En lille påskepause blev det til her. Påsken er måske min yndlingshøjtid. Også selvom jeg altså ikke er troende. Jo, jo jeg holder også gevaldigt af jul, men der er noget herligt afslappet over påsken i sammenligning med hyggelige, men hektiske december. Påsken er læsetid og sommerhustid og chokoladetid. Havetid og altantid. Og så varsler den (for mig om ikke andet) forårets komme.

En hel del er selvklart anderledes i år. Både pga. karantænetid, men også grundet en lille herre, der ikke efterlader megen tid til hverken plantenusserier eller bøger. Sådan er det. Og hver ting til sin tid.

Om ikke andet har jeg holdt lidt fri (altså ikke fra barsel, det kan man ikke så godt, slet ikke når bedsteforældre og andre der kunne passe en smule er ude af billedet) de seneste par dage og det var rart.

Nusset lidt rundt om mig selv. Spist croissanter. Hygget med Kurt. Gået ture. Læst (det lykkedes faktisk). Og ikke mindst været et smut oppe ved mine forældre til påskehygge og Penny-nus i haven et par timer. Siden strandtur (jøsses hvor havde jeg lyst til at bade!) og så retur til stenbroen. Med lidt nyt på energikontoen og minder om (og billeder af, selvfølgelig) buttede babyfingre i græs og hundepels ♥