{Yndlingsslik lige nu. Friske, sprøde pærer og sensommeræbler}
Jeg har det, som om jeg har fået en vitaminindsprøjtning i disse dage. Måske det bare er den friske, klare septemberluft, der gør mig kulret og giver mig energi. Måske jeg bare er ved at være tilbage på mit sædvanlige niveau ovenpå en sommer fuld af tumult og store omvæltninger. Uanset hvad så føles det rart og jeg har igen lyst til at gabe over en masse og få en masse fra hånden :)
Lige for tiden prøver jeg at finde en god balance mellem arbejde og fritid (og det går faktisk godt). Det er jeg nok ikke alene om, men ikke desto mindre kan det være lidt af en kabale at få til at gå op, især når man er selvstændig og/eller arbejder hjemmefra. Det er egentlig meget det samme også når man er studerende, sådan som jeg husker det i alle tilfælde.
Det kunne være skægt at diskutere og vende med jer. Hvis I altså også synes det? Måske det skulle være en ny, lille serie. Mine tanker omkring Life/Work Balance, hvordan man strukturerer sin dag, planlægger og er effektiv OG ikke mindst holder fri. Hvis det har interesse?
Uanset hvad vil jeg ønske jer en mægtig fin uge <3
ENGLISH RECAP: The little things that made the past week extra special. Late summer fruits – crisp apples and pears, new shoes times two, a colorful and healthy lunch, my precious puppy, book signing, getting pictures up on the walls, a run in the forests and a great sunday breakfast on the couch.
{I sidste uge fik jeg hele to par fine nye sko (hvor heldig har man lige lov at være?), som allerede er blevet brugt flittigt. Pæneste Naked x Reebok ‘Drip’ sneakers og loafers fra Bianco x Trines Wardrobe kollektionen }
{Frokost i farver. Jeg opdagede Fresh Market i Torvehallerne i sidste uge og det bliver ikke sidste gang, jeg skal have frokost derfra}
{Frk. Plet travlt optaget med egernkigning i Søndermarken}
{Vi har hængt billeder op (nogen mere end andre) og det gør alverden til forskel}
{Søndagsløbetur i smukke Rude Skov}
{Weekendmorgenmad med de her superboller i sofaen}