“Det må gerne være noget relativt let. Og noget underholdende. En god pageturner til stranden, parken eller altanen.” Sådan sagde jeg til min mor forleden dag, da vi talte om, hvad der skulle være juni måneds bog i læseklubben. Og så foreslog hun Hambros Allé 7-9-13 af Lotte Kaa Andersen, som hun netop var blevet færdig med, efter at have fået den anbefalet af en begejstret veninde.
Min mor havde først fundet den en anelse letbenet til at begynde med, men var så blevet fanget og endte med at synes, at den var både spændende, underholdende og interessant og at den tilmed havde en fin morale. Det syntes jeg lød som et ret godt bud på sommerlæsning til læseklubben og stak fluks i boghandleren og købte et eksemplar.
Jeg har blot læst et par kapitler, men jeg er allerede fanget og synes altså også at det er lidt spændende, at få et kig ind bag kulisserne på Danmarks dyreste adresse. Hvis du også er nysgerrig, så læs endelig med. Vi diskuterer Hambros Allé 7-9-13 torsdag d. 30. juni her på bloggen.
Se mere om hvordan læseklubben fungerer lige her.
Og så må jeg lige nævne, hvor meget jeg glæder mig til snart at snakke om maj måneds bog med jer. Det er en af de bedste bøger jeg har læst i år og måske også de seneste par år, nu hvor jeg tænker over det.
Fra bogens bagside:
Line kæmper for at redde sit ægteskav med Kristian, der helst vil sidde alene i sin bil i garagen. Ingen ved, hvad han laver i den bil, og måske er han ved at tabe familieformuen gennem tre generationer på gulvet.
Caroline er en succesrig advokat med speciale i kvinder og Økonomi, men hjemme i privaten er det langt sværere at balancere livet med Kaare, der er self-made ejendomsmægler med en glubende appetit på sex og social opstigen.
Det unge par Cille og Ask er kommet til at købe et lidt for gammelt og lidt for dyrt hus, og det er svært at leve op til hinandens drømme om familien, kærligheden og det gode liv.
Hambros Allé 7-9-13 handler om sult, drift og overlevelse på Danmarks dyreste villavej. Romanen tegner et skarpt og underholdende billede af lovet bag de velpudsede facader. Vi følger beboerne i nummer 7, 9 og 13 på en økonomisk optur og senere på den nedtur, der rammer hårdt og pludseligt.
Perfekt! Jeg medbragte bogen til to ugers Karibisk solferie sidste uge og slugte bogen på flyveturen der til. Det var ikke helt meningen, så resten af ferien måtte jeg læse de svenske bøger, der var efterladt i hotellets bibliotek.
Jeg glæder mig allerede til at diskutere den 30. juni! Hav en dejlig onsdag <3
Ih hvor dejligt at høre Caroline :) Knus Emily
Den er jeg med på! Den startede jo faktisk som en blog, som jeg nåede at læse, inden den stoppede for at udvikle sig til et bogprojekt. Letbenet ja, men også interessant, og jeg har gået og glædet mig til at kunne læse fortsættelsen af bloggen.
Fedt at du er med Ida, ja min mor sagde godt at det var en blog. Findes den stadig? Har du mon et link? Kram E
Det kunne godt se ud som om de gamle indlæg er flyttet med over på den her platform:
https://hambrosalle7-9-13.com
Åh sejt, tak Ida <3
Spændende og tilpas let til en afveksling. Er fluks bestilt på yndlingsbiblioteket, Statsbiblioteket. Det er seriøst det bedste frynsegode (af meget, meget få) at få bøger bragt til kontoret :)
Ja, det tænkte jeg nemlig også :) Og det lyder nu ellers som en dejlig frynsegode trods alt. Klem Emily
Jeg elsker at alle bøger du anbefaler er på mofibo!
Haha… det vidste jeg slet ikke, men det er jo perfekt sådan :) Knus Emily
Jeg læser for første gang med i bogklubben og er startet på den i dag. Det tyder godt, den er svær at ligge fra sig
Ih hvor godt at høre Helle! Fortsat god læselyst. Knus Emily