At miste en ganske særlig en

Min søde og vidunderlige mormor er død. Hun sov stille og fredfyldt ind og hun var selv klar.

Billedet ovenfor er fra dagen inden, hvor vi holdt hinanden i hånden i lang tid og fik sagt de sidste, vigtige ting.

Jeg har haft sådan et godt liv. Jeg har opnået alt, jeg gerne ville. Så det må gerne være slut nu.” fortalte hun til Information til en reportage, der udkom i lørdags om livet på det plejehjem, hvor hun boede. Og sådan havde hun det virkelig. Meget taknemmelig, men også mæt af dage. Og hun savnede min morfar. Jeg håber, de er blevet genforenet nu.

Men derfor er jeg stadig meget, meget ked af det. Og jeg savner hende helt vildt. Sådan at det gør ondt helt ind i et sted, jeg ellers ikke vidste var indeni mig. Og jeg har mistet før. Men hun var noget ganske særligt for mig.

Mindst én gang om dagen skal jeg lige til at tage telefonen for at ringe til hende, for at fortælle hende et eller andet hyggeligt. Og et splitsekund efter går det op for mig, at det kan jeg ikke. Aldrig nogensinde igen.

Det gør lige ondt hver gang og jeg bliver foruroliget over, at min hjerne kan blive ved med at spille mig det puds.

Hun blev bisat i sidste uge ved en rigtig fin ceremoni. Hvilket også var årsagen til mit fravær her på bloggen. Det var som om det først for alvor gik op for mig i forbindelse med begravelsen.

Præsten sagde en meget smuk ting omkring hvordan sorg kommer af kærlighed. Man sørger, fordi man har elsket.

Nu vil jeg tænke på alt det gode, vi har haft sammen. Også selvom det får tårerne til at trille. På hvor taknemmelig jeg er, over at have haft så fantastisk en Bedste og på hvor glad jeg er for, at hun og jeg nåede alt det vi skulle. At vi så hinanden så ofte og talte om alting. Vi havde fået fortalt hinanden alting. Det var tid. Men derfor gør det stadig pokkers ondt…

 

(Visited 8.016 times, 9 visits today)

Skriv en kommentar

78 Kommentarer

  1. Åh det er jeg ked af at høre. Det er så hårdt at miste.
    Men jeg er glad på dine vegne over du har haft en så fin person i dit liv og en så tæt relation – det er helt unikt!
    Du får lige et virtuelt kram! Jeg håber at din hjerne snart holde op med at spille puds, men at du bevarer alle jeres dyrebareste minder <3

  2. Åh, det gør mig rigtig ondt at høre, Emily. Det var så tydeligt, hvor meget du holdt af hende, hver gang du omtalte hende på bloggen. Tror det var Katrine Lilleøre (eller en anden klog præst), der engang sagde, at sorg blot er kærlighed, der er blevet hjemløs…

  3. Sødeste Emily,

    Jeg føler virkelig med dig! Det gør så ondt, så ondt – også selvom dem, man mister, har en alder, hvor det er okay, at de skal herfra. Det ændrer jo ikke på, at man mister en dyrebar relation – eller i det mindst det fysiske samvær ved relationen.

    Hold fast i det – det er kun det fysiske, du har mistet… Du om nogen forstår at værdsætte og fastholde alle de gode minder og alt, hvad din mormor har givet dig og lært dig – dét vil du aldrig miste.

    Tænker på dig i disse dage – sender en stor mental krammer og håber, du finder en god måde at være i dig selv med sorgen.

    Mange varme tanker,

    Susanne

  4. Søde Emily, det er jeg helt utroligt ked af at høre. Det er på én gang både forfærdeligt og fantastisk at et menneske kan betyde så meget, at det gør SÅ ondt at miste dem. Jeg er stadig ikke kommet mig rigtig over min morfars død – og det er snart 6 år siden. Aldrig i mit liv har jeg prøvet noget så forfærdeligt. Jeg har stadig den dag i dag svært ved at snakke om ham uden at græde. Han var også noget helt særligt, som jeg kan forstå at din mormor var.
    Gudskelov at i nåede at sige alt, sige ordentligt farvel og hun selv var klar til at tage herfra og blive genforenet med din morfar – selvom det ikke gør smerten lettere.

    Jeg sender dig oceaner af virtuelle kram og gode tanker.

    KH

  5. Kære Emily, det er jeg rigtig ked af at høre. Jeg håber at din sorg snart bliver vendt til glæde over alt hvad der har været.
    Omend det kan lyde hårdt nu, så må det være er hvert menneskes ønske at få lov at tage herfra, når vi har fået det hele med :)

    Kram

  6. Selvom det måske virker rigtig lige meget lige nu, så får du lige en stor sending virtuelle krammere herfra..
    Selvom man syntes man er forberedt, så er man bare aldrig klar til at miste..:(
    Jeg håber, at du har mennesker, du elsker omkring dig i denne svære tid..:)

  7. Hej Emily
    Jeg kommenterer sjældent, men nu føles det rigtigt. Øv, hvor er jeg bare ked af det på dine vegne. Jeg sidder her med tårer i øjnene. Du fik mig til at tænke på min morfar, som jeg mistede for 3 år siden. Og det gjorde så ondt. Men en dag, pludselig ud af det blå ca. et år senere, var det ikke tabet, ikke de sidste dage på plejehjemmet, ikke hans død der fyldte. Men alt det gode. Livet. Lige nøjagtig fornemmelsen af hans rynkede, kølige hånd i min, som på dit billede. Måden han lugtede af Morfar. De mange kortspil vi spillede sammen. Jeg bliver stadig trist, men oftest er det alt det andet der fylder. Jeg håber og tror, at du også kommer der på et tidspunkt. Hun vil altid være en del af det menneske du er.
    Kærlig hilsen Line

  8. Der er engang en meget klog præst der har sagt “Sorg er blot kærlighed der har mistet sin modtager” – det hjælper i alle henseender med sorg synes jeg :)

  9. Kære Emily
    Jeg mistede min mor, som døde efter et meget kort intensivt kræft forløb, i november sidste år.

    Jeg tror altid at sorgen vil være der, men med tiden bliver den mindre og til at leve med, selvom det er hårdt at forestille sig, mens man er i det.

    Jeg tager mig også i at ville ringe til hende, at løbe om hjørnet og sige hej når jeg kommer hjem og jeg kan ikke få mig til at slette hendes nummer fra min telefon…

    Men en bog der hjalp mig var Julia Lahmes ” Hvad præster ved om sorg”.
    Her er der et citat, som jeg har taget med mig derfra og som jeg tit tænker på.
    Det lyder ” Sorg er hjemløs kærlighed”.
    I min optik kan det ikke siges smukkere, så mange tanker herfra og stort knus herfra, Marianne

  10. Hvor er det smukt skrevet! Man kan virkelig mærke hvor meget hun betyder for dig. Jeg kondolerer! I morgen for syv år siden mistede min kæreste sin far ret pludseligt. Præsten sagde at sorg er kærlighed er der er blevet hjemløs, og det er så fint beskrevet, synes jeg! Kram og tanker til dig :-* ❤

  11. Årh, det gør mig ondt at du har mistet. Sender dig de kærligste tanker.
    Jeg mistede selv min mormor, som jeg var rigtig tæt knyttet til, for fire år siden til lungekræft. Jeg kan stadig ikke snakke om hende uden at få tårer i øjnene – hun var et fantastisk menneske, som jeg tænker på og savner flere gange om ugen.
    Men hvor er det skønt at I nåede at få sagt ordentligt farvel :) Det betyder alverden!
    Stort virtuelt kram herfra!

  12. Kære Emily,
    Tak for at dele denne oplevelse med os her på bloggen. Kæmpe virtuelt kram!
    Min morfar døde for fire år siden-jeg vinker stadig når jeg cykler forbi hans hus og sender en kærlig tanke. Lige pludselig en dag vil den sorg du i dag føler, blive til glæde, smil og latter-over at mindes hende.
    Solskin din vej.
    Kh. Ida.

  13. Åh det er jeg ked af at høre :-( Men hvor har I dog haft et helt særligt forhold, det er altid dejligt at holde fast i <3

  14. Søde Emily.
    Det er jeg ked af at høre. Normalt kommenter jeg ikke, men det her måtte jeg ud med. Jeg mistede også min farfar i år, som jeg havde et special forhold. Jeg kender den følelse at det går op for en at vedkommende er der ikke mere. Jeg plejer altid at ringe og fortælle til min farfar, hvordan det går på uni og specielt mine karakter. Han var så stolt af mig. Jeg savner ham hverdag. Men under begravelsen sagde præsten to ting, som jeg tog med mig og vil give videre til dem der har mistet de holder af: ” Sometimes the hardest part isn’t letting go, but rather learning to start over ” og “Death ends a life, not a relationship ”

    Jeg håber de to sætninger kan hjælpe dig Emily og jer alle andre. Du får et virtuelt knust fra mig <3

  15. Kære Emily
    Det gør mig virkelig ondt.
    Min bedste var også noget helt særligt for mig, og det er hårdt at sine særlige mennesker. Nu er det snart 15 år siden, at min bedste gik bort, og jeg savner hende stadig – men jeg tænker, at hun nu “passer på mig”, fra hvor hun nu er – og det trøster mig.
    Mange tanker til dig.
    /Esther

  16. Jeg læste artiklen for et par dage siden, og jeg kan huske jeg tænke, at hun godt nok lød som en helt særlig dame. Hun må have været en berigelse at have i sit liv, og
    det gør mig ondt at høre, at I nu har mistet hende.
    I april 2013 mistede jeg min farmor. Som du selv siger, jeg har også mistet før, men aldrig på den måde. Min farmor var min bedste ven, altid den første jeg ringede til. Hun var det menneske i hele verden, der blev gladest, når jeg kom ind ad døren, og jeg savner hende hver eneste dag. Når jeg ikke tænker over det, glemmer jeg, at hun er død, for hun føles stadig så levende for mig. Jeg snakker også til hende engang imellem, når jeg tager et sæt tøj på, hun ville have været tosset med, når jeg fucker frikadellerne op, eller når jeg skal have vendt både de store og små ting. Og det bedste er, at hun svarer. Selvfølgelig ikke højt, men hun er så meget en del af mig, at jeg alligevel altid ved, hvad hun ville have sagt.

    Din mormor sidder stadig dybt i dig, og når man har elsket nogen så højt, kan man aldrig rigtig miste dem.

  17. Hej Emily,
    Jeg kommenterer aldrig, men vil alligevel gøre det nu, for dit indlæg niver godt nok lidt inden i. Jeg er dybt ulykkelig på dine vegne – jeg ved desværre alt for godt hvilken følelse du sidder med.
    I marts mistede jeg min smukke, loyale og tossede mormor som jeg også havde et helt, helt specielt forhold til. Det er noget af det værste ved selv at blive ældre; at alle andre omkring en også bliver det.
    Selvom det gør ondt helt ud i fingrene at man nu skal snakke om dem i datid, er det dog en trøst at vi har været så heldige at have dem helt frem til 20’erne.

    Jeg sender et kæmpe virtuelt knus.

    Kh Karoline

  18. Hej Emily,
    Det gør mig ondt at høre med din mormor. Mistede selv min elskede farmor for 1 1/2 år og tager stadig mig selv i at lige ville ringe og fortælle hende noget i mit liv. Men som du også selv siger, er det vidunderligt at have elsket nogen så højt og vide at de elskede en tilbage. Jeg håber du finder trøst i alle jeres dejlige minder og støtte fra din kæreste, venner og familie. Hilsen Sandra

  19. Fik tårer i øjnene da jeg læste dette. Holder selv rigtig meget af min farmor og kan ikke forestille mig et liv uden hende. Det gør mit ondt at du skal mangle hende, men samtidig lyder det til at hun er kommet godt videre, og kan genforenes med din morfar.
    Jeg sender tanker og kram din vej <3

  20. Hej Emily

    Det gør mig ondt at høre om dit tab. Sorg er virkeligt et svært sted at være, fordi det er SÅ mange følelser blandet sammen, at det er svært at forholde sig til. Der er tab, man aldrig kommer sig over, men man kommer videre, og det er okay.
    Jeg tror ikke på ‘de fire sorg-faser’. Når man sørger går man ind og ud af sorgen. Efter en periode med godt humør, kan man pludselig bliver slået omkuld af sorgen igen. Selv flere år efter. Det kan være, når man får lyst til at ringe til personen, juleaften osv. Også skal man bare give sig selv lov til at være ked af det og savne.

    Jeg kan godt forstå, at du bliver foruroligt og måske også en smule skræmt over at finde dét sted inden i dig, for det er ikke et sjovt sted at opdage. Jeg lover dig, at smerten bliver mindre og mindre med tiden, og der kommer til at gå længere i mellem, at du mærker den. Men skåret i dit hjerte vil altid være der, fordi du har elsket hende så dybt.
    Mit bedste råd lige nu er; Vær med dét, der er. Sorg tager tid.

  21. Jeg kondolerer kære Emily.
    Det er aldrig nemt, at sige farvel til et menneske man har så tæt på sit hjerte.
    Jeg oplevede selv, at skulle sige farvel til flere nære familiemedlemmer sidste år og også her sagde præsten så fint til mig:
    “Sorg er kærlighedens og tilknytningens pris”. Og jeg kunne på en sær måde finde trøst i, at vi savner så højt, fordi vi har elsket så højt.

  22. Det gør mig så ondt, at du har mistet din mormor Emily, de kærligste tanker herfra! <3 Men dejligt, at hun var afklaret og at I fik sagt farvel, det er et virkelig rørende og gribende billede, du har lagt op!
    Jeg mistede min Bedstefar for 9 år siden nu, men det gør stadig ondt, vi var rigtig tætte, for min Bedstemor og Bedstefar var min "børnehave" og fritidsordning, så jeg brugte meget tid sammen med dem. Samtidig var det første gang, at jeg mistede et familiemedlem. I dag er jeg bare lykkelig for, at jeg brugte så meget tid sammen med ham, for så har man en masse gode minder. Nogle gange bliver jeg stadig skræmt over, at det er så lang tid siden, han gik bort, det var endda inden, jeg startede på gymnasiet.

    Igen de kærligste tanker herfra!

  23. Så sidder man her på sit arbejde bag skærmen med våde øjne. For Ih hvor jeg genkender din smerte.
    Jeg mistede selv min morfor for nu næsten præcis 7 år siden. Og det er stadig hårdt. Jeg savner hende stadig. Jeg tager til stadighed mig selv i at ville ringe til hende og bare snakke om hvordan det står til.
    Jeg var præcis som dig meget nær min mormor. Og selvom hun nåede at blive 95 år- havde levet et lang liv, oplevet mange ting og var klar til at tage af sted, så syntes jeg af helt egoistiske oversager at det var alt alt for tidligt…

    Jeg mistede min far da jeg var helt lille- hun tog ikke den plads. Men det var som om jeg først oplevede at miste da jeg mistede min mormor. Og det var hårdt (Især da det skete i et år fuld af opbrud, dumme kærester-der blev til en dum ekskæreste og andre dumme dumme ting)

    Selvfølgelig hjælper det ikke noget at fortælle dig at jeg har oplevet noget af det samme.
    Men tag det som et lille virtuelt klem og kram i en svær dum tid.

    Sikker på at din flotte nye mand krammer dig ekstra meget (Det fortjener du især med de flotte ord du sender hans vej)

  24. Kondolerer mange gange! Din bedste lyder som et rigtig dejligt og godt menneske. Hun vil altid være med dig hvorend du går :)
    Sender knus og varme til en kold tid.
    PS. Normalt skriver jeg ikke kommentarer, men dette indlæg rørte mig helt ind til benet. Så i anledningen kan jeg jo lige fortælle at du er min yndlings blogger!

  25. Det er jeg ked af at høre, det er aldrig nemt at miste, men lidt “sværere” når det er den sidste i rækken. Jeg har desværre heller ikke flere bedsteforældre tilbage og tænker ofte på, hvor meget jeg egentlig savner dem i mit liv og hvor mange ting jeg gerne ville have vist dem – bare man kunne have alle sine kære, hele livet igennem.

    Men ja som præsten sagde, så sørger man fordi man har elsket <3

  26. Det er jeg ked af at høre, det er så hårdt at miste.
    For ca. 2 måneder siden mistede jeg min mormor til kræft, og bare tanken om at jeg ikke længere kan besøge hende for at få snakket ud eller få en kop kaffe imens vi snakker om alt mellem himmel og jord, det gør så ondt.
    Det eneste der trøster mig er, at hun er genforenet med min morfar, som døde for to år siden, og at hun ikke længere har ondt. Det trøster mig lidt at vi nåede at sige farvel flere gange på hospice, det nåede jeg ikke med min morfar, og jeg er glad for at jeg lærte hende at kende, men jeg er ked af, at der er flere begivenhder hun ikke når at opleve, ligesom min ikke morfar gør.

  27. Hvor gør det mig ondt at høre. Og det er en svær tid at komme igennem.

    Men hvor er det dejligt at læse at I har haft det godt sammen og nydt hinandens selskab.
    Det bliver dejligt for dig at kunne tænke på de gode stunder, når det meste af sorgen har lagt sig.

  28. Åhh, det gør mig virkelig ondt at høre. Jeg sender de kærligste tanker og virtulle krammere til dig og din familie <3

  29. De aller bedste tanker her fra. Jeg ved lige præcis hvordan du har det, min reaktion var den samme, da min mormor døde. Jeg var bare 11 år, men hun var min bedste ven.

    Jeg ønsker for dig, at den sorg bliver formindsket hurtigere, end den gjorde for mig. Men på den anden side – grunden til den nok bliver “hængende” eller aldrig glemt, er fordi, at man altid vil mindes personen. Jeg kan stadig fælde en tåre over hende i ny og næ, men tænk sig, at et menneske kan gøre så stort et indtryk på en. Tænk, at man har været så heldig.

  30. hvor er jeg ked af det på dine vegne, Emily. Jeg fik helt tårer i øjnene, og kom til at tænke på min egen mormor, som jeg også har et utroligt tæt forhold til. Så smukt et indlæg <3 Sender mine bedste tanker.

  31. Kære Emily,
    det gør mig ondt! Sender dig de aller varmeste tanker.

    Jeg mistede selv min bedstemor – allerede da jeg var 16 år. Hun døde i en ung alder, kun 55 år. Men vi havde det forhold, som du beskriver. Jeg savner hende stadig og kan stadig vende mig om, hvis en ældre dame bruger samme duft.
    Sorgen, tror jeg, forsviner aldrig helt, men det bliver bedre!

    Kæmpe kram til dig og tanker til din familie!

    Kh,
    Tanja

  32. Det gør mig ondt at høre, at du har mistet din elskede mormor. Det var også hårdt for mig, da jeg mistede min morfar i 2009, han var gammel og klar til at dø, men derfor var det stadig sørgeligt og uvirkeligt, synes jeg.

    I de første par år efter han døde, havde jeg en følelse af, at han holdt hånden over mig, passede på mig og sørgede for, at det gik mig godt. Jeg klarede blandt andet optagelsesprøven til min drømmeuddannelse, flyttede til en ny by og fik en fantastisk praktikplads. Da jeg var “kommet godt på vej”, forsvandt følelsen af, at han var til stede. Det kan godt være, det lyder lidt spooky, men det gav mig en kæmpe tryghed at føle, at han havde min ryg :’-)

  33. Puha, tårerne flyder frit – jeg mistede min mormor tilbage i november og såret et stadig åbent. Men det er blevet bedre – man kan nu smile og grine over de stunder man havde sammen, uden at tårerne triller. Følgende citat ramte mig enormt meget, og håber, at det også kan give dig noget:

    ‘Den ulykkelighed man føler, som skal blive ens følgesvend resten af livet. Somme tider har man den ved hånden, men med tiden får den plads i rygsækken – i en af lommerne, hvor man kan tage den frem af og til og være sammen med den.’

  34. Det gør mig ondt at høre. Men godt, at hun havde et godt liv og selv var klar. <3
    Jeg mistede selv min mors Moster (som jeg også altid har kaldt Moster) tidligere i år. Hun var også selv afklaret og hun havde bestemt alting omkring begravelsen, så det hele var i hendes ånd. Jeg havde det nok på samme måde som dig – at det først var ved begravelsen, at det virkelig gik op for mig, at hun ikke var der mere.

    Må din mormor hvile i fred sammen med din morfar. <3

    http://satinawandel.dk

  35. Årh Emily. Av, det gør ondt bare at læse. Du havde noget helt særligt sammen med din mormor. Jeg fik det aldrig, da mine bedsteforældre døde alt for tidligt.
    Når sorgen letter, vil alle de gode minder stå tilbage.

  36. Det er jeg virkeligt ked af at høre. i var tætte, ligesom min farmor og jeg er. Men min farmor ligger på hospitalet lige nu og kæmper for bare at kunne trække vejret. jeg græder hele tiden, men jeg har stadig håb for at det nok skal blive bedre! Men man ved jo også at der er en udløbsdato på os alle sammen, og det er hårdt… i hvert fald, tanker herfra <3

  37. Kære Emily,
    det gør mig ondt at høre, at din lille mormor er død. Det gør SÅ ONDT og er helt uvirkeligt.
    Jeg sender dig varme krammere og tanker.
    Knus fra Laura

  38. Åhr det er jeg virkelig ked af at høre!! Jeg havde godt på fornemmeren det var det men håbede. Sødt billede. Det lød altid som noget helt særligt med hende :)

  39. Kære Emily
    Jeg er ked af dit tab. Det gør mig ondt.
    Jeg mistede min mor for nylig og jeg sørger som ind i helvede (pardon my french).
    Jeg skriver tekster om sorgen, som du kan læse, hvis du har lyst. Jeg vil gerne skrive, at jeg forstår din sorg, men det gør jeg ikke. Den kender kun du. Men måske det kan være en hjælp for dig at læse om det fra en anden. Mine tekster er ofte tunge, men det kan også være uendelig tungt at sørge. Selv når flere sørger over samme menneske, bærer man selv sin sorg, og det kan være ensomt.
    Men samtidig bærer man også den fælles glæde over og kærlighed til et menneske, hvis liv man var heldig at være en del af. Når man mister bliver sorg og glæde uløselig forbundet. Det ene eksisterer ikke uden det andet. Og selvom jeg gerne havde været foruden, er det også en berigelse og giver livet en anden dybde at vide, at man har elsket og stadig elsker en anden så højt. På den måde rummer sorgen mange facetter, som du måske allerede kan se, når du både savner og er taknemmelig i ét, som du beskriver i dit indlæg.

    Mange tanker fra mig.

  40. ..og tårerne trillede ned af mine kinder; lige fra at jeg læste overskriften! Jeg mistede min farmor 4 dage inden min konfirmation – i dag er jeg 25, og jeg savner hende stadigvæk rigtig ofte og kan engang imellem dufte hendes duft!

  41. Jeg sender dig et varmt luftknus. Du skal endelig ikke bekymre dig om dit fravær fra bloggen – jeg har ikke bemærket det :-) Du er heldig at have haft en så skøn mormor.

  42. Åh, Emily, hvor gør det mig ondt at høre. Jeg var også meget tæt med min farmor, som gik bort alt for tidligt, da jeg var 18 år. Er 28 nu, så det er 10 år siden. Hun savnede også min farfar. Jeg lover dig, at selvom savnet altid vil være der, så vil sorgen blive mindre. Det tager bare sin tid. Hvor er det dejligt at I nåde at have så meget tid sammen, at hun kunne følge dig blive voksen, få udgivet bogen – hun må have været stolt-, stud fandt kærligheden osv. Minderne vil du altid have.

    Og hvor havde hun fine hænder, stærke, smukke og livskraftige.

  43. åh, stakkels dig, søde emily.
    jeg mistede selv min mormor denne sommer. d. 4. juli 11.30 sov hun stille ind – efter et kort, men aggressivt forløb med kræft.
    så jeg kan virkelig relatere til de følelser du skriver om – jeg har flere gange de sidste par uger, troet at jeg har set hende. indtil jeg i et smerteligt øjeblik kommer i tanke om, at det ikke kan lade sig gøre.
    jeg fik ligesom dig også holdt min mormor i hånden, kysset hende på kinden og sagt “vi ses”. man kan ikke sige farvel, til mennesker man holder af.
    de bedste tanker til dig!
    <3

  44. Her triller tårene! Vakkert skrevet, og som flere andre er dette noe jeg kjenner meg igjen i. Selv om det er livets gang er det virkelig vondt å miste en av grunnpilarene i sitt liv.
    Klem

  45. Ja, selvom hun var klar og havde haft en godt og langt liv, gør det stadig ondt! Er sikker på, at hun nu i stedet holder i morfars hånd. Stort kram og mange tanker din vej, søde Emily <3

  46. Jeg kondolerer.. Det har uden tvivl været rigtig svært.. Men trods alt var hun klar, og er uden tvivl er bedre sted nu :)
    Jeg husker selv da jeg var oppe at besøge min mormor, dagen inden hun sov ind. For år tilbage, blev hun ramt af en hjerneblødning der kostede hende evnen til at tale. Trods manglende sprog, var jeg ikke i tvivl om at hun sagde farvel til mig. Hun greb min hånd og knugede den hårdt, mens hun kiggede mig dybt i øjnene. Heldigvis forstod jeg hvad hun “sagde” og fik sagt alt jeg skulle til hende. Men av.. Det blik sidder godt nok indprentet i min nethinde :(

  47. Det gør mig ondt.
    Sikke et fint indlæg du har skrevet ❤️
    Når du føler du har mod på det, så er Julia Lahmes bog, hvad Præster ved om sorg, en fin lille perle at læse.
    Klem

  48. Det giver mig en klump i halsen og tårer i øjnene at læse dit indlæg.
    Hvor er det trist at høre, forhåbentlig er hun genforenet med sit livs kærlighed..
    Og hvor er det rigtigt at sorg kommer af at elske og det skal du bare give plads til.

  49. Kære Emily .
    Det gør mig ondt at du har mistet din mormor.
    Din mormor har fortalt mig en lille del om det liv i har haft sammen og uanset hvad, så har din mormor altid været der for dig, i var tæt knyttet sammen , hun elskede dig højt
    Hun glædede sig over at se dig og høre mere om dine eventyr da du var ude at rejse, hun havde altid et stort smil efter en telefon snak med dig.
    Holdt fast i alle de dejlige minder
    Kærlighed…en lille smule… nok, det fik jeg fra din søde, smilende mormor, og sådan kommer jeg til at huske hende.
    Sender en kæmpe knus

  50. Kære Emily
    Jeg er ked af at høre, at du har mistet din mormor.
    Jeg mistede selv min højt elskede farmor i foråret. Hun var næsten 89 år og valgte til sidst selv at sige stop til flere behandlinger af hendes gamle krop. Men som min søster sagde ‘blot fordi Farmor var klar til at give slip, gør ikke at vi var klar til at hun ikke skulle være her mere…’
    Mange tanker fra Signe

  51. Kære Emily

    Tårerne triller ned ad mine kinder, og jeg kan næsten ikke fokusere på skærmen af bar tårer. Det gør mig så ondt – helt ind i hjertet.

    Et par måneder læste jeg dit indlæg “Hvis bare de kunne leve evigt” og kunne så let relatere til alt, hvad du skrev. Min mormor og morfar betyder ALT for mig, og jeg kan slet ikke begribe, hvordan mit liv skal fortsætte uden dem, når det er deres tur…. de er begge gamle, svage og sygdomsramte, og der er intet, jeg frygter mere, end den dag, hvor en af dem går bort.
    Derfor føler jeg også, at den dag kommer endnu tættere på, nu hvor jeg læser, at din mormor er sovet ind.

    Jeg sender dig de aller varmeste tanker, knus og kram, og jeg vil sørge for at bruge ekstra meget tid med mine elskede bedsteforældre fremover.

    <3

  52. Hvor er jeg bare ked af det på dine vegne, sender så mange varme tanker til dig og din familie! Men virkelig godt skrevet og så rigtigt – jeg fik helt tårer i øjnene, da jeg står i præcis samme situation som dig faktisk. Sorgen bliver forhåbenligt bedre med tiden, selvom savnet til så fantastisk en person selvfølgelig altid vil være der!

  53. Hvor er det godt du fik sagt ordentligt farvel til din mormor, Emily, selvom det ikke mindsker følelsen af savn og tab lige nu.
    Og hvor er det godt, at din mormor nåede at se din fine bog blive udgivet – jeg er sikker på, at hun har været pave stolt over dig!
    I det hele taget er det godt, at I havde sådan et tæt og varmt forhold – senere kan du mindes alle de gode stunder med hende og huske hvad hun sagde til dig om det ene og det andet – en stor gave. Lige nu fylder sorgen og den skal der være plads til.
    Jeg er helt vild med det fine foto af din mormor med hendes hund – hun ser virkelig ud til at have været en helt speciel og livsglad dame.
    Stort Kram til dig!

  54. Jeg kondolerer.
    Hvor er det dog smukt skrevet, din kærlighed til hende er bag hver eneste sætning.
    Min mormor døde i 2006, jeg kan stadig tænke, det skal jeg fortælle mormor….. Heldigvis ikke dagligt længere.

  55. Jeg havde godt på fornemmelsen, at det var din mormor der var gået bort. Jeg er virkelig ked af det på dine vegne, for der er intet så specielt som en mormor.
    At du fik snakket ud med hende forinden, det må være en kæmpe lettelse. Fik sagt et ordentligt farvel.
    De bedste tanker herfra!

  56. Det gør mig meget ondt! Hun lyder til at have været helt særlig skøn, din mormor. En ordentlig krammer (og en spand chokolade!) til dig

  57. Hej Emily. Jeg føler så meget med dig, det er et stort tab. Det tager nogen tid, før det ikke føles helt så svært. Jeg mistede min mormor for 30 år siden og det gør stadig ondt. Ikke som i starten, men jeg savner hende stadig rigtig meget – sidder nogle gange og tænke på al det sjov vi havde, når jeg (og min bror) som barn var på ferie inde hos hende :-) Og for et par uger siden tabte jeg en ring, som jeg havde arvet (via min mor) fra min mormor og det gjorde mig vildt ked af det :-( Ringen betød meget for mig og jeg havde den stort set altid på – ligesom min mormor også altid havde. Nu føler jeg at en lille del mere af hende er væk … Men det lyder til, at din mormor har haft en helt fantastisk liv og det kan jo gøre en glad at tænke på :-) Kærligst, Maiken

  58. Det er helt rigtigt. Sorg kommer af at elske. Men det gør nemlig stadig pokkers ondt.
    Jeg sender dig alle mine bedste tanker. Jeg kan ikke holde tanken ud, at skulle miste min bedstemor.

  59. Kære Emily.
    Det gør mig meget ondt. Hun lyder til at have været en fantastisk kvinde.
    Varme hilsner

  60. Det er virkelig synd at du har mistet din mormor. Det lyder som om, hun var noget meget specielt for dig. Min morfar, som jeg desværre ikke er særlig tæt med, er meget syg og svag, og han har fortalt min mormor, at han ikke vil leve mere. Selvom jeg ikke har mistet nogen (endnu), så kan jeg virkelig godt forestille mig, at det er helt ufatteligt hårdt.

  61. Dit indlæg og dit forhold til din bedste får mig til at tænke på min fantastiske, skønne, altfavnende og ekstremt rummelige mormor, som også var noget ganske særligt for mig og som nok altid vil være et kolossalt forbillede for mig. Hun forsvandt alt for hurtigt, uden tid til at få sagt alle de vigtige ting – såsom at hun var en evig kilde til inspiration, og at hun har præget det meste af familien i forhold til, hvordan man bør være overfor andre mennesker og at hun har sat store og vigtige aftryk i vores alles sind og personligheder. Forhåbentlig vidste hun det godt.

    Jeg savnede frygteligt den første lange tid, som i vanvittigt meget. Nu, ti år efter, savner jeg hende stadig meget, men er så taknemmelig for at have haft et så dejligt menneske i mit liv, selvom hun var der alt for kort tid.

    Jeg forstår så godt din sorg og det enorme savn og sender en tanke.

  62. Kære Emily,

    Her sidder man så en lørdag eftermiddag og læser alle de indlæg man er kommet bagud med i løbet af ferien og pludselig finder man sig selv med tårerne løbende ned af kinderne. Tak.
    Jeg mistede min mormor for 2 år siden og mærker også stadig savnet men også glæden ved at have haft hende og håbet om at hun hygger sig med min morfar der hvor hun er nu.
    For blot to uger siden gennemgik min far en operation i tunge og hals for kræft og lige siden jeg fik at vide at han havde fået konstateret kræft har jeg haft en positiv tilgang til at alt nok skulle gå og jeg formåede at bevare den til et par aftener inden vi skulle til den samtale der kommer noget tid efter operationen og hvor man får at vide hvordan det videre forløb bliver. Vi fik heldigvis beskeden at han er rask igen og blot skal holdes øje med løbende, men han har selvfølgelig stadig smerter fra operationen. Jeg besøgte ham hver dag på hospitalet i den uge han var der og var sammen med ham dagene inden han skulle indlægges og forholdt mig roligt til situationen – det var den bedste måde jeg følte at jeg kunne støtte ham på. Jeg tror nemlig også på at se frem ad og tænke positivt, men opdagede at det også er vigtigt at komme ud med det, lytte og give plads til sig selv. For et par dage inden samtalen faldt det hele sammen for mig og jeg fandt ud af hvor stresset jeg var (det gik op for mig at jeg glemte meget vigtige ting som min bedste venindes fødselsdag og at den vigtige samtale var lige om lidt), jeg gemte det godt så ingen opdagede det – men da måtte jeg fortælle det til min mor og min mand og få grædt ud så jeg igen kunne være stærk når jeg skulle bede om fri og med min far til samtalen.

    Grunden til at jeg siger tak er, at jeg tror dit billede både bragte mig tilbage til min mormor på hospitalet, men også til min far og al den tid vi lige har tilbragt der og jeg fik igen lov til at græde og komme ud med noget der har presset på. Denne weekend har jeg afsat til at slappe fuldstændig af og prøve at finde tilbage til mig selv, og dit meget flotte skrevne indlæg om din mormor hjalp mig i processen.
    Jeg ønsker dig positive tanker om alt i har haft, det du tager med videre og jeg er sikker på at din mormor og morfar hygger sig og sender dig kærlighed fra der hvor de er, som er med til at give dig styrke til fortsat at være den inspirerende kvinde du er.

    Kærlige hilsner T