10 ting jeg vil lave i juni

kage9_zps611b6c41

Hermed en noget forsinket omgang 10 ting jeg vil lave i… for juni måned. Som vi godt nok allerde er halvvejs inde i, men derfor kan man jo stadig godt have drømme for resten af måneden :)

Juni kommer – udover arbejde og det sædvanlige – primært til at handle om flytning, bog (der udkommer i daaaag!!!) og festival for mit vedkommende. Men det er jo heller ikke så ringe endda.

Mht. maj måneds liste så gik det faktisk overraskende godt med at nå det hele. Bortset fra det med at starte til træning… Ups… Har virkelig brug for noget supplement til mit løb, så dér må jeg snart tage revanche. Og indtil da må flytning vel også tælle som en slags CrossFit?

rabarberkage4_zps2e524bc4

Rabarberkage med ingefær, kokos og hvid chokolade.

Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:

  1. Holde bogreception for familie og venner i dag d. 11. juni. Og drikke bobler og spise kage fra Strangas. Fordi min bog udkommer i dag. I dag! Juhuuuuu! Den kan købes i alle boghandlere og lige her.
  2. Northside i weekenden.
  3. Læse juni måneds læseklubbog, Alt må vige for natten (update ang. den her).
  4. Plukke rabarber i min have og lave rabarberkompot, rabarbersaft og måske også denne kage.
  5. Bestille tid til en ansigtsbehandling hos yndlings-Beauty Avenue.
  6. En tur (eller to) på stranden med Penny. Savner altså stranden og er glad for at skulle tilbage til Amager fra 1. juli.
  7. Bage en stor fødselsdagskage (måske denne her) til min mor, der har fødselsdags til Sankt Hans.
  8. Forære mig selv denne her sejheds-tee. Og ja, jeg har et afhængighedsproblem, når det kommer til Ganni…
  9. Pakke mit liv/crap ned i flyttekasser. Har prøvet at forsøde arbejdsgangen lidt ved at invitere mine veninder til Bag-Sankt Hans med pizza, sangria og kassepakning.
  10. Ud i Copenhagen Cable Park og prøve at wake boarde.

Jeg GLÆDER mig til at høre jeres tilføjelser og hvad I går og drømmer om at bruge den resterende del af måneden på?

Ps. Tidligere månedsønskelister her.

(Visited 3.306 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

30 Kommentarer

  1. Yes manner, månedsønskeliste! Dine lister har helt klart være med til at minde mig om vigtigheden af at flette små godheder ind i løbet af måneden – ikke kun i weekenden, men også til hverdag :-) Og så tror jeg også, at jeg må have købt mig t-shirten fra Ganni, for mon ikke den ville være med til lige at stive én af? På de dage, hvor man har brug for den slags :-)

    Resten af min måned står på valg, hvor jeg skal være valgtilforordnet, sommerfest på arbejde, bål og rødvin til Sankt Hans og måske et smut til frisøren. Og så slutter jeg af med weekendtur “hjem” for at fejre min mors fødselsdag. Og neglelak. Ah, det er nu dejligt at tænke på :-)

    1. Ih hvor dejligt at høre! Og er helt enig mht t-shirten, det var også min tanke ;)
      Lyder som dejlige planer. God juni ♡ klem Emily

  2. Din juni lyder helt fantastisk. Det er min første måned som nygift (!) og det vil jeg nyde i fulde drag sammen med ham min søde kæreste. Derudover skal jeg til Lissabon ifbm mit arbejde i næste uge. Det glæder jeg mig til.

    Men først Northside. Emily – kan du ikke lave en “what to wear” festival guide? Jeg har allerede tøjkrise. Jeg er ikke god til at kombinere praktisk med lækkert. Og vejret på Northside lyder til at være lidt.. ustadigt = tøjet kræver mange funktioner. Ikke just en spidskompetence. Jeg hader at have det for varmt, men fryser også altid om aftenen…

    1. Mange gange tillykke og sikke dejlige planer :)

      Mht festivaltøj var jeg desværre allerede taget afsted, så det nåede jeg ikke. Håber du klarede krisen?! Men kan måske nå det inden Roskilde :) kram

  3. Tillykke med bogen! Jeg har modtaget den med posten d.d. og glæder mig til at hygge mig med den i aften :-) God fornøjelse til receptionen – og med kagerne og boblerne!

    1. Ja det er heller ikke min favoritting, men det skal nok gå :)
      God fornøjelse :) Knus

  4. Det lyder som nogle dejlige planer :-)

    Jeg bliver student den 23., så min månedsønskeliste lyder noget ala:
    Bestå fysikeksamen imorgen
    Score nogle gode karakterer til de to efterfølgende eksaminer
    Og så ellers nyde studentertiden med lastbiltur, middage, en tur på Roskilde festival og en masse andet rart :-) Glæder mig!

    1. Åh held og lykke med slutspurten!!! Og nyd studentertiden, det er fantastisk :) kram Emily

  5. Tage på hygge picnic med kæresten og en flaske rosé vin, der er mange hyggelige steder i Kbh. At nyde et velfortjent pusterum. Cykle en lang tur ved strandvejen, og evt. Tage en tur i Humlebæk
    Bio, bare fordi den er så lille og hyggelig

    1. Åh det lyder vel nok også dejligt. Har aldrig været i Humlebæk bio, men elsker små, lokale biografer, så den må jeg prøve :) kram Emily

  6. Det lyder så dejligt – når min sidste eksamen er ovre i næste uge vil jeg også lave en liste for juni måned. Tror den skal indeholde at lave koldskålis..
    Og kan desuden tilslutte mig det med Ganni. Mit bekendtskab til det mærke ender med at blive alt for dyrt..

    1. Mmmm…. hvor lækkert med koldskålsis! Held og lykke med sidste eksamen! Klem Emily

  7. Hej søde Emily!
    Du skal ikke på Roskilde i år? :)
    Jeg ved godt du er en travl dame, men jeg tænkte faktisk på om du måske kunne lave en “guide” eller komme med nogle tips til at finde al den gode mad på Roskilde? De sidste par år har jeg levet af hvidløgsbrød, pizza og andre fedtede sager. Det skal der selvfølgelig også være plads til, men med tiden bliver jeg mere og mere påpasselig med hvad jeg egentlig putter i munden; Jeg spiser heller ikke længere kød hvis jeg kan undgå det.
    Jeg er helt med på, at der er mange gode ting at finde i foodcourten (fremragende koncept!) men tænkte du måske lå inde med nogle andre gode tips? Husker dine vilde madeventyr sidste år ;)
    P.s. Tillykke med bogen! Jeg venter spændt på at modtage min i posten! ❤️

    1. Jo jeg skal :) Altid Roskilde :) Tænkte det bare som en juli-ting, men du har jo helt ret i at det starter i juni. Masser af Roskilde-mad coming up både før og under festivalen :) Klem

  8. Hej Emily :)

    Jeg pre-lancerer vores svenske modeprodukter til berømtheder og større bloggere.

    Da din stil passer vores brand, vil vi gerne tilbyde dig til at prøve et par.

    Send et svar tilbage, og jeg vil sende yderligere oplysninger.

    Hav en god dag !!

    Carl

      1. Super!!! :-) bor i Norge, så har ikke tålmodighed til at vente på levering…! Haha :-) Klem!

  9. Kære Emily
    Jeg vil til enhver tid anbefale Anna Bogdanova som inspiration på styrketræningsfronten. Hun er forfatter til bestselleren”skyhøj forbrænding” og gift med
    Jacob søndergaard der trænede mændene i DR programmet “rigtige mænd”, som du måske kender. Hendes tilgang til træning med kettlebells er
    veldokumenteret – modsat fitnessinstruktører der lige lige har fået et weekendkursus (siger ikke det er sådan alle steder, men har gentagne gange oplevet meget dårlig instruktion i diverse fitnesscentre)
    Man behøver ikke engang troppe op et sted, men kan træne derhjemme 3×20
    Minutter om ugen. Hun har også lige lavet en online træningsklub, hvor jeg helt sikker skal med :)
    Kærligst

  10. lyder som en spændende liste! sikker på at flytning giver lidt ekstra træning :0))

    min søn har lige afsluttet alle sine eksamener (9.klasse), og så har vi en dimission i vente inden vi stikker af i sommerhus. .0)

    smil Lene .0)
    @justlove2ndhand