret køkken. Det er bare som om der er forskel på hvad piger og drenge synes er essentielt køkkengear.
En lille opskrift til jer. Håber I kan tyde hvad der står. Ellers er mængderne her: 2 appelsiner, 1 lime, 1 citron, 2 søde æbler, 15-20 g frisk ingefær.
Den glæder jeg mig selv til at lave i weekenden :)



