Skønheden i alting

Jordbærkager på rad til kampdagsfrokost i fredags. Jeg craver stadig jordbær som en gal og GLÆDER mig over at vi nærmer os noget der ligner en sæson. Om ikke andet i (og på ;)) Europa.

Hvor kan der ske utroligt meget på et år. Sidste år på dette tidspunkt var jeg midt i en stor sorg og selvom livet går videre og sådan, så husker jeg det som værende en sej periode at komme igennem. Først omkring påske lettede tågerne og jeg begyndte for alvor at føle mig glad igen. Måske det er derfor, jeg glæder mig helt vildt til påske i år? Det plejer jeg altså ikke… Ser sådan frem til sommerhushygge, lange ture med hundedyret, læsning foran kaminen, påskefrokoster, påskeæg og forårsvibrationer. Altså jeg længes ligefrem. Lidt skørt og ret hyggeligt.

Men jeg er også glad, der hvor jeg er nu. Ikke kun fordi jeg er gravid (jeg har virkelig passet på i denne proces, at det ikke måtte blive til det eneste mål for min lykke – hvilket kan overføres til mange situationer, uanset hvad det er man efterstræber), men også fordi der netop er sket så meget i det forgangne år. Jeg har arbejdet så meget med mig selv, psykisk som fysisk og det føles rart at kunne skrive, at jeg er et helt andet og rigtigt godt sted nu. Måske tiden ikke læger alle sår, men hvis man arbejder med den, så kan den i alle tilfælde være en stor hjælp.

Jeg ønsker jer den bedste uge, uanset hvad I går og tumler med ♥

 

Da det begyndte at bule.

 

Smukkeste februarsolnedgang over Bellahøj.

 

Som hund så ejer. Måske Penny og jeg ikke ligner hinanden udenpå, men det gør vi til gengæld indeni.

 

Til lørdagsyoga efterfulgt af overdådig, plantebaseret brunch i YO.

 

Selvforkælelse hos bedste Anita Falslund, der ikke bare er dygtig med hænderne, men også har en af Københavns smukkeste klinikker. Jeg får som regel hendes signature facial.

 

Mens både min og Nikolajs mor strikker på livet løs, har vi endelig vovet pelsen og købt en brugt børneseng. Og så har vi søde venner, der forærer os tøjdyr og andet fint. Da vi købte sengen, kendte vi endnu ikke kønnet, men besluttede os for at både små piger og drenge, kan sove i en lyseblå seng. Hvis vi da ikke ender med at male den under alle omstændigheder.

 

Sol i fjæset og på vej på ski.

 

Til Eddies barnedåb og kagebord, hvor jeg tilmed var heldig at få en semla to go. Og så kunne jeg ikke dy mig for at låne Lilys meget fine trøje til et billede.

 

Åh Islands Brygge ♥

 

(Visited 4.792 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

10 Kommentarer

  1. Sætter stor pris på det her indlæg. Jeg står lige nu der, hvor du beskriver, at I var sidste år. Det er ikke spor rart at stå i – nogle dage rummer man (jeg) andres lykke på den front, og andre dage er det simpelthen for svært. I går var det svært, men i dag kan jeg åbenbart rumme det. Det her indlæg gør mig ihvertfald glad – glad på jeres vegne og glad på vores vegne over, at det med tiden bliver bedre. Det er det her indlæg et bevis på. Tak <3

    Rigtig god dag til dig :)

    1. Mange, mange kram og tanker til dig ♡ Og er glad for at høre, hvis det kunne hjælpe lidt. Rigtig god dag lige tilbage. Håber de bliver lysere og lysere også i dit sind. Stort knus E

    1. Ja vi gør. Vi har lige fået det at vide i sidste uge til misdannelsesscanning. Hvad er en navneføljeton?? Kram Emily

  2. Skønne billeder og en skøn tid for dig/jer :-)
    Kan kagerne på Europa mon anbefales? Jeg skal til København på torsdag og sidst jeg var i byen prøvede jeg nogle af “dine” steder.

    1. Hmm… hvis det er kage du er ude efter, så synes jeg I skal tage på Winterspring eller La Glace <3 Kram E

  3. Hej E. Dejligt indlæg :) Håber jeg må spørge: Hvor har I købt sengen brugt, og hvor meget gav I ca?

    1. Jeg har købt den af en bekendt, hvis 3-årige dreng var vokset fra den. Der er mange på DBA og lignende :) Vi gav. 2.500 kr. Knus Emily