Jeg er ellers ikke den store grødspiser, men her om vinteren så kommer det lidt over mig. Havregrødstrangen. Og når jeg sidder der med en skål rar, varm grød (med masser af gode toppings), så kan jeg pludselig slet ikke huske, hvorfor det er, det ellers er mig imod. Sæsonbetinget grødhoved.
I weekenden fik jeg således havregrød og endda i en ekstra lækker udgave med en karamelliseret banan på toppen sammen med andet rart. Det tager selvfølgelig lidt længere tid, men det er nu ikke galt og man kan næsten nå at fikse bananen mens grøden alligevel koger. Hvis det bliver lidt for ambitiøst til en hverdagsmorgen, så er det alletiders weekendmorgenmad. Sød, lækker, mættende og varmende.
Varm 1/2 spsk kokosolie og 1 spsk ahornsirup i en pande og lad det karamellisere let. Del en banan på langs, drys den med kanel og vanillepulver og steg den på begge sider i karamellen til den er gylden. Server den på en portion havregrød (eller anden grød), sammen med en klat yoghurt (jeg brugte kokosyoghurt), en skefuld mandelsmør (eller anden nøddesmør) og kokosflager. Spis mens hele molevitten er varmt. Mmmm….
Jeg lavede bare en almindelig havregrød af 1 dl havregryn og 2 dl vand + et knips salt. Og evt. lidt rosiner og kanel.
Ser lækkert ud. Kan jeg mon bruge min kokos sirup istedet for ahornsirup. Du ved den jeg skal bruge til mine småkager;) kh. Tanja
Hej Tanja, det kan du sagtens :) Eller omvendt hvis du vil. Klem E
Din kokos youghurt. Hvilket mærke er det fra? Kender kun kokos skyr yoghurt ;)
Åh kan ikke huske hvad den hedder, har ikke mere og bægret er smidt ud. Men det er yoghurt lavet af kokosmælk og køber den i helsekostforretningen (Helsam) :)
Hvor ser det bare SÅ Lækkert ud! Jeg grovelsker havregrød med banan og lækre toppings, så denne udgave skal helt sikkert afprøves snarest muligt!
Do it! Håber den vil falde i din smag. Stort klem E
Vågnede, så din story på insta, læste de nye blogindlæg og gik straks igang med projekt havregrød og karamelliseret banan. Har aldrig følt så stor luksus over en skål havregrød før. Lækkert med lækkert på! Tak for at gøre min start på dagen helt perfekt ✌??
Yay for en opturskommentar, dét er jeg glad for at kunne have bidraget til. Mange kram Emily
Virker da sindssygt lækkert, med den der karameliserede banan <3 :)
Årh hvor lækkert! Jeg elsker at karamellisere banan, æble, nødder – you name it! – og proppe ovenpå min grød ? Jeg er heller ikke den helt store grød-fan, så der skal gerne lidt lækre toppings til.
Mmmm…. toppings for the win ♡