Ugens udfordring – update

Processed with VSCO with hb1 preset

Ih sidste uges udfordring kunne jeg altså virkelig godt lide :) Også selvom den var lidt sværere lige at implementere i en travl uge end jeg først havde troet. Heldigvis var nogle af tingene på programmet i den travle uge, noget der passede lige ind og som jeg aldrig havde gjort før. Så nogle dage fik jeg det altså lidt forærende, mens jeg andre dage måtte gøre mig lidt mere umage:

  • Mandag: Jeg holdt champagnesmagning for 50 af jer (SÅ hyggeligt!) og det var første gang, jeg prøvede det. Men forhåbentlig ikke sidste :)
  • Tirsdag: Sov jeg med hovedet i fodenden og fødderne på hovedpuden. Det har jeg gerne villet siden jeg engang så Pippi gøre det i Børnetime, men har aldrig gjort det. Det virkede så forbudt. I praksis var det fantastisk, men lidt ubekvemt ;)
  • Onsdag: Jeg har længe været splittet ift. det der med hængelåse på broer. Om det er sødt eller for meget… Men måtte overgive mig til det første og således var vi ovre at sætte vores lås på cykelbroen mellem Bryggen og Fisketorvet <3 Og så var vi på Chicky Grill i Kødbyen at spise flæskestegssandwich. Det var også første gang og bestemt en oplevelse ;)
  • Torsdag: Droppede vi planerne om at følge med resten af København ud på Papirøen og tog i stedet på campingplads og spillede minigolf og derefter til Dragør for at spise pizza og is og kigge på både.
  • Fredag: Var vi til Game of Thrones udstilling i Øksnehallen og jeg sad på The Iron Throne. Det bekom mig helt fint ;)
  • Lørdag: Ringede vi spontant til nogle venner og inviterede os selv på middag på deres tagterasse. Ikke at jeg aldrig er spontan, men det er faktisk ret sjældent og det endte selvfølgelig med at blive den hyggeligste aften, som kun uplanlagte sager kan blive det.
  • Søndag: Var jeg ude at køre kassecykel for første gang. Så skægt og sådan en dejlig dag, men mere om det i morgen i et eget indlæg.

Som I kan se, var der hverken noget helt vanvittigt eller voldsomt actionpræget på tapetet, men ikke desto mindre føltes det godt at gøre tingene lidt anderledes, være lidt mere spontan og ikke sidde helt så meget fast i hverdagstrædemøllel :)

Hvordan gik det hos jer?

Processed with VSCO with hb1 presetlock bridgeProcessed with VSCO with hb1 preset

 

(Visited 2.785 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

8 Kommentarer

  1. Kære Emily!

    Så sjov en uge :-)

    Mandag: lavede arabisk picnic på spisestuegulvet

    Tirsdag: skrev et kærlighedsdigt til min søde mand

    Onsdag: malede hoveder på alle mine morgenæg

    Torsdag: malede mine negle en forskellig farve rød

    Fredag: drak varm kakao til morgenmad og klatrede i træer

    Lørdag: opfandt et hemmeligt sprog sammen med min mand

    Søndag: lavede en hinke-rude af pyntetape i gangen og hinkede løs

    Har også skrevet om ugen på Kaerejulie.blogspot. dk :-)

    1. Dejligt at høre! Og sikke nogle gode ting, dem vil jeg kopiere et par af :) Kram E

  2. Det var nemlig en rigtig god udfordring, der har affodret masser af idéer til en lignende uge i fremtiden (bl.a. at tage i biografen alene, hvilket vejret jo ikke lagde op til denne gang) :)

    Mandag: Prøvede yoga for første gang (dejligt at starte ugen med noget der var planlagt på forhånd)

    Tirsdag: Satte håret på en ny måde, og lavede en upside-down braided bun, som du også har vist her på bloggen.

    Onsdag: Lavede hjemmelavet pizza! Er åbenbart den eneste i vennekredsen der ikke har prøvet det.

    Torsdag: Sagde ja til noget spontant (ligesom dig, en sjælden affære) og tog med en veninde på Papirøen og spiste frokost. Ikke per se noget jeg aldrig har prøvet før, men frokost har jeg aldrig spist derude, og så smagte jeg noget nyt :)

    Fredag: Kørte en ny vej hjem (i fuldskab)

    Lørdag: To nye ting, cyklede ud til min farmors nyttehave og hjem, 22 km, og bagte en ny kage af rabarberne som belønning.

    Søndag: Var jeg også ude og køre kassecykel for første gang, og forkælede min mor på mors dag. Og så så jeg jo dig Emily for første gang i levende live ;)

    På inspirationslisten til næste gang:
    Analog dag (ingen brug af strøm, mobil, tv, computer)
    Lave hjemmelavet sushi
    Gå op i Vor Frelser Kirke tårnet
    Lære at slå en kolbøtte (!)
    Se solopgangen på Amager Strand (egentlig på listen denne uge, men kom ikke lige op til det…)
    Lær at lave en ny drink

    :)

    1. Sikke en dejlig dejlig uge Cecilie og sejt med alle sagerne. Kassecykelløb ikke mindst <3 Kram og tak for også at komme med inspirationslisten.
      Ps. Kan varmt anbefale Vor Frelser!

  3. Jeg tog din udfordring til mig med det samme. Jeg læste dit indlæg tidligt mandag morgen, og da jeg efterfølgende stod ved spejlet, lavede jeg en midterskilning (har altid i siden) og prøvede en ny frisure. Den blev senere på dagen positivt kommenteret :-)
    Resten af uden prøvede jeg en ny frokost-ret, en 3-retters menu med min søster, en ny øl, en ny neglelak, en anden slags is – og jeg i det hele taget var meget vist knyttet op på madoplevelser ;-) men også en spontan eftermiddag ved havnen med venner/bekendte, som bare var rigtig super hyggelig. Det dejlige vejr gjorde vist også en hel del! ;-)
    Helt bestemt en skøn udfordring og jeg vil meget snart prøve den igen!

    1. Ih hvor dejligt at høre Anna og fedt at det også blev manifesteret i de mindre ting à la at sætte håret anderledes, prøve en ny neglelak osv. Tak for at du delte din oplevelse <3 Kram E

  4. Jeg anerikke om han har tid eller hvad han koster, men min gamle ven Sigurd er arkitekt (bor i Berlin), er pissesej, sød og bygger flotte huse samt designer møbler.. måske han var en idé. Find ham her: http://sigurdlarsen.com/

    Kender flere der har fået bygget snedkerkøkken af Rømer/Harbo (roemerharbo på insta) og/eller Byggeselskabet 1. maj. Alle er glade for det og det er nogle smukke køkkener, skulle jeg hilse og sige!

    Pøjpøj!

    1. Den var vist ikke hertil? Men gid jeg skulle have bygget et smukt køkken!!! Kram E