Variere(n)de, økologiske måltidskasser + rabat

Jeg har det lidt, som om det er juleaften, når jeg pakker den ugentlige måltidskasse fra Aarstiderne op. For selvom jeg egentlig godt ved, hvad den indeholder (jeg vælger netop efter indhold fra uge til uge), så er der alligevel noget herligt over sådan at pakke ud og tage ugens indhold i nærmere øjesyn. Især bliver jeg glad over at stå med masser af friske, økologiske grøntsager og især, hvis der er en eller flere i blandt, som jeg måske ikke lige selv ville være kommet på. Variation på nemmeste vis.

Det er mere end ti år siden, jeg bestilte min første kasse fra Aarstiderne. Dengang var det ‘bare’ en kasse med grønt og/eller frugt, og så var der stukket en folder ved med forslag til, hvad man kunne bruge nogle af grøntsagerne til. En opskrift, måske to. Siden er der sket meget, og jeg holder mere end meget af den komplette pakkeløsning, hvor andre har fundet på, samlet og leveret, præcis det jeg skal tilberede og servere 3-4 af ugens dage. Og at det stadig er 100% økologisk og med en overvægt af lokale varer i sæson. Akkurat som det var for ti år siden.

 

Trofast men troløs

Og selvom jeg har været mere eller mindre trofast kunde siden, så har jeg aldrig været trofast overfor, hvilken kasse jeg modtager. Nuvel, jeg har nok flest af VegetarKassen på samvittigheden. Men jeg vælger slet og ret efter smag, behag  – og tid ikke mindst! – fra uge til uge. For det meste i alle tilfælde. I dovne eller travle perioder sætter jeg bare mit abonnement til at være en fast, ugentlig levering af førnævnte vegetarkasse + det løse (som regel snackgrønt og frugtposen).

Men som regel tjekker jeg indhold og udvalg ud og vælger så den kommende uges kasse, efter hvad jeg selv har mest lyst til (det er privilegiet ved at være den, der bestiller – og tilbereder) og, ret skal være ret, hvad drengene kan lide.

For at kunne være sådan en slags troløs måltidskassemodtager, kræver det blot, at man trykker ‘en enkelt gang’, når man bliver spurgt, hvor hyppigt kassen skal leveres, fremfor at man vælger eksempelvis ‘hver uge’, hver 14. dag’ eller deslige. Alternativt kan man afbestille den pågældende uges kasse (hvis man ellers er tilfreds abonnent af en fast kasse) og så vælge ‘en enkelt levering’ af den kasse, man i ny og næ ønsker at ‘date’.

Sidste uge fik vi således BørneVegetar (en af de nyere på holdet og meget muligt min nye favorit!) med bl.a. grønne burgere, veganske dumplings og en lækker pastaret med burrata og denne uge får vi ‘Jeres Favoritter’, med bl.a. farsbrød med feta, quesedillas med gouda og spinat, og gnochetti med tomatsauce. Kan I høre, jeg allerede glæder mig til spisetid? :)

For måske jeg nok elsker at lave (og spise!) mad, men jeg bryder mig meget lidt om at handle og i (mange og lange) perioder, er jeg også elendig til at hitte på, hvad vi skal have. Derfor er det for mig den største hverdagsluksus, at andre har gjort alt det svære. Og at jeg kun får det, jeg skal bruge, så det bliver nemmere at undgå spild.

Hvilken kasse skal man vælge

Blandt andre af mine yndlinge kan jeg nævne Verdenskassen, Den Glutenfri VeganerKasse og PescetarKassen. Jeg spiser stort set ikke kød, men det gør resten af husholdningen lejlighedsvis og ved at mikse og matche kasser over tid, så bliver alles behov og ønsker dækket. Hvis man er lun på måltidskasseidéen, men ikke ved, hvor man skal starte eller hvad man skal vælge, så er Måltidskasseguiden et alletiders værktøj.

Oftest supplerer vi med en kasse med Snackgrønt og evt. FrugtPosen eller et kit til hvid pizza, og så er det minimalt, hvad vi ellers skal handle. Det synes jeg er rart. At majoriteten af det vi skal spise, bliver leveret nemt og bekvemt. OG er 100% økologisk, uden unødig emballage og fortrinsvis i sæson. Bæredygtigt. Og med en no-fly-policy. Aarstiderne selv kalder det Planetar. Det synes jeg er en god måde at se det på og noget at efterstræbe.

Bruger I en måltidskasseløsning? Eller kunne I finde på det?

Få 20% rabat på dit kassekøb hos Aarstiderne

Hvis I vil prøve Aarstidernes måltidskasser, så er der 20% med koden EMILY20 – man kan til info kun indløse rabatten på computer/i browser og ikke via app’en.

Til gengæld kan ‘gamle’ kunder også godt benytte den. Dog skal man lige afbryde sit abonnement og så starte det på ny. Har man problemer eller spørsgmål, så er de klar til at hjælpe hos Aarstidernes kundeservice: 70260066 eller hej@aarstiderne.com

Rabatten gælder ALLE deres abonnementsvarer; selvfølgelig måltidskasser men også Frankly JuiceKassen, Juice Selv-Kassen, SmoothieKassen, Brød/Frugt/GrøntsagsKasser osv. Man kan altså lave et økologisk kasse-storindkøb til hele ugen og spare 20% på det hele.

Det er ret lækkert, hvis jeg selv skal sige det.

(Visited 2.518 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

12 Kommentarer

  1. Når du rykker nordpå, kan du hente måltidskasser til billigere pris på Årstidernes gård Krogerup i Humlebæk :-) protip fra 360

    1. Fortæl gerne laura- jeg bor også tæt på Humlebæk – men det er så gået min næse forbi at jeg kan afhente billigere hos årstiderne :)

    2. Herligt, elsker Krogerup, men det bliver en dyr (og dejlig) løsning for mig, hvis jeg skal forbi gårdbutikken hver gang ;) Ej, spøg til side; tak for tippet <3 Kram E

  2. Jeg elsker at købe ind, så sådan en levering er næsten mere straf end belønning for mig ;-) til gengæld er jeg meget glad for Aarstidernes opskrifter og måltidsidéer – dem benytter jeg mig gerne af og køber så selv ind. For det hele ser utroligt lækkert ud.

  3. Dét vil jeg prøve! Men kan det godt passe, at man ikke altid kan vælge ‘en enkelt levering’? Vi vil nemlig gerne prøve lidt af hvert. :-)

    1. Hmmm… måske der er tilfælde, hvor det ikke er en mulighed. Ring meget gerne til Aarstidernes kundeservice (se nummeret i indlægget her), så sidder de klar til at hjælpe. Klem E

  4. Jeg bestilte en enkelt levering via computer browser uden eksisterende abonnement i gang, og rabatten virkede ikke. Æv.

    1. Ej det er jeg så ked af at høre! Skynd dig at skrive eller ringe til deres kundeservice, så fikser de/hjælper dig :) Har skrevet info på kundeservice her i indlægget og ellers kan du også se det på deres side. Kram E