Indlægget er udgivet i samarbejde med Avène
#KUNDETDINHUDHARBRUGFOR
Det har været et godt år for mit frankofile hjerte. Vinterferie i Frankrig, sommerferie i Frankrig og tilmed også den bedste forårstur til Paris. Mit franske er også ved at være blevet vækket til live igen og har ikke været så godt, siden jeg boede i Bruxelles for ti år siden.
Om mindre en to uger tager jeg til Frankrig igen. Denne gang er det dog ikke som turist, men på tur med Avène bl.a. for at besøge deres thermer og hydroterapicenter.
Og intet kunne passe bedre, for er der noget jeg uden undtagelse har hamstret med hjem fra samtlige af mit livs ture til Frankrig (ok, siden jeg var 17 i alle tilfælde), så er det franske apotekerprodukter. Dem og så figenmarmelade, surt slik og fransk Vogue. Så behøver man heller ikke meget mere ;)
I skal selvklart med i kufferten til yndlingslandet lige om lidt og jeg glæder mig til at fortælle jer mere om alting, ligesom jeg er glad for og stolt af at skulle repræsentere Avène i en række tiltag henover de næste par måneder.
4 AF MINE AVÈNE FAVORITTER
- Hydrance Hydrating Serum, fugtgivende- og bevarende serum, der holder min hud rar og smidig.
- Gentrle Eye Make-up Remover, meget mild (og oliefri) øjenmakeupfjerner, der gør hvad den skal, men ikke generer og som kan bruges selv når jeg har kontaktlinser i.
- Extremely Gentle Bar, skånsom og sæbefri vaskebar til både ansigt og krop, denne har jeg været fan af i umindelige tider og bliver ved at vende tilbage til. Både fordi den er virkelig god, men også fordi der er noget hyggeligt over sådan et gammeldags stykke ‘sæbe’.
- Thermal Spring Water, fugtgivende spray som jeg både bruger som ‘fugtundertrøje’ under ansigtscremen og i løbet af dagen, hvis huden føles tør, varm eller lignende. GENIAL at have med på flyrejser.
Men de andre produkter er nu heller slet ikke at kimse ad og jeg glæder mig til at teste dem ordentligt og fortælle jer mere om nogle af dem også.
Kender I Avène og har I måske endda selv en favorit eller flere blandt deres produkter?



