
Gulerodskagesæson.
Mamma mia! for en god uge jeg kan kigge tilbage på. Og frem imod ikke mindst. Den forgangne kan I se her. Eller nogle af højdepunkterne er det snarere. Der er jo også alt det andet. Leverpostejsmadder der bliver masseret ind i babyhår af babyhårets ejermand, søvnløse nætter (ok, nat var det kun), yndlingsstrik der kryber i vask og det der er værre. Men mest af alt var den god, ugen, og det er nu engang den del, jeg vælger at give taletid og fokusere på.
I denne uge skal jeg på spa med to veninder. Og overnatte ude. Uden Kurt. For allerførste gang. Er lige dele spændt og fuld af forventning. Og ved for at være helt ærlig ikke, om jeg glæder mig mest til venindetid og forkælelse eller til en hel nats uafbrudt søvn. Heldigvis behøver jeg ikke at vælge. Så må vi bare håbe, jeg kan sove…
Jeg håber, at I også får en mere end god, ny uge ♥

Kører det her outfit – med varierende fodtøj – på repeat for tiden.


Strandtur med min lille hundemus. Hun er så småt ved at blive gammel. Ikke at man rigtigt kan mærke det på hende. Men ørerne og snuden har fået en fin ‘silver lining’. Ved intet sødere end gamle hunde.

Der er fortsat lang tid, til vi flytter. Men ikke desto mindre er jeg allerede lidt sentimental omkring det. Og kommer altså til at savne vores dejlige, lyse lejlighed på Bryggen. Det tror jeg i alle tilfælde.


Fredag aften med vin og livretten. Nuvel, det siger jeg om indtil flere spiselige ting. Men der er så meget godt, at det er umuligt at vælge én livret. Ikke?


Altanlykke. Også i slutningen af september. Håber, jeg bliver mindst lige så betaget af at have en have.

Hvad lockdown lærte mig: Joggingbukser er life! Jeg ejede ikke et par joggingbukser før i år. Nu har jeg flere par og de er blevet en daglig og skattet del af min garderobe.


Mit hold <3
Og varm kakao med flødeskum <3

Solnedgangene for tiden. Altså.