Jeg sidder og flipper igennem alle de billeder, vi har taget på ferien i Portugal. Udvælger og sorterer. Dem jeg gerne vil printe (mon det nogensinde bliver til noget?) og dem jeg gerne vil dele med jer. Der bliver nok et par indlæg på den konto. Og så er der alle dem, af noget af det jeg elsker mest. Havet. Og hvilket hav det var. Stort og vildt og kraftfuldt. Ikke som noget jeg har oplevet før.
Så længe jeg kan huske, har jeg følt mig draget af havet. Måske det er klassisk dansk? Når man er opvokset i et land med så meget kystlinje og max en times tid til vandet, uanset hvor man er? Jeg talte engang med Andrea Rudolph om kærligheden til det våde element og hun, der er krebs som jeg, mente også at det var betinget af ens stjernetegn. At vandtegnene således søger havet.
Det skal jeg ikke gøre mig klog på (selvom min flippede side selvklart er helt med på den teori), men jeg kan i alle tilfælde godt lide vand. Ingen tvivl om det.
Og hvis I også kan, så er disse billeder måske rare og hvis ikke det gør det for jer, så sæt de her lyde på og tag fem minutters formiddagspause. Aaaaah ♡
