Ugens udfordring – update

telefon1_zpswfzzls5i

Så er det en uge siden jeg udfordrede mig selv og jer til at lægge telefonen tidligt ‘i seng’ og holde noget af aftenen (og sengen!) telefonfri.

Her gik det rimeligt glat. Nogle aftener blev den lidt mere end 20.30, før jeg slukkede telefonen/lagde den væk for dagen, men andre aftener slukkede jeg den allerede omkring 19.30, så tænker, at det går lige op ;)

Vigtigst af alt havde jeg den ikke med i seng en eneste aften og det kunne mærkes på min søvn og ikke mindst, at jeg stort set alle aftener faldt i søvn med det samme, så snart jeg havde lukket min bog og slukket lyset.

På minuslisten, så følte jeg mig af og til lidt begrænset af det og fik ikke liiiige svaret på den der mail jeg gerne ville eller tjekket instagram og snapchat helt så meget som jeg lystede.

Fremover vil jeg nok lægge telefonen tidligt en del dage (for det gav også større nærvær og fokus på det vi ellers lavede) og så ellers have lidt løsere tøjler på dage, hvor det giver mening. Men den skal aldrig mere med i seng. Basta!

Hvordan gik det for jer?

Kig med i aften for denne uges udfordring :)

english2lyse

Last weeks challenge went by better than expected but I did miss my evening instagram and snapchat browsing some nights though.

In the future I plan to balance it by putting away my phone early on some nights and enjoy social media on others (where I actively select to, not just as procrastination). But I’ll try to never ever bring it to bed again as I slept better (and fell asleep faster!) the past week.

 

(Visited 1.332 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

11 Kommentarer

  1. Dejligt at du deler de her udfordringer. Lige præcis mobilen er også min store kæphest – og problem område :)
    Måske du kunne prøve en udfordring ala købe økologi en hel uge, eller måske prøve zero-waste? Bare et forslag.

  2. So good to start doing this! I also stopped looking on my smartphone early in the evening. Feels so much better. Not being jittery cause you “need” to answer or anything else. I keep doing this, do you?!

  3. Jeg var med hele ugen, undtagen lørdag, hvor jeg havde været i gang hele dagen og bare havde lyst til at putte med en bog (og lidt nem skræmunderholdning) tidligt under dynen. Men her kommer til også til i fremtiden at være den absolutte undtagelse, hvis telefonen skal med ind i soveværelset. Grindede ellers lidt tirsdag morgen, da jeg konstaterede min egen glæde ved at blive genforenet med telefonen efter en hel aftens “afsavn” ;-)

  4. Det gik okay med at efterlade telefonen udenfor soveværelset, 6 ud af 7 dage for jeg læste først om udfordringen mandag aften. Tidspunktet varierede til gengæld meget, det var en tough uge på arbejde, og hjemme blev det ikke til ret meget andet end nem underholdning i form af telefonen.