Aprilønsker

 

Intentioner og ønsker. I april vil jeg…

  • Ud at nyde de blomstrende kirsebærtræer på Bispebjerg Kirkegård og alle andre steder hvor de residerer. Lyserød naturmagi.
  • Se (klima)udstillingerne Umistelige Landskaber og Nutidens Forbrug – Fremtidens problem på DAC.
  • Nusse på min altan (ja, ja I know, men når nu man ikke skal sidde udenfor i Kødbyen og drikke Aperol, så må man jo selv finde på andet spas). Har lige plantet lidt forårsfinhed i form af påskeliljer, tulipan, ranunkler og stedmoderblomst og så går jeg og tager tilløb til at så de første frø (kornblomster og sommerblomster), men vil være sikker på, at nattefrosten er helt slut.
  • Bage banana bread.
  • Gro pandehår ud, elskede det, men elsker ikke hvor meget vedligehold, der er med sådan et gardin. På gensyn.
  • Bottega Barlie at spise morgenmad/frokost/aftensmad. Det sted dukkede op som en paddehat og er nu alle vegne og jeg er NYSGERRIG.
  • I Zoologisk Have med nogle af mine yndlingsbørn og se isbjørneungen m.m.
  • Lave så lidt som muligt om lørdagen. I alle tilfælde i et par timer. Det er min nye lørdagsintention. Kigge på skyerne, læse og give hjernen lidt fri.
  • I teateret at se I et forhold på Betty Nansen og i Operaen at se Tosca.

Jeg ser især frem til…

  • Garderobeoprydning (ja, ja jeg skal få et liv) og Loppe Ladies søndag d. 7. april på Madklubben på Østerbro. Læs mere her, hvis du vil gøre et kup fra min eller andre smarte damers garderobe.
  • Påskeferie. Lange ture med Penny på stranden. Sove længe (hvis jeg kan – det kan jeg ikke), læse bøger og spise påskeæg i lange baner.

Månedens outfit…
de her bukser på repeat, da de også tillader kortere (dvs. almindelige) toppe og t-shirts (der ellers går mig til navlen nu) på trods af bølgende, bakkede kropslandskaber. Og denne her smukke kjole fra min søde veninde Rikkes nye mærke, Month of May.

Jeg skal spise…
… jordbær og grapefrugt. Og påskeæg. Allerhelst dem med nougat fra Frederiksberg Chokolade (de har den mest insane nougat). Og stenbiderrogn! Efter at nogen skrev til mig, at det må man ikke spise som gravid, har jeg skrevet og spurgt Sundhedsstyrelsen. Det må man altså godt. Hurra!

Det skal jeg lytte til…
… nogle af alle de gode podcast-tip I gav mig her.

Det skal jeg se…
Santa Clarita Diet. 3. sæson er ude nu og det er så skørt, at det er herligt. Og samtidig meget nemt at zone helt ud til. Den kræver ikke voldsomt meget af en.

Jeg skal læse…
Knust af Anne Mette Kirk, Solen og hendes blomster af Rupi Kaur, Urmagerens datter af Kate Morton OG i en helt anden genre så skal jeg læse og bruge Emmas flotte nye e-bog, Hverdagsvelvære hvor jeg især glæder mig til at prøve opskrifterne.

Månedens drøm…
… at sidde og læse en hel dag uforstyrret i påskeferien.

Jeg er taknemmelig over…
… forårsvejr der tillader, at jeg sidder på altanen og læser/drikker kaffe/går i gang med at så blomster.

Jeg gider ikke...
… bryster der vokser mere. Nu var det nok, blev der sagt.

… folk (mænd?) der ikke viger/deler fortovet. Jeg flytter mig gerne så man kan passere hinanden, men jeg gider altså ikke hoppe helt ud på vejen/ind i cyklerne og hundelortene, for at en anden person kan gå midt i det hele, som om det er deres fødselsret.

(Visited 6.755 times, 5 visits today)

Skriv en kommentar

22 Kommentarer

  1. Vil du ikke lave et indlæg vedr blomster på altan? Hvordan gør du, hvordan passer du dem – især ift frø?

    Vil selv gerne i gang på altanen og drømmer om krukker som dine, men jeg aner ikke hvor jeg skal starte ☀️

    1. Hej Sisse
      Jo, det må jeg vist hellere se at få skrevet. Er jo langtfra ekspert, men jeg nyder det virkelig og har indtil videre ok succes med min ‘have i højden’, så vil gerne inspirere jer til en blomstrende altan også :) Der er en lille smule her: http://emilysalomon.dk/2018/07/03/altanlykke/ men må vist også hellere få lavet et mere dybdegående indlæg. Stort knus E

  2. Kære Emily. Det lyder vel nok dejligt alt sammen <3. Skrev du ikke engang noget om at du undersøgte forskellige neglelakker uden alt muligt skidt i – har du nogle gode bud på mærker på nogle "renere" lakker, som er flotte i farverne og holder? Kram

    1. Hej Katrine.
      Jeg tillader mig lige at svare dig? Jeg kan anbefale lak fra Kure Bazaar og Idun Minerals. De har så mange fine farver og holder virkelig godt med et lag overlak på.

    2. Jeg kan anbefale Nilens Jords neglelakker – de holder rigtig fint og er nemme at bruge. De er selvfølgelig ikke decideret spiselige, og man skal måske overveje at sætte sig udenfor eller i hvert fald lufte godt ud imens man lægger lakken, hvis man bruger dem som gravid, men de er klart bedre end de almindelige lakker :)

    3. Hej Katrine,
      Jeg er blevet rigtig glad for Kure Bazar og Nailberry. Begge holder helt fint og har mange flotte farver i sortimentet. Stort kram E

    4. Og hep til Louise og Laura! Så dejligt når I hjælper hinanden <3 Klem til jer

  3. Husk også anemonerne! De er fint på vej og så yndige, når de dækker hele skovbunden!

  4. Jeg grinede højt, da jeg læste det med at brysterne nu ikke behøver at vokse mere – DEN følelse kan jeg virkelig godt huske fra begge mine graviditeter!! ?? Så jeg er lidt ked af at nævne, at når mælken løber til, så bliver det meget værre ????
    Men hey – du ser simpelthen så mega glowing ud!! ???

    1. Ahmen altså. Gruer lidt for det med mælken, men sådan er det jo. Kan seriøst ikke forestille mig at de skal blive større og de vokser ufortrødent ;) Tak for forståelsen.
      Og tak for den flotte kompliment!!! Stort knus E

  5. Jeg elsker disse indlæg !
    For første gang i mit liv er jeg nu ejeren af en fin (LILLE) altan. Men jeg er helt ny udi det område og tænkte på, om du kunne have lyst til, at lave et “sådan-gør-jeg-min-altan-forårsfin”? Med tips, tricks og alt andet du synes kunne være aktuelt. Og gerne skrevet for dummes ;)

    1. Tillykke med altanen! SÅ herligt den er jeg sikker på, du bliver meget glad for.
      I er mange, der ønsker jer sådan en guide, så må vist hellere komme i gang ;) Kram fra mig

  6. Selvom jeg har have og ikke altan, er jeg også MEGET hooked på et indlæg om (særligt) frø og planter! Er helt grøn på frø, men med inspiration fra en af dine tidligere story har jeg nu købt lidt spiselige blomster :-D Jeg ved bare ikke helt hvordan man bærer sig ad……. og nettet er jo en jungle!

    1. Altså med at så dem eller passe dem og siden spise dem? Eller hele molevitten? :) Stort klem E

  7. Jeg overvejer at købe de der bukser fra Boob til min voksende mave – jeg fornemmer du kan anbefale dem? Og hvordan er de i størrelsen synes du? Jeg er lidt i tvivl om længden på dem, men er en lille en på 162 cm, så tænker ikke de bliver så korte på mig som på modellen?

    1. Jeg ELSKER dem. Jeg har den cropped version og de er ikke så korte på mig, men stumper lidt (som de skal). Jeg er 165 cm. Og de bliver ‘kortere’ i takt med at maven vokser ;) Klem E

  8. Jeg er så pjattet med dine ønsker. De er så inspirerende og sjove :D Åh påskeæg… Det skal til! Min kæreste og jeg har en webshop fuld af kvalitetsslik. Her kan du også finde lækre snacks uden tilsætningsstoffer og unødvendigt gøjl- perfekt når du er gravid. Især kræmmerhusene fra Malmø Chokolade vil passe godt efter dine strandture med Penny.

    Tak for endnu et godt opslag :-)

  9. Mht. Brysterne… de forsvinder igen ??! (Med mindre du er heldig) men ifølge meget empirisk indsamlet materiale (læs: snak i mødregrupper) er det dem med små bryster fra start, der har de pæneste efter… Jeg savner faktisk mine gravid-bryster… ikke at de gjorde pisse ondt, men de var nu flotte! ? /N

    1. Ja, gruer også lidt for den del. De er jo blevet blæst op til det firedobbelte efterhånden ;) Men tak for empiri, så er der håb forude ;) Ja, de er mega flotte og ender nok også med at savne. Ret skægt at ‘få lov’ at prøve egentlig. Stort knus fra mig og ballonerne <3