Bryllup: Detaljer og inspiration

Alle billeder: Stephanie Swann

Jeg er netop landet i Florida og endte med at have en noget følelsesladet flyvetur. Ombord fik jeg endelig set La La Land, men jeg var åbenbart lidt for modtagelig for ulykkelige kærlighedshistorier og endte med at sidde med tårererne trillende ned ad kinderne. Min meget søde sidedame, blev helt bekymret og tilbød mig en serviet.

Altså normalt er jeg en følebolle og en tudemarie, men den seneste tid er det eskaleret. Temmelig grådlabil type. På den lykkelige måde, hvis det giver mening. Måske det er det snarlige bryllup, der lige skruer op for sensitiviteten. Filmen og fornemmelsen sidder under alle omstændigheder stadig i mig og jeg savner Nikolaj, sådan helt ned i tæerne. På den der hjemveagtige måde, som da man var barn. Så skørt og også lidt hyggeligt. Tager det som et tegn på, at det er den rigtige jeg gifter mig med.

Og apropos bryllup, så sendte vores søde bryllupsfotograf, Stephanie Swann mig en stak inspirationsbilleder og detaljer fra bryllupper hun tidligere har fotograferet. Og som jeg har fået lov at dele med jer. De indfanger meget godt, den stemning vi drømmer om på vores dag. Eller i alle tilfælde lidt i den retning. Det bliver jo nok helt sit eget.

Og ok, al blomsterhalløjet er nok mest mig, men alligevel…

Alt er love. Åbenbart også i tårekanalerne.

Denne her buket! Sådan må min meget gerne ende med at se ud <3

(Visited 7.331 times, 4 visits today)

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

    1. Så vidt jeg kan se og google mig frem til, er skoene fra Jimmy Choo ;-)
      -Elsker at følge med på din blog Emily – og endnu mere i alle de skønne bryllupsindlæg, der giver så meget inspiration til når den tid en dag kommer :-))) Håber du får en dejlig tur i Florida

      1. De er nemlig fra Jimmy Choo, godt spottet og dejligt I hjælper hinanden <3
        SÅ dejligt at høre Freja og mange tak, dejlig weekend til jer. Kram Emily

  1. Jeg var grådlabil før, men det gik helt amok, da vi fik børn. Sad så sent som i eftermiddags og småsnøftede til et afskedsarrangement (for en kollega, jeg knapt kender), der er en stor kapacitet inden for sit felt, og som fik overrakt et festskrift til stående applaus fra auditoriet. Heldigvis var jeg ikke den eneste :)

    1. Ej hvor ser det bare fantastisk ud Tanja! Ligner I havde den dejligste dag <3 Kram Emily

  2. Hvor er det bare dejligt for jer :-)
    Jeg er vild med den stil, du rammer med de inspirationsbilleder, du ligger op. Jeres bryllup bliver så flot :D
    Jeg glæder mig til at se billeder ;-)

  3. @Marina : tell me about it! Jeg fældede en tåre til den sidste babyrytmiktime, jeg var til med min datter, haha. Det havde jo bare været sådan et godt og intenst forløb. Jesus, altså!

  4. Sikke nogle flotte billeder! Er sikker på, at hun kommer til at fange jeres bryllup på helt fin vis også.
    Jeg skal virkelig snart få set La La land. Nåede desværre ikke ind at se den i biografen. Men mon ikke den snart er tilgængelig online?
    Hav en rigtig fortsat fed tur til Florida. Jeg er en kende misundelig – det ser dejligt ud :)

    // http://www.jannifromtheblog.dk

    1. Det tror og håber jeg også :) Åh ja, den må du se. Havde ikke så høje forventninger, for havde hørt meget blandede anmeldelser fra venner, men jeg elskede den! Klem Emily