Smuk hud efter ferien

avene cleanance

Sponsoreret af Avène

Jeg tænker, at I næsten må være flere, der har prøvet det: At sommer, sol, saltvand, frisk luft og ferieliv i almindelighed gør ens hud pænere. Som i meget pænere. Min hud – og det gælder både den i ansigtet og på kroppen – er altid på sit nydeligste i starten af september. Ikke en urenhed i sigte og alt ser jævnt og pænt ud.

Men det er ren stilhed før stormen. For sommeren er lige akkurat ovre og så bryder min hud ud, som den ellers aldrig gør. Med tilstoppede porrer og indkapslede hudorme (sorry hvis jeg ødelægger jeres søndagsappetit!). Og den bliver generelt sådan lidt mat og kedelig.

Og helt det samme har en tendens til at ske efter solferier generelt, sommer som vinter.

Kender I det?

avene cleanance3

Det var først sidste år, at jeg for alvor blev opmærksom på, hvorfor det rent faktisk sker og ligeledes fandt ud af, hvor nemt det kan forebygges. Og det er ikke en hemmelighed, jeg har tænkt mig at beholde for mig selv :)

For jeg tænker, at jeg ikke er alene om at opleve, at tid i solen umiddelbart kan have en forskønnende virkning på huden. Men at det kan være en kort fornøjelse.

For nok virker solen udtørrende, men hudens kirtler reagerer ved at producere ekstra talg og det er rent guf for de bakterier, der giver urenheder. Samtidig fortykkes hudens hornlag og derved dannes der lettere hudorme og tilmed betændte bumser.

Så vejen frem er at bruge solbeskyttelse i solen OG (og dette er tricket) huske jævnlig eksfoliering – gerne både mekanisk og kemisk*. Sådan at man undgår den fortykkede overhud med urenheder til følge.

Jeg er især vild med at bruge en creme om natten, der virker mildt peelende på huden og som opløser hudorme og her er Avène Cleanance EXPERT eller Avène Triacneal EXPERT mine bedste venner.   De indeholder begge det aktive stof X-Pressin, som virker eksfolierende på huden. Jeg bruger dem også i perioder, hvor min hud af den ene eller anden årsag har brug for ‘et lille skub’.

Avène Gentle Purifying Scrub er også et hit og giver både kemisk og mekanisk peeling. Derfor skal produktet sidde lidt på huden så det kan virke, inden man forsigtigt skrubber gelens kugler rundt.

HUSK: Selvom det er godt at eksfoliere huden, så den ikke bliver fortykket, så skal alting være med måde og på en skånsom facon. Hvis din hud er meget sart, så start i det små; mildt peelende creme hver anden eller tredje aften eksempelvis. Og gør det aldrig på solskoldet eller rød hud! Men det får man selvfølgelig heller ikke hvis man er påpasselig i solen og bruger solbeskyttelse ;) Peeling og solbeskyttelse skal gå hånd i hånd.

* Mekanisk vil sige med vaskeklud, børste eller korn/kugler i en scrub. Kemisk vil sige, at det er nogle aktive stoffer i en creme eller maske, der sætter gang i at afstøde de døde hudceller. Det kan eksempelvis være frugtsyrer eller lignende. Her refererer kemisk altså ikke (nødvendigvis) til væmmelig kemi.

avene scrub

Avène har også en lækker body scrub med samme effekt som førnævnte face scrub. Og så er en god selvbruner altså også rar til at holde farven lidt ved lige synes jeg. Den skal jeg i alle tilfælde hjem at lege med, så jeg kan forlænge farven, jeg har fået her i Frankrig lidt :)

Skriv en kommentar

28 Kommentarer

  1. Hej :)
    Ved du om scrub-produkterne er uden mikroplastik? Jeg vil nemlig gerne undgå mikroplastik, men synes det er svært at finde produkter uden.

      1. Hej igen, hermed svar fra Avène:

        “Avène skrubbeprodukterne indeholder både jojobabaserede skrubbepartikler og mikroplast. Man bruger skrubbepartikler af polyethylen fordi de er fuldstændig runde og glatte og dermed skånsomme for huden. De skrubber uden at ridse og er derfor meget velegnede til sensitiv hud, som jo er Avènes speciale.”

  2. Det giver så meget mening. Vi var to uger i Thailand på badeferie og her nogle uger efter er min hud gået helt amok i ansigtet. Vi har stadig sol og varme (bor i Kina), men min flotte glatte sommerhud er pist væk.

  3. Hej Emily

    “…og her er Avène Cleanance EXPERT eller Avène Triacneal EXPERT mine bedste venner…”

    Kan du sige lidt om forskellen på de to (jeg læste beskrivelsern, men hvor oplever du den enes styrker frem for den anden – og omvendt?)?

    1. Hej Susanne, har man blot hudorme/tilstoppede porrer så ville jeg starte med/nøjes med Cleanance Expert. Har man mere genstridige urenheder og/eller betændte bumser er det Triacneal man skal have fat i :) Knus Emily

  4. Hej Emily,
    hvor har du købt din Wolfgang Tillmans plakat.
    Jeg har ledt og ledt og ledt efter den så længe!!

          1. Så er der svar:

            Glycolsyre er en godt gammelt kendt middel, når man taler peeling af huden. Men det kan samtidig virke irriterende på huden. Avène har udviklet sit eget patent X-Pressin. Det er baseret på et naturligt enzym og virker mere effektivt peelende end glycolsyre og samtidig mere skånsomt for huden. Så det er helt i tråd med vores filosofi om at skabe effektive produkter til sensitiv hud.

    1. Jeg er rigtig glad for den fra Avène jeg nævner her i indlægget og så bruger jeg også en lactic acid maske fra Dermalogica (kemisk peel). Kh Emily

  5. Sorry – nu skal jeg altså nok snart blive færdig med at stille spørgsmål til det her emne…;-)

    Jeg vil bare lige høre… Er på udkig efter en god ansigtsscrub at skrive på min ønskeseddel, og her anbefaler du så fint Avène Gentle Purufying Scrub. Jeg er ikke sikker, men mener, at du på et tidspunkt også anbefalde Rudolph Care ansigtsscrub (?)

    Hvis du kender dem begge, kan du så knytte et par ord på forskellen (og please, ikke bare, at de begge er gode;-) – hvilken ville du vælge til dig selv, hvis du skulle ud og købe én?

    Knus;-)

    1. Haha… det er ok.

      De kan noget forskelligt. Hvor Avènes både er en mekanisk OG en kemisk (jvf. hvad der står i dette indlæg), så er Rudolph Care ‘kun’ mekanisk. Så for peelingevnerne ville jeg umiddelbart tage Avène. MEN Rudolph Care er også en fugtmaske (man kan lade den sidde 10 min efter man har skrubbet med den), så for den egenskab er den at foretrække. For det er lidt en 2-i-1 maske… Så det afhænger lidt af hvad du ønsker :)

      Kh
      Emily

  6. Hej Emily,
    Jeg har netop købt Avene TriAcneal Expert. Da jeg kiggede i indlægssedlen i produktets pakke, stod der, at TriAcneal er til om aftenen og Avene Cleanance Expert er til om morgenen. Betyder det, at det er meningen, at man skal bruge begge produkter på samme tid (et om aftenen og et om dagen)? Jeg er lidt forvirret :/ i det hudplejeprogram, du fik hos Avene, kan jeg se, at du kun bruger TriAcneal (om aftenen)?

    1. Jeg ville kun bruge den om aftenen. Uanset hvilken af dem. I og med den peeler huden let, så er det noget jeg foretrækker sker om natten, så man ikke efterlader huden alt for udsat om morgenen/dagen. Så jeg ville også bruge Cleanancen om aftenen/natten. Og altså kun bruge en af dem ad gangen :) Kh. Emily