17.06.17. Det er vores bryllupsdag. Og i går havde vi således været gift i et år. Et helt år.
Papirbryllup.
Det fejrede vi med hotelophold, eftermiddagschampagne, roomservice, alt for flotte gaver (jeg fik en badekåbe og en SUP, weehu, så nu kan vi SUP’pe sammen), med at spise bryllupskage i sengen imens vi kiggede på alle vores bryllupsbilleder (ville ønske jeg også kunne vise jer dem allesammen, men der er virkelig mange), læse vores taler højt for hinanden (SÅ hyggeligt og rørende), kigge i gæstebogen fra brylluppet (umådeligt skægt) og nuvel, vi så også en lille smule fodbold. Begge dele af papirbrudeparret skulle jo gerne synes, det var en fed dag.
Nu er vi lige vågnet (klokket er otte) og napper en formiddag i hotelhimmelen med karbad, morgenbuffet og tosomhed inden resten af mandagen og ugen kalder ♥
Og selvom det ville blive et uendeligt langt indlæg, hvis jeg skulle vise alle vores bryllupsbilleder, så er der en ordentligt stak her fra verdens bedste dag ♥
Ingen Photoshop, bare gode hoppe-skills (og en modig, tillidsfuld brud).
Folk spørger mig, hvordan det er at være gift og selvom jeg ikke har den store erfaring at trække på, så føles det ikke så meget anderledes end før, men det er bestemt rart. Og trygt.
Det er lidt svært at forklare, men det er som om man har valgt hinanden lidt mere til. Noget jeg ikke havde tænkt over før. Jeg har aldrig tænkt, at jeg ville giftes (heller ikke at jeg ikke ville), men omvendt var jeg ikke i tvivl om at hvis jeg skulle, så skulle det være med Nikolaj.
Noget andet man vælger til er hinandens familie. Man kommer vitterligt i familie med hinanden (ikke bare i ånden, men også rent juridisk) og det er en tanke, jeg virkelig godt kan lide. At jeg, der kommer fra en lille familie, nu er en del af en større.
Alle billeder: Stephanie Swann