Sidste uge, blev det det lidt bittersøde indlæg om vores bryllupslokation, men i denne uge er det ren harmoni. Det skal nemlig handle om min kjole. Eller kjolerne, for der var faktisk to. Og det er en ren solstrålehistorie.
Jeg købte dem nemlig online (!), på udsalg (!) og under en måned efter forlovelsen, så inden vi havde styr på noget som helst andet, så var kjolerne i hus. Og da de begge var sat ned til halv pris, måtte jeg slippe mindre end 4.000 kr. for dem begge, så det var heller ikke fordi, de sprængte budgettet.
Lige efter forlovelsen var jeg til modeuge i New York og der stødte jeg for første gang for alvor på Self-Portrait. Og blev så betaget, at jeg besluttede mig for at kigge ekstra på og måske endda investere i et par af deres styles.
Og da jeg sad og kiggede deres Instagram igennem, var den der. KjolEN. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det skulle være den.
Den var ikke engang fra deres bridal line (der ellers også har yndige sager), men ‘bare’ en almindelig sommerkjole (med meget fine blondedetaljer), men ikke desto mindre helt, helt rigtig til mig. Godt nok var den fra forårskollektionen 2016, men den var heldigvis stadig til at finde online (og betale, da den var på udsalg) og da jeg tilmed fandt dens ‘lillesøster’; en kortere version i andet stof og med andre detaljer (se billeder nederst i indlægget), så måtte den også klikkes hjem.
Så var der både en kjole til ceremonien og så en kort model til at feste i senere. Sidstnævnte tilsat hvide Vans selvfølgelig ♡
På mirakuløs vis passede kjolerne stort set perfekt. Den lange skulle lige syes lidt ind ved brystet, men ellers sad de som de skulle. Jeg fik den rettet til hos Moos Skrædderi i Holte, som jeg havde fået anbefalet af Christina og de gjorde et alletiders arbejde, så den anbefaling kan jeg bestemt godt støtte op om.
Alle billeder: Stephanie Swann.
Efter middagen skiftede jeg til den kortere kjole og sneakers, så der var frit lejde til at danse hele natten ;)
