Det bedste morgenmadssæt fra Meyers.
Roskilde imponerer og leverer endnu engang (også) når det kommer til madscenen. Hvis bare jeg havde lige så gode muligheder for at spise så spændende og mestendels også bæredygtigt og/eller økologisk i mit nærmiljø derhjemme, ville jeg være mere end godt tilfreds.
Vi har spist os igennem et hav af rare sager (som vist i dette indlæg) og vores største problem er vist, at vi bliver for mætte til rent faktisk at kunne prøve alt det vi gerne vil. Flabet med den slags fysiske begrænsninger ;)
Senere i dag skal vi til en Time Machine pop-up restaurant, hvor der bliver serveret 5 tidstypiske festivalretter fra hvert årti Roskilde har eksisteret. Det bliver (forhåbentlig) ret skægt og jeg er for at være helt ærlig meget spændt på hvad vi skal have. Hvad hulan spiste man mon på festival i 70’erne?
Ellers hygger vi, sover længe (teltplads i skyggen ftw) og får også hørt lidt musik ;) Muse i går var fantastisk, hvis I spørger mig.
Rigtig god weekend! <3
På slap line i Orange Press med min festival partner in crime Sofie.
Dagens brunch-sæt: Pat Krapow fra Kiin Kiin og kartoffelpizza fra Gorms.
Til den søde tand: Pandekage med sukker og syltetøj fra Mor Toves.
Fineste bod i Food Court: Organic Boho.
Veggie cakes med bulgur og grøn juice med spinat og ingefær fra Phars.
Falafel og granatæblelemonade fra Manzel.
Til 4-retters Il Buco pop-up restaurant i går aftes. Her fermenteret jordbær med basilikumfløde.
Hønsesalat og smørristet rugbrød fra Aamans og Fish n’ Chips fra Arctic.