Min graviditet de sidste to uger. Er lige netop (i går) gået ind i uge 30, men her er ‘dagbog’ fra uge 28 og 29. Er altså i 3. trimester nu og det føles som lidt af en milepæl.
Denne her periode i graviditeten er lidt pudsig for mig. Jeg elsker stadig at være gravid. Måden kroppen bygger på og den energi jeg fortsat har. Psykisk har jeg det også godt. Men jeg synes også, jeg er i et lidt skørt limbo, hvor jeg vitterligt føler jeg har været gravid i 117 år og at der samtidig er lang tid igen. Min opfattelse af tid er (som jeg også har talt om tidligere) helt anderledes end den plejer.
Også selvom jeg egentlig har rigeligt at se til. Lidt vel rigeligt. Min drøm om at drosle stille og roligt ned frem mod min ‘barsel’ (det er jo en lidt udefinerbar størrelse som selvstændig) og hygge over morgenmaden og gå til gravidyoga eller i svømmehallen hver anden dag, går altså ikke heeeelt som planlagt.
Jeg træner fortsat styrketræning/funktionel træning på hold to gange om ugen i Cramers Studie og jeg går og cykler også en masse. Men jeg har syltet yogaen i YO på det seneste og jeg savner den.
Småskavanker
På nuværende tidspunkt har jeg taget knap 8 kg på og jeg føler mig ikke tung som sådan. Er så glad for maven og kan (som enhver anden gravid tosse) slet ikke få fingrene fra den. Så beklager, at der er mave-poseringer på alle billeder. Can’t help it…
Det niver stadig lidt i lænden af og til og jeg kan virkelig mærke den anderledes facon og tyngde, når jeg sover. Eller prøver på det. Det føles ikke rart at ligge på ryggen længere og jeg vågner hver gang jeg skifter side og ‘svinger maven rundt’. Det allerbedste er uden tvivl at ligge på maven, hvilket er en umulighed, men til massage eller zoneterapi, hvor de har en gravidbriks, stornyder jeg at ligge i min førhenværende foretrukne sovestilling. I forgårs faldt jeg således snorkende i søvn til zoneterapi…
Jeg føler mig ikke så forpustet længere, som jeg gjorde i starten, men noget sker der altså stadig i hele kroppen og mens jeg er sluppet for blødende tandkød, der ellers er en gravidklassisker, så har jeg fået en anden: Blodige bussemænd og af og til næseblod. Det skyldes (ligesom med tandkødet) at ens slimhinder ter sig lidt skørt under sådan en graviditet og jeg har også underligt tryk i øret i tide og utide.
Forberedelse
Redebygningen går fremad. Stille og roligt men dog fremad. Vi har lånt og fået en masse af venner og bekendte og vi har tilmed fået bestilt en barnevogn. Hvor jeg i begyndelsen var rædselsslagen for at ‘samle udstyr’ endsige købe noget, så begynder det så småt at blive hyggeligt.
Vi har også meldt os til fødselsforberedelse og jeg læser en del om både amning, fødsel og tiden efter. Og lytter fortsat til podcasts med fødselsberetninger.
Hvor jeg i starten syntes det var ubehageligt, med mindre der var tale om en regulær fødselssolstrålehistorie, så lytter jeg nu til hvad som helst og bliver fascineret og lærer af hvor vidt forskellige forløb, man kan have. Jeg bilder mig ind, at det giver mig en åbenhed overfor den forestående fødsel. Der i øvrigt skal foregå på Rigshospitalet. Er ellers blevet mødt af mange, der er overraskede over, at jeg ikke overvejer en hjemmefødsel. På mange måder tiltaler det mig også, og jeg kan helt klart se fordelene.
Alligevel trækker hospitalet altså og det gør det især, fordi jeg føler mig virkelig tryg dér. Jeg har en relativt lang liste af indlæggelser i bagkataloget og jeg har kun haft gode oplevelser. Rigshospitalet er i tillæg et ekstra trygt sted for mig, fordi begge mine forældre har arbejdet der. Så er der selvfølgelig lige den hage ved Riget, at de sender en hjem (også førstegangsfødende!) efter 4 timer, hvis alt ellers er forløbet uden komplikationer. Dét synes jeg til gengæld ikke er fedt.
Overhovedet.
Pizza, chokoladeis, frugt og grønt
Jeg har slet ikke de der ‘jeg må bare have’-cravings længere. Nu er det snarere ting, jeg bare har virkelig meget lyst til (og som jeg også rigtigt godt kunne lide inden jeg blev gravid ;)). Højest på listen er pizza og chokoladeis. Men frugt (stadig jordbær i særdeleshed) og grønt er heldigvis også blandt favoritterne og jeg synes selv jeg spiser overvejende sundt og varieret.
Hidsig type
Nu fik jeg skrevet indledningsvis, at jeg har det rigtigt godt psykisk. Det har jeg også. Men der er altså også sket noget med mit temperament og med min lunte. Den er blevet kortere. Ret kort faktisk. Normalt er jeg temmeligt mellow med undtagelse af med min mor og Nikolaj, der begge lige ved, hvor de skal trykke for at få mig op i det røde felt. Jeg vil næsten gå så vidt som til at sige, at jeg er lidt af en diplomat og meget kompromissøgende. Og jeg prøver altid at være empatisk og se det fra modpartens side. Eller det gjorde jeg. Not anymore. Således er det bl.a. lykkedes mig at blive ægte sur og skælde ud på en (stakkels) medarbejder på et museum, som jeg syntes var en skrankepave og jeg er gået hårdt ind i folk (I ved sådan et skulderstød), der fyldte på fortovet (og gik på ‘min’ side), har påpeget det, hvis folk har sprunget mig over i køen, råbt og bandet i et anfald af road rage og jeg bliver i det hele taget temmeligt arrig over småting og har generelt en ‘det finder jeg mig ikke i’-attitude. Det er ganske uklædeligt, men også lidt skægt at prøve (når man nu normalt er en pleaser) og jeg tror jeg skal tage bare en lille flig af mit gravide ‘no bullshit’-jeg med over i mit postgravide liv. Når jeg ikke er en hidsigprop er jeg glad og mild, mavenussende Mummi-trold ;)
Karatespark og baby med vokseværk
I onsdags var vi til scanning og den lille fyr i min mave er stadig til den lille side. Men han vokser! Hurra han vokser! Og har ifølge de forskellige målinger taget over 400 g på. Og han følger sin egen vækstkurve og maveomfanget (det der især var grund til bekymring sidst) ser fint ud nu i forhold til resten. Er SÅ glad, lettet og taknemmelig. Lidt skægt, så var vi til jordemoder i mandags og hun skønnede ham til at ligge på omtrent 1150 g. Altså blot ved at mærke udenpå min mave. I onsdags til scanningen har de målt ham til at være 1142 g. Kudos til jordemoderen for at ramme så tæt på og for mig føles det virkelig rart og trygt, at de to skøn ligger så tæt.
Selvom jeg var meget ked af det, da vi fik at vide at han var lille og at de var lidt bekymrede for hans maveomfang til sidste scanning, har jeg nogenlunde kunne lægge det fra mig indtil denne. Både takket være alle jeres gode historier om lignende situationer (og med lykkelig udgang), men også fordi jeg kan mærke SÅ meget liv. Det føles som om han både slår kolbøtter, skyggebokser og øver nogle heftige karatespark derinde. Faktisk får jeg af og til sådan et los, at jeg bliver helt forskrækket.
Ps. Gravid uge 26-27, Gravid uge 21-25, Gravid uge 16-20, Gravid uge 12-15, Gravid uge 8-11, Gravid uge 6 og 7
og Gravid uge 4 og 5.
Pps. Vi skal være forældre.
Ppps. Sådan blev jeg gravid.