Min mormor og hendes schæferhund Buggi ca. 1948
Hvis bare bedsteforældre kunne leve evigt. Og hunde.
Og andre kæledyr for den sags skyld.
Min mormor bliver 90 i år. Hun er den eneste bedsteforælder, jeg har tilbage. Min mor er den eneste forælder. Og jeg har ingen søskende og er generelt ud af en meget, meget lille familie.
Det er ikke noget, jeg rigtigt tænker over til daglig. Det er mere eller mindre den virkelighed, jeg er vokset op i og selv da min far og de resterende af mine bedsteforældre var i live, var vi en ret lille familie sammenlignet med de fleste andre. En omgang ‘enebørn der fandt sammen med enebørn’. Det kræver ikke den mest avancerede kugleramme at regne sig frem til, at det ikke bliver til mange fætter-/kusinefester ;)
Her på det seneste har min ellers ret friske mormor skrantet lidt. Mest mentalt. Hun har været forvirret og til tider konfus og der er flere og flere ting, hun ikke kan huske. Det gør mig ked af det og bange.
Jeg håber, det er en fase. Og at det bliver godt igen. For jeg er slet, slet ikke klar til at undvære hende også. Jeg ved godt det er møg-egoistisk, men hun er noget af det dyrebareste jeg har og er ikke bare min mormor, men også en af mine allerkæreste og -næreste venner.
Hun er den første til at vide det, når jeg synes en ny fyr er sød (nu lyder det, som om det sker hver anden uge, det er ikke tilfældet, selvom der har været lidt udskiftning på det seneste, ahem), ligesom jeg kender alle hendes hemmeligheder (tror jeg) og ved præcis, hvad der skete på den berygtede Orø-tur, som hun var på med min morfar, inden de blev gift (gisp!).
Vi har altid været tætte. Som barn har hun passet og hentet mig og taget mig på skægge ture og udflugter i en uendelighed. Og som voksen har jeg talt i telefon med hende flere gange ugentligt og besøgt hende stort set hver weekend. Må hellere sige at vi bor 10 minutter fra hinanden og besøgene er ofte ‘bare’ visitter af en halv til en hel times varighed. Jeg er ikke ude på at give nogen dårlig samvittighed.
Jeg tror jeg skruer op for både opkald og besøg nu. Hvis det er begyndelsen på slutningen, vil jeg i alle tilfælde være der så meget som muligt.