Efter at have tilbragt broderparten af september langt væk hjemmefra, glæder jeg mig til at bruge det meste af oktober herhjemme og gerne med helt almindelige indendørssyslersysler og efterårsnydning. Således er denne månedsønskeliste nok hverken den mest action-prægede eller innovative. Til gengæld er den propfuld af god gammeldags hygge. Nå, ja og så slutter den trods alt af på ganske eksotisk vis. Se med nedenfor :)
Ps. Tidligere månedsønskelister her.
Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:
- Gå masser af ture i skoven med Penny og kigge på efterårsfarver og de sidste kastanjer.
- På Pixie på Østerbro at drikke deres varm kakao deluxe med skumfiduser og andet godt.
- Læse oktober måneds bog i læseklubben.
- Spise Italiensk på Italo Disco, så jeg ikkke kommer til at savne Italien for meget.
- Strikke et stort halstørklæde. Måske karrygult?
- Rydde op og ud i mine skabe. Og forære det jeg ikke bruger til genbrug og evt. sælge noget på tøjmarked.
- Se at komme med på bølgen og se SKAM på NRK. Og så glæder jeg mig også til at opleve Sarah Jessica Parker i den nye HBO-serie, Divorce.
- Plante min fingerphilodendron og min violinfigen om. De har vokseværk og begge brug for mere potteplads.
- Bage de bedste kanelsnegle og invitere mine forældre (og/eller svigerforældre) på kaffe og kage.
- Til Kenya. I slutningen af måneden står den på safari og strande i Afrika og jeg glæder, glæder, glæder mig!
Jeg GLÆDER mig også til at høre jeres tilføjelser og hvad I går og drømmer om at bruge måneden på?
(Visited 4.438 times, 1 visits today)