Jeg har tidligere – halvt i sjov, halvt i alvor – skrevet lidt om hvordan seriekigning er en væsentlig del af mit og min kærestes forhold. Men sådan er det vist i mange moderne forhold? Vi laver et utal af skægge ting sammen, men en rar hverdagstradition er altså at se et afsnit eller to af yndlingsserien, når vi har spist aftensmad. De dage vi er hjemme vel at mærke.
Vi er begge to selvstændige og arbejder sent og ofte også om aftenen derhjemme, så den der pause på 45 minutter i ske i sofaen foran flimmeren er kærkommen og et hyggeligt lille aftenritual.
Af og til – typisk på afslapningssøndage – giver vi los og binge watcher det ene afsnit efter det andet. Det er der altså noget lækkert frådseagtigt over og det er dejligt, at man ikke nødvendigvis behøver at vente en uge for at få sit næste tv-fix.
I min fjerde Telia-udfordring (læs om den første her, den anden her og den tredje her), har jeg fået til opgave at dele mine favoritserier fra HBO, der er en del af mit abonnement hos Telia.
Mine HBO-yndlinge er:
- Girls
- True Detective
- Game of Thrones
- The Affair
- Vikings (til og med 2. sæson)
- Sex & the City
- Boardwalk Empire (til og med 2. sæson)
- The Wire
Hvilke er jeres? Kan snildt bruge inspiration til den næste serie vi skal binge ;)


