Hjemmespa og en (genial) genopdagelse

Det er mærkelige dage det her. På en gang så nedslående. Mit hjerte bløder for dem, der mærker krisen direkte eller blandt deres nærmeste. Hvad end det er fysisk i form af sygdom, psykisk i form af ensomhed eller på arbejdsfronten for de, der er i sundhedssektoren eller deslige. Og samtidig er der noget sært opløftende over tider som denne. Jeg bliver helt ør af al den kærlighed og alt det sammenhold (hver for sig), der også pibler frem alle steder ♥

Det er umuligt ikke at blive påvirket, men jeg har besluttet, at min (offentlige) rolle i det her bliver at sprede glæde og inspiration. Små, rare ting, pauser og underholdning. Og det der med at se skønheden i alting. Så egentlig lidt business as usual.

Og således byder jeg i dag på hjemmespa og selvforkælelse. Og en konkurrence hvor 5 af jer, kan vinde gode, milde hverdagsprodukter fra Matas Striber til håret. Og de er også gode og milde, indtil det rent faktisk bliver rigtig hverdag igen. For selvom jeg ved at mange af jer, har ekstra travlt, nu hvor I både har arbejde og børn at passe hjemme, så kan en lillebitte ø af egenomsorg gøre uendeligt godt og give energi. Og har man ikke en partner, man kan alliere sig med, mens man ‘går på spa’ på badeværelset, så kan det også blive en helt hyggelig aktivitet sammen med større børn. I med hårkuren, læg en ansigtsmaske, tag agurkeskiver på øjnene eller massér hinandens skuldre. Måske det hele på én gang og lidt til?

Nederst i indlægget her, finder I en liste med idéer til at holde hjemmespa en hel dag, hvis man vil makse ud. Er det ikke en mulighed (det er det i alle tilfælde ikke her med Turbo-Kutteren, haha), så kan man plukke ud som man lyster. Jeg nappede den helt skrabede version med hårvask og kombineret ansigtsscrub/-maske i badet i morges. Men som jeg har fortalt for lidt siden, så føles et 10-minutters brusebad som en hel spa-weekend for mig for tiden ;)

 

Mild, parfumefri hårpleje OG en genial genopdagelse

I forbindelse med at Striberne fra Matas bliver relanceret kommer der også nye, stribede produkter til. Heriblandt en serie af milde, parfumefri, rene hårprodukter, der helt mundret hedder MILD. Den er selvfølgelig i familie med MILD hudplejeserien, som jeg skrev om her i foråret (sammen med min daværende aftenrutine, ah hvem der bare orkede den slags ;)).

De milde hårprodukter tæller shampoo, balsam og balsamspray. De er svanemærkede og astma- & allergimærkede og de fungerer, gør de. Balsamen og balsamspray’en giver masser af fugt og pleje og mit hår bliver lækkert, blødt og nemt at rede ud. Og ser sundt ud. Se bare nedenfor.

Og kan vi så lige tale lidt mere om balsamspray? Det er jo et noget nært genialt produkt, som jeg vist nok ikke har brugt, siden jeg var barn. Hvilket er en fejl. For den er altså mere end smart og tidsbesparende og jeg knuselsker et alternativ til at bruge balsam i badet, hvilket nemlig sker ret så sjældent, efter vi har fået Kurt. Mit hår er også fan. Faktisk tror jeg bedre, det kan lide at alle de gode sager, får lov at blive på håret, fremfor at blive skyllet ud.

 

 

Få rabat på den nye generation af hårprodukter fra Matas Striber

Med koden Emily30 får du 30% rabat på alle hårnyhederne fra Matas Striber. Rabatten gælder fra i dag og til d. 24. maj både online i Matas’ webshop og i de fysiske Matas-butikker (når det bliver aktuelt igen). Rabatten gælder bl.a. den nye MILD-serie til håret, herunder shampoo, balsam og balsamspray.

Vind hårprodukter til hjemmeforkælelse

Der er 5 pakker med mild hårpleje på højkant ovre på min Instagram  (@emilysalomon) ♥

Har man ikke insta, så kan man også smide en kommentar herunder, om at man ønsker at deltage. Så har man også et lod med i puljen.

 

Hvis man nu har en halv eller hel dag til selvforkælelse, så kommer her lidt idéer til hjemmespa. Har man bare 15 minutter så på med ansigtsmasken, sæt lounge-musik på og hop i bad.

Hjemme-spa og mini-detox, hvor du nusser om dig selv fra top til tå og kommer helt ned i gear.

  • Køb evt. ind i forvejen (husk alle forholdsregler eller gør det online), lækre snacks og drikkevarer og sørg for, at du har de produkter du vil bruge.
  • Ellers kan du evt. lave dine egne masker og scrubs, se opskrifterne her.
  • Start dagen med en super-smoothie, urtete og lidt udstrækning. Eller en dejlig, rask gåtur, hvor du lader tanker fare.
  • Tænd et duftlys og sæt aflappende musik på og tag et langt bad med god tid til body scrub og hårpleje. Smør dig ind i en lækker bodylotion efterfølgende.
  • Giv dig selv en manicure og pedicure i en fin farve.
  • Spis frokost og skriv en liste med 10 ting, der gør dig glad imens.
  • Slap af med en ansigtsmaske og agurkeskiver på øjnene.
  • Brug resten af dagen på at læse blade, en bog eller se din yndlingsfilm.
  • Drik masser af vand, gerne med frugt eller krydderurter i og urtete dagen igennem.

God fornøjelse ♥

(Visited 4.354 times, 3 visits today)

Skriv en kommentar

35 Kommentarer

  1. Åh, jeg nåede lige at tænke; åh bare denne konkurrence ikke er på Instagram, så kom jeg dertil og tænkte øv, for det kunne jeg virkelig godt bruge – men så alligevel helt vildt optur at os uden Instagram alligevel kan få en lille bitte chance for at vinde.

    I denne tid med fuldtids hygge med børn og fuldtidsarbejde, som et kæmpe puslespil, der aldrig går op, så vil det da være SÅ fantastisk at lave lidt hygge med pigerne midt på dagen med forkælelse. Jeg krydser og håber alt, hvad jeg kan ??????

  2. Jeg smider et lod i puljen her, da jeg ikke er på Instagram. Lækre sager?? Må i øvrigt gemme den rabatkode til vi er ude på den anden side, så tak for den.

  3. Ingen Instagram her, men vil vildt gerne deltage ? Tak for gode råd. Fra i morgen arbejder jeg fem døgn i streg på grund af corona = 120 timers arbejde i træk. Vil helt sikkert lave hjemmespa, når jeg endelig lander hjemme onsdag formiddag ❤️

    1. Nej ikke shampooen, men balsam + spray er og de er GODE . Jeg prøver dog at bearbejde Matas, så de laver en shampoo uden SLS også, ville det ikke være herligt? <3 Kram E

  4. Det lyder som en virkelig dejlig, næsten forårsrensende, beskæftigelse, der kan få tankerne væk fra alt det svære.
    Hav en skøn dag.

  5. Jeg har ingen instagram, til gengæld har jeg trist og tørt hår, efter den tiltrængte frisørtid måtte aflyses i disse corona-tider, så lidt nødhjælp og selvpleje ville være som sendt fra himmelen

  6. Sikke en skøn pakke! Den kunne jeg godt bruge til at få lidt luksus i vores 2 værelses med en på 1,5, der kravler på væggene ?

  7. Jeg er ret så glad for Matas nye design af emballage! Et lod i puljen fra mig og ønsker jer alle en god dag! <3

  8. Jeg er helt enig, det er fantastisk og rørende at opleve alle de mange tiltag, der er skudt op rundt omkring den seneste uge. Og midt i alt det alvorlige, er det rart at opleve, hvordan tempoet lige har fået en klik ned, og folk står helt afslappet i køen i supermarkedet (med 1 meter imellem sig) og ikke har specielt travlt.

    Og hey, solen skinner og der er knopper i alt det grønne udenfor.

    Ha’ en dejlig torsdag :-)

  9. Jeg kunne da også virkelig godt tænke mig at vinde sådan et lækkert sæt til lidt hjemmeforkælelse i denne tid. Så jeg smider lige mit lod med i puljen og krydser fingrer <3

    Kh

  10. Jeg vil meget gerne deltage í konkurrencen :) Jeg er udover det ved at kigge på produkter på matas.dk, gid man kunne bruge din kode til hele siden. I disse tider er online vidues kigning lidt en ting.

  11. Det vil jeg gerne vinde – vil give det til min smukke midterdreng – som har så sart hud.

  12. Åh kunne godt bruge lidt selvforkælelse disse dage med fuldtidsarbejde og ‘fuldtidsbørn’. Måtte også aflyse min frisør tid så kunne være dejligt med at lege ‘hjemmefrisør og give håret en omgang plejning ?

  13. Dette høres så fint ut :) Det er så fint at du fokuserer på å inspirere i disse tider! Er det lov å bli med i konkurransen selv om man er norsk (og fast leser i flere år)? Isåfall vil jeg gjerne det!

    Klem <3

  14. Jeg kan se, der er flere forskellige sulfater i shampoo’en, hvordan reagerer dit hår mon på det? Er selv umådeligt stor fan af Purely Professionals nr. 4 og 1, men vil gerne finde en god shampoo til mere SU-venlige priser – mit hår plejer bare ikke at være så gode venner med de skrappe sulfater som SLS o. lign.

    1. Overraskende godt. Jeg bruger den ca. 1 gang om ugen, til ligesom ‘at komme i bund’ og så ellers sulfat/SLS-fri shampoo for resten. I kombination med balsamen eller spray’en, så bliver håret lækkert gennemfugtet, blødt og nemt at rede ud. Og med serien til krøller (også fra Striberne) er det endnu bedre faktisk. Den shampoo er ikke ligeså ‘skrap’ hvis det giver mening. Så hvis du er vant til at bruge PP 1 el 4 som der også er lidt sulfater i, så tror jeg det vil være forsøget værd :) Kram E

  15. Med fare for min kommentar muligvis forsvinder i mængden, det ville være spændende hvis du i dit samarbejde med Matas ville redegøre, eller i hvert fald bare belyse, hvordan holdbarhedsmærket på beauty produkter skal forstås; er det et bedst før som på ris, gryn og lignende tørprodukter, eller er det mere ala mindst holdbar til som på kød- og mejeriprodukter, og hvad er implikationerne af et bruge et muligvis forældet produkt. Jeg ved ikke om det er noget der ville være relevant for samarbejdet, men jeg synes det ville være interessant og passende med din blogs tema, eller hvad man kalder det, så jeg ville i hvert fald værdsætte det.

    Håber du og dine kan holde humøret oppe i disse underlige tider og din weekend byder på noget nyt og spændende fra de forrige dage. Jeg synes du berør den underlige situation dejlig realistisk, uden for meget positivitet eller negativitet, og med omtanke for andre, så tak for det.
    Også, bare fordi jeg ikke ved hvordan du finder en vinder, så er dette ikke en kommentar for at lægge mit lod i puljen; men bare ønske eller inspiration til fremtidige indlæg.

    Mathilde

    1. God idé :) Skal nok komme ind på det enten i et Matas-indlæg eller i et selvstændigt indlæg.

      Og tusind tak for både ros og din søde hilsen. Stort (virtuelt) kram herfra til dig og dine <3

  16. Du er simpelthen bare så skøn, kære Emily ☺️

    Jeg har også her i et liv med kronisk sygdom og voldsomme smerter genopdaget genialiteten i barndommens balsamspray (dog med mindre tutti fruti-duft). Det er virkelig smart, når man ikke – hvad end det gælder smerter eller en krævende lille charmetrold – har mulighed for den ekstratid og energi i badet.

    Vil meget gerne deltage i konkurrencen om de fine produkter ☺️