Det er som om alting, bliver lidt enklere og nemmere om sommeren. Lige fra at klæde sig på, til at at lave mad. Sådan har jeg det i alle tilfælde.
Og mine skønhedsrutiner følger også trop. For selvom jeg nok aldrig bliver skønhedsminimalist, så bruger jeg færre produkter om sommeren og jeg bruger ganske lidt makeup efter hudplejen.
En hudpleje der står på fugt, fugt og atter fugt. ‘Skin drinks’ både inde- og udefra. Jeg sørger for at drikke nok vand, gerne med citron eller krydderurter i og lidt vandmelon fra morgenstunden er heller ikke at kimse ad.
Ydersiden får efter en mild rens, et fugtboost i form af bl.a. aloe vera og hyaluronsyre i den nye Hydra Genius fra L’Oréal. En let og fugtende gel, der ikke fedter, men som mætter huden med fugt. Og holder på den. Fugten altså. Der er så vigtig for at holde huden pæn og beskyttet.
Læs mere om den gode ‘skin drink’ i indlægget her.
Nogle dage er den tilstrækkelig og jeg springer slet og ret cremen over. Andre dage bruger jeg den som en ‘fugtundertrøje’ under dagcremen og solcremen. Uanset hvad giver den en jævn, ensartet hud, der er glat og fin at lægge makeup på. Hvis jeg overhovedet gør det. De fleste dage bliver det blot lidt concealer, ‘skin tint’ og solpudder eller blush. Eller slet ingenting. Udover mascara altså. Sommernemt.
TIP: Opbevar Hydra Genius i køleskabet. Så er den ekstra forfriskende og kølende at komme på.
Nå ja og så har jeg også indført noget andet til mit morgenmiks, der hverken har med fugt eller skønhed at gøre som sådan. Men hver morgen trækker jeg en lille positiv påmindelse, der kommer til at fungere som mit mantra for den dag. “Take care of yourself” er det således i dag. Og så skriver jeg lidt i min notesbog. Har så mange idéer og ord der skal ud for tiden.
Hydra Genius er også med mig på farten og ude at rejse, hvor den er smart som en opkvikker til huden i løbet af dagen, hvis man får en tør fornemmelse af sol, saltvand eller aircondition. Min favorit er den til tør hud.



