8 år

Hurra! Det er bloggens fødselsdag i dag. Otte år. Eller en fjerdedel af mit liv, om man vil. Det føles altså lidt vildt, når man tænker sådan på det. Hobby, job, hjertebarn, fællesskab og ikke mindst en dagbog, over alle de ting jeg elsker og har lyst til at dele med jer. Og det har jeg så gjort. Delt. Stort set hver eneste dag og ofte flere gange dagligt i otte år. 3.947 indlæg er det blevet til inklusiv dette. Og 158.578 kommentarer fra jer.

Tak for at I læser med og deltager ♥

Jeg holder stadig lige meget af det og napper gerne otte år til. Omend det selvfølgelig nok bliver på en anden måde henad vejen. For nok er grundidéen og -emnerne de samme, som dengang jeg startede, men bloggen udvikler sig også organisk med mig og mit liv. Ud over alt det der også er på bloggen, føler jeg lidt, vi har været igennem uddannelse, forhold, singelliv, forskellige boliger, rejser og meget andet sammen. Fra jeg var en 24-årig kandidatstuderende og til nu. Enkelte store sorger og mange, mange små glæder. Nogle temaer består, mens andre bliver skiftet ud, noget bliver genopdaget og helt nyt kommer til. Således glæder jeg mig eksempelvis helt vildt til at udgive første videoindlæg i morgen.

Hip hip hurra for bloggen og for jer!

Mange klem
Emily










(Visited 4.106 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

32 Kommentarer

  1. Stort tillykke søde Emily ? Du er den eneste som jeg har fulgt fast igennem nogle år nu.. og det fortsætter jeg med. Elsker din måde at skrive på, og dine fine inspirerende oplæg og billeder. Mange knus fra Tanja

  2. Tillykke! ?? Du har en af de flotteste og hyggeligste blogs i blogland, og jeg håber virkelig, at du fortsætter (mindst) 8 år endnu ??
    Kh. Rikke

  3. Tillykke smukke Emily, følger dig trofast og finder utrolig meget god inspiration fra dig
    Knus Tina

  4. Stort tillykke med det gode arbejde Emily og tak fordi vi får lov til at være med i en del af dit liv.
    Da jeg startede med at følge dig gik jeg i gymnasiet, nu er jeg færdiguddannet og arbejder i mit første ægte “voksen”job, dengang studerede du også og havde vidst lige været med i et Kernesund forløb (kan det passe?). I alle de år har du været min yndlingsblogger, der har skabt små hyggestunder, frirum, inspiration, æstetik og et glædeligt indspark i min hverdag.
    Jeg læste forleden til en af dine indlæg, at det var noget særligt med at blive voksen med en hund. Når jeg tænker tilbage føler jeg at jeg er blevet voksen mens jeg har fulgt med i dine flytninger, farverige perioder, dine eksperimenter med forskellige hatte, spændende rejser, nye samarbejder, forhold og projekter. Tusind tak for at du tusindvis af gange har bidraget til en lille hyggestund og et smil i min hverdag, det er dejligt du udvikler dig, i hvertfald fordi jeg føler vi gør det lidt sammen (omend jeg stadig er nogle år bagud :)).
    Klem Ida

    1. Åh en hyggelig kommentar. Og jo, det er rigtigt husket. Jeg bloggede hos Kernesund, inden jeg ‘gik solo’ ;)

      Kan så godt lide tanken om at vi er blevet voksne sammen ♡ Mange kram E

  5. Stort tillykke, du har den fineste stil i blogland. Altid så pæne ting du har og flotte outfits. Og så sød en hundemor du er. Hvis du en dag får børn, så bliver du en rigtig fantastisk en af slagsen ❤️

  6. Jeg har fulgt med i 7 år nu – og jeg har elsket det! Det har været fantastisk at følge med i dit liv. Elsker din billeder og din måde at skrive på. Bliv endelig ved med det! ??

  7. … Og ikke mindst – tillykke med dagen! Hurra! Nyd den i klitmøller med gode venner.

  8. Kære Emily. Stort tillykke med bligfødselsdagen. Det har været en kæmpe fornøjelse at læse med de sidste 8 år og jeg vil glæde mig til de næste 8. De er noget af en – naturlig – udviklingsproces sådanne otte år fra tyverne til trediverne rummer og personligt er jeg da mega spændt på, hvad der sker de næste 8 år, om 8 år er jeg 44, det er svært at forestille sig, hvordan det bliver. På en eller anden måde tænker jeg stadig (på trods af ægteskab, uddannelse, job og to børn) at jeg så nok bliver “rigtig voksen”. Jeg glæder mig. Hurra og tillykke!

  9. Kæmpe tillykke med blogfødselsdagen, og tusind tak for alle de timers inspiration, underholdning, og glæde du har givet :)
    Blev helt rørt af dette indlæg – har vidst efterhånden også fulgt med i mange, mange år, hvis ikke helt fra starten :) Endnu en gang, hip hip hip HURRA og tillykke :)

  10. Kæmpe tillykke med de 8 år! Hvor er det bare mega sejt, og super inspirerende. Jeg har nydt at læse med næsten lige fra starten og glæder mig til mange flere spændende eventyr ???

    Knus

  11. Stort tillykke med de 8 år! Jeg har fulgt dig i et langt stykke af vejen og husker mange af billederne ovenover. Sjovt at gense :) hip hurra for 8 år mere!

  12. Rigtig mange gange tillykke til bloggen! Hvor er det vildt, at du har blogget i 8 år og nu lever af det. Det er nogle dejlige stunder du har delt, og jeg har fulgt med on and off næsten fra starten. Tænk sig, dengang der gik jeg i gymnasiet. Det føltes som årtier siden.
    Det er altså en vældig god stil du har haft de seneste år, både tøjmæssigt men bestemt også dit hår. Du har i hvert fald været en skønhed i alle årene ;)
    Forresten, hvis ikke du har solgt din Mulberry Alexa taske, og har tænkt dig at gøre det i fremtiden, så er jeg en glædelig arvetager ;)

    Jeg håber du har en fremragende weekend i det jyske, og får nydt både surfing og venner.

    God lørdag!

    1. HVor er du rar og tusinde, tusinde tak.

      Alexaen er desværre solgt for flere år siden (æv! savner den også selv…). Kram og knus Emily

  13. Juhu, må det blive til mange år endnu! Jeg føler mig simpelthen sådan lidt fangirl-agtig, når jeg husker hvert og et af ovenstående billeder… Må skyldes fotografisk hukommelse ;) OG så glæder jeg mig virkelig meget til videoindslag – selvom nogle af os hårde hunde jo udemærket husker “Emily’s tv-køkken” (cupcake-frosting tutorial bl.a.) fra de gamle dage!

    1. Haha… ja tænkte nok I var nogle der kunne huske det, må se om vi kan genoplive tv-køkkenet ;) Kram og klem fra mig

  14. Tillykke med bloggen og de 8 år ??? Det er så hyggeligt at følge med i dit lille univers herinde og glæder mig til at følge din videre vej.

    Og så fine billeder, du må i din søgen indimellem have tænkt, “Gid jeg havde “den” endnu” eller have fundet inspiration til at finde noget glemt frem igen.

    1. Lige præcis mht billederne, det er altså ret skægt at have sådan et arkiv. Og ja, har dykket ned i skabet og fundet nogle gamle skatte frem :) Kram E

  15. Stort tillykke til dig, bloggen og dit arbejde Emily :) Det er fantastisk at følge dig igennem bloggen, og lade sig inspirere af dine fine indlæg, velformulerede tekster og tanker omkring mange forskellige emner.
    Jeg håber, at du fortsætter mange år endnu <3

  16. Super hyggeligt med flashback og alle de billeder! Jeg husker mange af dem – men har dog ikke læst med i otte år. Måske 3-4 stykker? Men jeg læser gerne med i de næste otte år :-) Tillykke!

  17. Tillykke med de 8 år. Jeg har kun fulgt med i et par år. Vil du måske en dag lave et indlæg om hvordan/hvorfor du egentlig startede bloggen? Jeg synes det er så sejt du har gjort det til din levevej, og det kunne være spændende at høre hvordan det startede og hvordan det så har udviklet sig. Og om du har haft andre jobs i mellemliggende periode. <3

  18. Allersødeste piger. Af hjertet tak for de fine, fine lykønsninger ♡☆☀︎ Hvor gør det mig bare glad helt ned i maven og stolt, at I er så mange der har læst med i så lang tid. Vi tager sgu 8 år til :) Tak, tak, tak og 1000 kram til jer! E

  19. Stort tillykke med det :)

    8 år :) Tror jeg har fulgt med i de fleste, og synes det er vildt som tiden flyver!