I sommerhus med svigermekanikken i weekenden. Så hyggeligt.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg egentlig havde forestillet mig. For hvis jeg havde tænkt mig om, ville jeg nok have gennemskuet, at vi ikke kunne beame os selv direkte fra barsel og ferie og tilbage til en arbejdsuge på fuld tid. At man netop sætter tid af til ‘at køre ind’ (underligt udtryk i øvrigt).

Og det har vi selvfølgelig også gjort, givet det plads og rum og tid, men af en eller anden årsag havde jeg altså en idé om, at jeg kunne være helt og aldeles tilbage på arbejdspinden simultant med at mindstemanden lærte at blive passet ude.

Men nu, her to uger og et par dage efter sommerferien og dagplejestart, begynder vi så småt at nærme os noget, der lugter af hverdag. Nye rutiner er ved at indfinde sig og det passer undertegnede tryghedsnarkoman storartet. Et par timers daglig arbejdstid er også ved at være en realitet OG med det også alenetid. Halleluja altså! For mens jeg ikke helt har tænkt over at jeg savnede det, det forgangne år, så er det altså uendeligt dejligt også bare at være mig.

Jeg er introvert og lader således bedst op solo. Og den der solotid, er der altså ikke så meget af på barsel – forstå mig ret, savner Kurt efter ca. 15 minutters fravær, når han er sammen med sin far eller i dagpleje. Men det er også rart at være lidt alene i ny og næ.

Nå, det blev en meget lang smøre blot for at forklare, hvorfor jeg altså ikke helt har sprøjtet indlæg ud, med samme hast og intensitet, som jeg havde forestillet mig og vist nok også kom at foregive i mit tilbage fra sommerferieindlæg. Eller hvorfor jeg ikke har fået svaret på jeres søde, dejlige og omsorgsfulde kommentarer. Og af hjertet tak for dem. Men alt kommer, bare “in it’s own time” :)

Men forestiller mig nu også, at I har haft for travlt med at lege sommer (ÅH! hvor har det været pragtfuldt altså) til helt at opdage at indlægsfrekvensen har været lav her. Vi har i alle tilfælde stornydt det fine, fine vejr og suget til os og lagt på lager i mindebanken til alle de våde, grå og kolde dage. Ville ønske man kunne sylte sig en lille krukke med sommer og tage frem en gang i november eller januar.

Jeg håber, I får en mageløs, ny uge ♥

Ps. Jeg skrev broderparten af nærværende indlæg i eftermiddags, men får først gjort det færdigt med billeder os de sidste detaljer nu her til aften. Ledsaget af et glas vin og en nougatmåtte og et afsnit af Successions. Jeg er nemlig ‘alene hjemme’ (altså den 1-årige er her) så bliver totalt tanket op på alenetid. Og nougat. Win!

Kurt har været en masse på stranden og i vandet på det seneste, og han elsker det til sin mors store glæde.

Til middag hos søde venner, der serverede min livret: Pizza og Aperol. Salattyven havde vi selv medbragt.

To gange lille lykke: Læsestund i solen med fuldmoden nektarin og at vågne kl 7.53 ved siden af en babytype, der stadig sover.

Nyt billede i vores entrée og en pølse på maven. Han har siddet der og på min arm ret så meget de seneste par uger. Så fair at være ekstra morglad og søge tryghed med alt nyt, der sker.

Hvad jeg har fået tiden til at gå med mens jeg har været ‘stand-by’ under indkøring i dagpleje: Iskaffe og ‘strandtur’ ved Havnevigen. Ikke det værste tidspunkt eller sted at have dagplejestart.

Tilbage på kontoret.

Sommerliv og strandliv. Lagret lige i min ‘sommersyltekrukke’ ♥